Rettelse: Tidligere fremgik det af artiklen, at dyreaktivister er blevet idømt bøder for at fodre dyrene. Dette er ikke korrekt. Flere er sigtet for hærværk, men ingen er dømt.

Sjældent har der i Syddjurs Kommune været så betændt en debat, som den der gang på gang raser omkring Molslaboratoriet.

Kritikken er ikke rettet mod den egentlige forskning på stedet, der handler om at skabe vild natur og genskabe habitater for truede dyre- og plantearter, men om midlet til målet. Om de heste og kreaturer, der græsser i området, så planter og dyr kan trives.

Det har ledt til en lang debat mellem laboratoriet og dyreaktivister.

Men kunne Molslaboratoriet ikke bare give hestene en balle hø om vinteren? Eller erstatte hestene med nogle får, som kan græsse og skide til gavn for faunaen, og dermed få samme resultat med den vilde natur? Så kan laboratoriet få arbejdsro og Syddjurs ville igen blive fredfyldt.

- Det er virkelig kommet bag på mig, at diskussionen er kommet til at handle så meget om dyrene. For det er jo ikke hestene i sig selv, vi forsker på. Vi forsker i, hvad der sker med naturen, når den får lov at udvikle sig så naturligt som muligt. Hestene er jo bare midlet til målet, siger Bo Skaarup, direktør for Naturhistorisk Museum.

Og at ændre på den praksis ville ikke bare være mod projektet, men også mod den stærke tradition for uafhængig forskning, vi har i Danmark.

- At fodre dyrene i Molslaboratoriet, hvor der er fodringsforbud, svarer til at træde ind i et sterilt laboratorium med mudrede sko. Man ødelægger simpelthen forskningen.

Nu står Molslaboratoriet overfor en stor opgave. Ikke bare skal laboratoriets folk redde trådene ud i den betændte debat, der er opstået. De skal også gøre folk klogere på den biodiversitet, de forsker i. For kun sådan kan de være med til at redde den danske natur.

Naturhistorisk Museum i Aarhus er sat i verden til at bevare den danske naturarv, slår Bo Skaarup fast, da han stiller en stor kande kaffe frem på bordet i sit kontor. En kaffekande, der har været hyppigt brugt de seneste år, hvor han har inviteret alle interesserede - medspillere som modstandere - til kaffe for at høre om Molslaboratoriet og fortælle om laboratoriets og museets synspunkt. Ikke for at få ret, men for at forklare, som han skrev i indbydelsen til os.

- Vi har en kæmpe krise hvad angår biodiversiteten, og arter dør i massevis. Som museum er det ikke kun vores opgave at beskrive den natur, der tidligere har været i Danmark, men også at passe på den vi har i dag og skal have fremover, siger han.

Indtil 2016 blev arealerne omkring Molslaboratoriet passet og plejet med store maskiner for at bevare og beskytte. De 120 hektar, der siden er vokset til 146, var en gave fra Ellen Dahl, Karens Blixens søster, til museet i forskningsøjemed i 1941.

Men på de få generationer, der er gået siden da, har naturen ændret sig en del. Så i 2016 opstartede de rewilding-projektet, hvor området skal holdes af dyr frem for maskiner. Vild natur under ordnede forhold, som rewilding beskrives. Siden 70'erne har der gået kvæg i området, og projektets start blev markeret ved at hive maskinerne ud og slippe vilde Exmoor-ponyer løs i området.

- Vi skulle bruge nogle store græssere, så vi kiggede på projekter rundt i verden, og kunne se at de specifikke heste ville være gode til projektet. Heste og køer græsser nemlig forskelligt, siger Bo Skaarup.

Sammen med kvæget skal Exmoor-ponyerne bide græsset så langt ned, at man kan bevare eksisterende plantearter og få nye til naturligt at vokse frem. Og her syv år efter forsøgets start kan man se forskellen, fortæller han.

- Vi kan se en kæmpe forskel på bare syv år. Det pibler frem med nye og gamle plantearter, fortæller han og understreger, at det er for tidligt at sige noget videnskabeligt om det endelige resultat, fordi forskningen endnu ikke er udgivet.

Mens der om sommeren er en overflod af føde til dyrene, er føden i de tre-fire vintermåneder mere knap. Derfor er det Molslaboratoriets opgave at tilpasse bestanden af dyr til den mængde af føde, der er året rundt.

Kunne man have brugt nogle andre dyr såsom geder eller får?

