Det var nok mere end nogle turde at håbe på, hvis finansminister Nicolai Wammen (S) havde taget godt en halv milliard kroner med til Djursland for at drysse dem ud over djurslændingenes ønske om en 2+1-vej hele vejen mellem Aarhus og Grenaa.

Og det gjorde han heller ikke.

Faktisk kom han kun med store ører, forståelse og noble ambitioner om, at der snart er nye penge, der kan søges til større infrastruktur projektet.

Som NorddjursLIV har fortalt er en 2+1-vej mellem Aarhus og Grenaa ellers det største ønske for erhvervslivet på Djursland, som efter mange års kamp for en motorvej er enedes om at stå sammen bag 2+1-vejs projektet i håb om at få større gennemslagskraft på Christiansborg, hvor pengene skal komme fra.

Derfor var både erhvervslivet og de djurslandske politikere og det nyvalgte folketingsmedlem og næstformand i transportudvalget, Jens Meilvang (LA), alle troppet op for at vise finansministeren, at der er hold i det, når Djursland står sammen bag en ny vej.

- Jeg havde håbet, at han var kommet med penge til asfalt. Men jeg synes faktisk, at der var nogle rigtig gode signaler, og derfor var konferencen alt andet end spildt, siger direktør for Grenaa Havn Henrik Carstensen.

Han er også med i bestyrelsen for Business Djursland, som havde arrangeret konferencen om infrastrukturen.

- Jeg synes, at finansministeren lyttede, og gav indtryk af en stor forståelse for situationen på Djursland, siger Henrik Carstensen, som også har ros til sine kolleger i erhvervslivet, borgmestrene fra både Syd- og Norddjurs og folketingsmedlem Jens Meilvang (LA), som alle gjorde hvad de kunne og skulle.

Som direktør for en af Djurslands tunge virksomheder, VAM Entreprenørfirma ved Auning, har Allan Hougaard også spejdet langt efter og håbet på mere asfalt i forbindelse med finansministerens besøg.

- Der skete ikke noget skelsættende i forhold til vores ønske om bedre asfalt og infrastruktur mellem Grenaa og Aarhus, konstaterer Allan Hougaard.

- Men vi fik i høj grad understreget og understøttet behovet. Og vi fik vist, at vi står samlet bag vores ønske på Djursland. På den måde holder vi presset på Christiansborg, og derfor var konferencen det hele værd, mener Allan Hougaard.

Konferencen blev holdt i Aarhus Airport, som ligger placeret cirka midt på Djursland.

Lufthavnens nye direktør, Lotta Sandsgaard, mener, at konferencen om infrastruktur på Djursland understregede, at både erhvervsliv og politikere står tæt sammen om at skabe nemmere tilgængelighed.

- Vi har set, hvordan andre områder og byer nord, syd og vest for Aarhus er eksploderet i bosætning og arbejdspladser, og det bunder blandt andet i et smidigt vejnet.

- Lufthavnen er på en ambitiøs vækstrejse, og velfungerende tilkørselsmuligheder i bil er et utroligt vigtigt parameter for at komme i mål. Udvidelsen af rute 15 frem mod lufthavnskrydset, der sættes i gang i 2031, ser vi gerne fremskyndet, men også på sigt forlænget videre til Grenaa, så vi får hele Djursland med, siger Lotta Sandsgaard og er dermed og alt andet end uventet på linjer med sine kolleger i erhvervslivet på Djursland.

Slipper ikke ministeren

Fabrikschef på Terma, Jørgen O. M. Laursen, ser faktisk muligheder for, at der alligevel kan komme ekstra penge til Djursland i de kommende år, selvom finansministeren ikke lovede nogen.

- Der er allerede afsat 160 milliarder kroner til infrastrukturprojekter i hele Danmark frem til 2035. Hvis nogle af de projekter af den ene eller den anden grund ikke kan realiseres, så pengene vender tilbage til kassen, så tror jeg faktisk, at der vil blive tænkt på os og på Djursland, siger Jørgen O. M. Laursen.

