I udkanten af det prægtige Møllerup Gods ligger en gammel gård. Møllegården, hedder det tidligere kvægbrug, der i dag står tomt, og hvor Ø'et hænger på skrå som et vidne om gårdens forfald.

Men modsat mange andre forladte gårde, skal Møllegården ikke bare rives ned. Den skal renoveres og fornyes, så den kan huse kriseramte kvinder og børn, der har måttet flygte fra hjemmet. Her skal de kunne leve i trygge rammer i naturskønne omgivelser med fællesspisning, orangeri og fagligt personale, der kan hjælpe dem i døgndrift.

- Det var en meget trist øjenåbner for os at høre hvor mange kriseramte kvinder, der er på landsplan, og at der tilmed er signifikant mangel på bosteder, hvor de kan søge hen for at finde fred og tryghed, siger den nye godsejer Alexander Gamborg.

Tusindvis af kvinder bliver hvert år udsat for partnervold, enten fysisk eller psykisk, og der er mangel på bosteder til dem, der ikke længere kan være i hjemmet. Med de i dag 2400 sengepladser landet over, mangler der stadig pladser. Med de 14 nye lejligheder på Møllegården, vil der være plads til 28 flere kriseramte kvinder og børn i Syddjurs.

- Jeg har lært at mine forældre at turde at gribe de muligheder, der kommer. Det her er en chance for, at Møllerup kan være med til at tage et socialt ansvar.

For med de rammer, Møllerup har, kommer også et ansvar, mener Alexander Gamborg. Derfor vil det nye godsejer par bruge 25 millioner kroner på at bygge bostedet. Men før ombygningen og projektet kan gå i gang, mangler de tre millioner til opstartsfasen.

- Jeg håber virkelig, der er nogen, der kan se den forskel, Elisabeths Minde kan være med til at gøre for kvinderne og børnene, og som har lyst til at donere penge til det, siger Dorte Friis, der er iværksætteren bag projektet.

- Det er her lejlighederne skal være, siger Alexander Gamborg og retter armen ud mod den store tomme kvægstald, hvor 14 nye lejligheder med et stort grønt område i mellem skal være.

Der er i dag 0 pladser til voldsramte kvinder i Syddjurs Kommune. De fleste i fra kommunen sendes ind til bosteder i Aarhus eller Randers, oplyser kommunen.

Ideen til at lave et kvindehjem opstod egentlig ikke på Møllerup, men gennem iværksætter og journalist, Dorte Friis, der ved tilfældighed kom i kontakt med Alexander Gamborg.

- Som journalist har jeg selv set mange triste skæbner og har i årevis, som mange andre, haft lyst til at gøre en forskel, siger Dorte Friis.

- For nogle år siden var der meget fokus på manglen på bosteder til voldsramte kvinder, der i stedet blev sendt på hoteller og ikke fik den hjælp, de havde brug for. Det var et af de tidspunkter i mit liv, hvor jeg tænkte, jeg kunne hjælpe.

Derfor gik Dorte Friis i gang med at undersøge, hvordan man egentlig starter sådan et bosted, og hvor behovet er.

- De fleste bosteder til voldsramte kvinder er jo i Aarhus og København. De ligger midt på stenbroen, som er det, mange af dem egentlig prøver at komme væk fra. Så jeg kunne ikke lade være med at tænke, hvad nu hvis de lå på landet ude blandt marker og smuk natur? Hvor man ikke bare skal se på sten og asfalt og være klemt inde i byen, siger Dorte Friis, der selv bor i København.

Og derfor er Syddjurs perfekt. Ikke bare fordi der her, ifølge Dorte Friis, er de "mest fantastiske omgivelser", men også for at kvinderne kan komme lidt væk og få en fysisk distance til deres problemer.

- Herude kan kvinderne rent faktisk kommet langt væk fra de mænd, de flygter fra.

Indtil 1970'erne kom 90 procent af Møllerups omsætning fra landbruget. I de sidste 15 år har de tidligere godsejere, Alexander Gamborgs forældre, fokuseret mere på events og udlejning af køreladen og hubertuskroen.

Nu er der kommet nye godsejere. Alexander Gamborg er den ældste i søskendeflokken og femte generation, der sammen med sin hustru Josephine har overtaget driften. Nu skal de sætte deres præg på det kulturhistoriske gods med aner tilbage til Marsk Stig i 1286.

- Mine forældre har været meget innovative og inspireret af dem, vil vi fortsat udvikle Møllerup og sætte vores præg på driften. Vi ser Kvindehjemmet som en fantastisk mulighed for at udvikle Møllegården til at blive et fredeligt og naturskønt bosted for kvinder og børn, der har måttet forlade deres hjem for at søge tryghed andetsteds.