- Geder er også gode, men de kan hoppe højt, så der skal være et meget tæt og højt hegn, og det vil være et problem for de andre dyr, der passerer igennem såsom grævlinger, harer og rådyr. Får var måske også muligt, men vi havde ingen evidens for at se om det var en god løsning, sådan som vi havde med Exmoor-ponyerne.

Havde I forudset den modstand det har skabt, at det er heste, I bruger til projektet?

- Nej, det havde vi virkelig ikke. De første fem år mødte vi aldrig modstand. Medierne kom ud, da vi slap hestene løs og indledte projektet i 2016, og siden da hørte vi ikke noget før 2021.

I 2021 blev der indført to nye love. For det første blev dyreværnsloven blev til en dyrevelfærdslov, og da begyndte beskyldningerne om, at Molslaboratoriet ikke overholdt dyrevelfærdsloven at lyde. 

- Vi overholder dyrevelfærdsloven på lige fod med alle andre. Vi tilser alle vores dyr dagligt. Vi har ikke fået nogen dispensationer, hverken fra tidligere dyreværnslov eller fra den nye dyrevelfærdslov, siger direktøren, der dog anerkender, at der har været nogle uheldige episoder.

-  Vi har haft to episoder, hvor det ene handlede om et GPS-halsbånd, som vi ikke fik fjernet i tide, som så lavede sår på en hest. Det fik vi en bøde for, og siden har vi opdateret halsbåndene, så de kan klikkes af på afstand. Den anden episode handlede om den kvie, som blev bedækket af flere forskellige tyre, der sloges med hinanden, hvoraf vi måtte aflive fire af dem. Men de andre sager i området med kreaturer, der har brølet, har ikke været vores dyr, det har været Naturstyrelsens.

Strandkærvej markerer en skillelinje. På højre side, når man kommer nede fra vandet, ligger Molslaboratoriets arealer, mens det på den venstre side er Naturstyrelsens. Og på venstre side har der været  vanrøgt-sager, som Naturstyrelsen er ansvarlig for, men som har smittet af på Molslaboratoriets ry.

Skulle I kridte arealet mellem jer og Naturstyrelsen mere op, så diskussionerne ikke bliver rodet sammen?

- Nej. Det, synes jeg, ville være virkelig ærgerligt. Selvom vi arbejder under forskellige parametre, så har det været en tradition, at der er et tæt samarbejde i Mols Bjerge på tværs af grænserne.

Ydermere blev der i 2021 vedtaget endnu en lov, der har mudret debatten. En lov om 15 naturnationalparker med ønsket om at skabe mere vild natur i Danmark. På disse arealer - hvoraf et ligger i Mols Bjerge klos op ad Molslaboratoriet - skal der ligeledes gå græssende kvæg.

Og i Naturnationalparkerne, der endnu ikke er etableret, vil der muligvis blive givet en dispensation, som kun Naturstyrelsen, der er hører under staten, kan søge om. Dispensationen betyder, at Naturstyrelsen ikke behøver at tilse deres kreaturer hver dag, fordi de går i så stort et område, at det praktisk er besværligt.

- Det er en misforståelse, at vi har fået en dispensation i dyrevelfærdsloven, for det har vi ikke. Vi har slet ikke mulighed for at søge den dispensation, som Naturstyrelsen har mulighed for på deres arealer, og det vil vi heller ikke, forklarer Bo Skaarup.

Sammenfaldet mellem de nye love om dyrevelfærd og naturnationalparkerne samt Naturstyrelsens sager om vanrøgt, satte gang i debatten om Molslaboratoriet.

- I januar 2021 brød helvede løs. Diskussionen om dyrevelfærd blev virkelig kridtet op, siger Bo Skaaraup.

Han modtog videoer af, at folk fodrede Molslaboratoriets dyr, mens Facebookgruppen "Stop Vanrøgt af Dyr Bag Hegn" begyndte at vokse. Men det er potentielt ulovligt at fodre dyrene på Molslaboratoriets grund, hvor der er fodringsforbud, og derfor er flere aktivister blevet sigtet for hærværk.

I alt har der været 52 dokumenterede aktioner rettet mod Molslaboratoriet de sidste tre år, hvoraf nogle er hærværk i form af fodring af dyrene, andre er aktivister der har politianmeldt Molslaboratoriet for ikke at overholde dyrevelfærdsloven og endelig chikane og trusler mod medarbejderne på Molslaboratoriet.

- Museets ansatte har oplevet, at aktivister brød ind og begyndte at filme dem. Det har været meget ubehageligt og skabt et svært arbejdsmiljø for medarbejderne, fortæller Bo Skaarup, hvilket understøttes af en aktindsigt fra Arbejdsmiljøtilsynet, som TV2 Østjylland har fået indsigt i.