Ministeren er taget tilbage til København, men han slipper ikke for at høre mere til infrastrukturen på Djursland.

- Vi har planer om at invitere Nicolai Wammen tilbage til Djursland og Grenaa Havn allerede i løbet af sommeren. Der er flere ting, både omkring infrastrukturen og mulighederne på havnen, vi gerne vil fortælle ham om, siger Grenaa Havns direktør, Henrik Carstensen.

Den 11. maj mødte omkring 15 læsere og andre engagerede borgere op, til vores åbne redaktionsmøde på Maltfabrikken.

Der kom både tilflyttere, distriktsudvalgsformænd, lokale ildsjæle og folk som har boet i kommunen i årtier. Folk kom fra det meste af kommunen, men flertallet til mødet kom fra Ebeltoft.

Gennem brainstorm og grundig debat blev der foreslået utallige historier om manglende mobildækning i Mols Bjerge, problemer med havmiljøet, behov for flere lejeboliger, frivilligtræthed, udbredelse af fjernvarmenettet, Natodepotet, spildevand, problemer med varmvandsbassinet i Tirstrup og meget mere.

Men på forhånd lovede vi, at udvælge tre historier, som vi vil arbejde videre med, som vi mener, har en bredere appel. De historier lover vi at lave de kommende uger, mens resten af de meget interessante og vigtige historier ryger i banken til senere.

Flere fremmødte udviste bekymring om området i Ebeltoft ved Skelhøjeskolen, som skal rykkes ned. Der går rygter om, at det er ved at blive solgt til entreprenører, der vil bygge boligbyggeri - er det mon rigtigt? Men mangler der boliger? Ville det være bedre at udvikle byen kulturtilbud, så området kommer til at hænge bedre sammen med Maltfabrikken og Filmhøjskolen? Eller ville det kanibalisere på byens kulturtilbud?

I weekender og ferier strømmer sommerhusejere og turister som bekendt til Syddjurs. Mange af dem kører den smukke rute gennem Femmøller og fortsætter ud mod Ebeltoft. Men herimellem ligger Femmøller Strand, hvor bilisterne ifølge den fremmødte læser Britta drøner alt for hurtigt gennem, hvor både fodgængere og barnevognsejere føler sig utrygge. Bliver fartgrænsen rent faktisk ikke overholdt? Eller er det fordi den er for høj? Og hvilke muligheder har man, hvis man bor i et område, hvor bilerne kører for stærkt?

I et kystlandskab med tusindvis af turister synes det at skulle være en selvfølge, at badevandet er rent og lækkert. Men det er desværre ikke tilfældet alle steder. For spildevand udledes, mens bundtrawling både skader miljøet og truer vegetationen.

Vi har før undersøgt sagen i samarbejde med Jørn Carstensen fra Ebeltoft, hvilket du kan læse om her. Men der er mere i sagen, hvilket han var mødt op til vores åbne redaktionsmøde for at fortælle om.  Og det stod hurtigt klart, at havmiljøet lå mange af de fremmødte på sinde. Så det vil vi selvfølgelig undersøge yderligere. For hvordan er havmiljøet egentlig ved Ebeltoft og resten af Syddjurs? Hvad bliver der gjort for at forbedre det? Og hvad kan man ellers gøre?

Herunder kan du se vores board fra mødet, og så håber vi, du vil læse med, når vi de kommende uger dykker ned i disse emner!

Her er nogle af de andre ting, der også er sket i Syddjurs, og som vi synes, du skal vide. For Anders Agger laver dokumentarserie fra Strandbakkehuset i Rønde, og de skal have en ny direktør for Fregatten Jylland. Og så måtte to tricktyve konstatere, at det ikke gik efter planen, da de ville overliste en 90-årig mand i Thorsager, der var ved at bage franskbrød.