At tage et socialt ansvar rækker dog langt tilbage i godsets historie. Derfor er bostedet opkaldt efter Elisabeth Rosenkratz, der boede på Møllerup i slutningen af 1600-tallet. Hun hjalp lokalsamfundet ved at bygge skoler, renovere kirker og hjælpe de fattige.

- Det ligger i Møllerups DNA at være en lokal aktør, hvor vi med vores smukke, historiske rammer kan understøtte initiativer og aktiviteter til glæde og gavn for lokalsamfundet, siger Alexander Gamborg.

Elisabeths Minde skal være en selvejende almennyttige institution, hvor overskuddet alene går til forbedringer af kvindehjemmet. Møllerup Gods finansierer og bygger rammerne til kvindehjemmet, hvorefter Elisabeths Minde skal betale for leje af stedet.

- Der er givet landzonetilladelse, tilladelse fra kommunen og banken har godkendt lånet til renoveringen. I hvert fald hvis vi finder de penge, der skal til for at få centret i gang, fortæller Alexander Gamborg.

Kommunen har givet landzonetilladelse, men lige nu mangler de tre millioner kroner til opstarten, som skal bruges til løn til den daglige leder, der skal ansætte al personale og sørge for at få stedet op at køre, og derudover til revisor, rådgivere og løn til Dorte Friis, der indtil nu har arbejdet gratis på projektet i et par år med at kommunikere med kommune, finde frivillig korps og i øjeblikket er i dialog med en kandidat til posten som daglig leder, der har erfaring med at opstarte sådan et sted.

- Så snart vi finder donationerne til igangsættelse, kan vi trykke på knappen. Så kan vi være i gang med at bygge i løbet af et halvt år, og vi forventer, at byggetiden er op i mod to år, siger Alexander Gamborg.

- Se udsigten herfra, den er fantastisk, siger Alexander Gamborg, da vi står ved vinduet i en anden stald, som skal rives ned for at blive bygget op som et fællesområde med spiseplads og legerum.

Ud af vinduet er der udsigt til Møllerups bølgende marker så langt øjet rækker, hvor der blandt andet skal være dyr, køkkenhave og et orangeri.

- Det er vigtigt, at kvinderne kan tale med andre kvinder i samme situation. Derfor skal der være mange fællesarealer, siger Dorte Friis.

Kvinderne kan komme fra hele landet, men man bliver anvist til det bosted med en ledig plads, der ligger tættest på ens bopæl. Det er bopælskommunen, der finansierer kvindens plads på bostedet.

Ved ankomsten bliver kvinden mødt af socialrådgivere og psykologer, og mens hun bor på stedet, forsøger man at fastholde en almindelig hverdag med madlavning, job og børn i deres institution.

- Vi vil gerne gøre noget ekstra for de kvinder, der kommer her på Møllegården, siger Dorte Friis.

- Derfor vil vi også gerne – ud over psykologiske og terapeutiske tilbud – ’lave’/tilbyde en slags erhvervssparring. Det kan være, man har brug for hjælp til at komme ud af sine gamle rammer måske gennem en ny uddannelse eller ved at blive selvstændig.

Elisabeths Minde får en profil for kvinder, der ikke er alt for hårdt udsat. Eksempelvis findes der steder for stofmisbrugere, hvor man derfor ikke må have børn med.

- Møllegården skal være et sted for kvinder og deres børn, hvor de kan bo, mens de finder frem til en ny tilværelse med måske nyt arbejde og et nyt hjem. Hvor de kan begynde på en frisk og komme videre med livet, siger Dorte Friis.

I den seneste tid har debatten om dyrevelfærd i forbindelse med hestene i Molslaboratoriet endnu engang raset. Både på nationalt plan, hvor blandt andre Folketingspolitikere som Zenia Stampe og Pia Kjærsgård har diskuteret i P1 Debat, hvor både Museumsdirektør Bo Skaarup og Borgmester Michael Stegger også bød sig til. Det er i øvrigt ikke første gang, rewilding-projektet bliver diskuteret i førnævnte DR-program.

For det er en betændt, on-going debat, som kun ser ud til at blive værre og værre. Molslaboratoriet og dets medarbejdere bliver chikaneret i en grad, hvor det er svært for dem at udføre deres arbejde. Så nu har borgmester Michael Stegger sat sig for at mægle mellem parterne med Molslaboratoriet på den ene side og dyreaktivisterne på den anden side.

Det er en kompliceret affære, og derfor har SyddjursLIV inviteret os selv på kaffe hos direktør for Naturhistorisk Museum og ansvarlig for Molslaboratoriet Bo Skaarup. For kan de ikke bare tage hestene ud og erstatte dem med får, så de får arbejdsro til deres forskning? Og hvis han skulle starte forfra med projektet i dag, ville han så gøre noget anderledes?

Til det sidste spørgsmål kan vi afsløre, at det ville han! Hvad han ville gøre og hvad han svarede, kan du læse med om i næste uge. Indtil da kan du dykke ned i vores tidligere dækning af debatten herunder.