Siden 2021 har Fødevarestyrelsen på baggrund af politianmeldelser lavet kontrolbesøg hos Molslaboratoriet 17 gange. Alle gange er de taget derfra uden bemærkninger og vurderet, at dyrene var sunde og raske. På SyddjursLIV har vi tidligere skrevet om, hvordan Fødevarestyrelsen laver sine kontrolbesøg.

Trods myndighedernes gentagne blåstempling af Molslaboratoriet fortsætter kritikken.

- Vi har sat kravene til os selv omkring dyrenes velfærd højere, end loven dikterer. Men dyrevelfærd er naturligvis også et definitionsspørgsmål. Man kunne jo godt spørge om, hvad der er det bedste liv for en hest: At stå i en stald og blive fodret - eller leve "frit", men selv skulle finde mad?

Hvorfor giver I ikke bare hestene noget mad i vinterhalvåret, så I kan få arbejdsro?

- Det essentielle ved museets forskningsprojekt, som man aldrig før har gjort i Danmark, er med følgeforskning at undersøge hvad der sker med naturen, når får den får lov at udfolde sin frie dynamik. Så hvis man fodrer dyrene vil man ikke få nedgræsningen i bund, og så vil der ikke komme så rig en biodiversitet, siger Bo Skaarup og fortsætter.

- Hvis vi lige pludselig begynder at fodre hestene, så vil de ændre adfærd. Man kan ikke ændre på et forskningsprojekt halvvejs, for så kan vi ikke stole på resultaterne. Så man ikke længere kalde det forskning.

Det samme svar lyder, da vi spørger, hvorfor de ikke trækker hestene ud og erstatter dem med nogle andre dyr. Det er af hensyn til den forskning, der sker på arealerne.

- Præmissen for vores forskning er, at det er konstant. Vi har en hypotese, laver nogle forsøg og får så nogle resultater. Og det forsøg skal i princippet kunne gentages af andre, som får samme resultater, for at det er valid forskning. Derfor skal projektet, som det er nu, løbe i den 10-årige periode, som vi har ansøgt om støtte til.

Men der er også et andet svar på spørgsmålet. Det er nemlig også et spørgsmål om princip:

- At ændre på forskningsprojektet ville være et knæfald for en meget lille gruppe af højtråbende mennesker, som baserer deres argumenter på holdninger frem for videnskab, siger Bo Skaarup og fortsætter.

- Videnskab er ikke et synspunkt. Der er forskel på at have et synspunkt og et videnskabeligt belæg. Hvis man ændrer praksis ud fra dem, hvornår stopper det så? Det ville være en krise for forskningen. Og det ville i endnu højere grad være en krise for de værdier, vores samfund er opbygget på baggrund af. Respekt for vores institutioner, lovgivning og at viden ikke er et synspunkt.

Derfor ligger der også en vigtig læring og symbolværdi i Molslaboratoriets forskning, mener han.

- Med Molslaboratoriet tager vi virkelig en for holdet i forhold til fremtidens forskning. Mange vil kunne lære af vores projekt i forhold til, hvad man skal gøre - og hvad man skal undgå. Og om tre år i 2026 er den første projektperiode slut, og så skal vi finde ud af, hvad der så skal ske. Der vil vi være klar til at evaluere på praksis.

Hvis du kunne have gjort det forfra i dag, ville du så gøre noget anderledes?

- Ja. Jeg ville have lavet en proces, hvor jeg talte med blandt andre Dyrenes Beskyttelse og aktivisterne, før vi gik i gang. Så kunne vi fortælle om, hvad vi ville gøre, og de kunne fortælle om deres bekymringer. Måske kunne vi have mødt hinanden på en eller anden måde, svarer han og fortsætter.

- Og så ville jeg have formidlet meget mere intensivt omkring, hvad projektet egentlig handler om. Altså formålet med det. At det handler om biodiversiteten for vores alle sammens natur og ikke om alle de mellemregninger, der vedrører dyreholden. For det her er jo et spørgsmål om at redde den danske natur for vores efterkommende.

Hvilken opgave har I foran jer med det her projekt nu?

- At formidle. At få samtalen tilbage på den forskning vi laver. Derfor er vi begyndt at lave guidede ture rundt i området for at vise den voksende biodiversitet, der er kommet.

- Og så skal vi redde trådene ud omkring alle de misforståelser, der er opstået. Det kunne måske have været undgået, hvis vi havde formidlet mere tydeligt. Men noget af det skyldes også, at der bevidst spredes desinformation omkring det.

Har du aldrig lyst til bare at sige op? Overlade stolen og debatten til nogle andre?

- Nej. Jeg begyndte på det her job i 2013, fordi jeg synes det var meningsfyldt. Og det synes jeg stadig, siger Bo Skaarup og afslutter:

- Halvdelen af Danmarks sommerfuglearter er truede. Tænk engang, hvis der ikke er flere tilbage, når mit barnebarn er voksen? Kloden er virkelig under pres, og jeg vil kunne fortælle mine børnebørn, at jeg i hvert fald gjorde alt, hvad jeg kunne.

Træplanker, værktøj og maling på grunden foran den skurvogn, som Nikolaj Hygebjerg, hans familie og en række højskolelever arbejder på højtryk for at gøre klar til weekenden.

Her skal skurvognen nemlig være forvandlet til den isbutik, som Nikolaj Hygebjerg sammen med sin hustru og et andet par, der ligesom dem bor på Friland, åbner på søndag.

Til daglig arbejder Nikolaj Hygebjerg og hans hustru som højskolelærere, og for nogle år siden købte de en grund på Friland ved Feldballe, hvor de selv byggede et hus.

- Huset er et halmhus og skiller sig nok lidt ud fra mængden, og det betød, at vi den første sommer havde rigtig mange turister, der kom forbi og ville se det, og også gerne høre, hvordan vi havde bygget det, fortæller Nikolaj Hygebjerg.

Samtidig manglede hans søn et sommerferiejob, og det blev begyndelsen på det iseventyr, der siden har udviklet sig for familien.

- Vi havde sådan en silikoneform med plads til 12 ispinde, og jeg sagde til min søn, at vi da kunne prøve at lave is og sælge dem foran huset, siger Nikolaj Hygebjerg.

En lille fryser blev fyldt med hjemmelavede, økologiske ispinde med frugter og bær fra Friland. Fryseren blev sat foran huset med et skilt med et Mobilepay-nummer.

- Det gik over al forventning. Jeg tror, vi solgte 250 is på én sommer, siger Nikolaj Hygebjerg.

Hurtigt fandt Nikolaj Hygebjerg og hans hustru en glæde i faktisk at producere og sælge is, og de begyndte at gøre det til en lidt mere professionel business.

- Der er jo ikke nogen regler, hvis du sælger is fra dit hus. Men ret hurtigt kunne vi se, at skulle vi vækste, skulle der noget mere til, fortæller Nikolaj Hygebjerg.

Der blev oprettet et APS-selskab, og Nikolaj Hygebjerg begyndte at sælge is til blandt andet Kooperativet, der er den lokale købmand i Feldballe.

Siden tog salget fart, og sidste år vil Nikolaj skyde på, at der blev solgt 1.500 is. Derfor så parret nu mulighed for at udvikle på projektet.

- Vi har allieret os med et andet par her på Friland. Han er kok, og hun har styr på regnskab og alt i den dur, så det er helt perfekt, siger Nikolaj Hygebjerg.

De har købt en gammel skurvogn og beklædt den med træplader, og så er tanken, at der skal være en isbutik med selvbetjening i forreste del af butikken og et produktionslokale i bagerste del.

- Det bliver netop med selvbetjening, for så skal der ikke være nogen i butikken hele tiden. Og vi stoler på, at folk ikke stjæler, siger Nikolaj Hygebjerg med et smil.

Ved siden af isbutikken er parret også ved at bygge et keramikværksted til Nikolajs hustru, der er keramiker. I værkstedet får hun også mulighed for at holde kurser, og på sigt er håbet, at også offentligheden kan få gavn af stedet.

- Og så håber vi, at flere keramikere i fremtiden har lyst til at slutte sig til, og bygge et værksted på grunden, så vi nærmest kan få skabt et lille community af keramikere, siger Nikolaj Hygebjerg.

Der er åbent hus for isbutikken Isværk på søndag fra klokken 13 til 17 og gratis is til de første 100 gæster.

Borgmester Michael Stegger (S) lovede for nylig, at han ville stille sig til rådighed som en slags "mægler" i den ophedede debat om Molslaboratoriet.

Derfor har han på onsdag inviteret museumsdirektør Bo Skaarup til en af byrådets temadage for at fortælle om Molslaboratoriet. For "det giver mening at begynde der, hvor projektet rent faktisk finder sted og hvor kritikken er rettet imod," siger han til SyddjursLIV.

- For mig er der to led i processen mellem parterne. Det ene handler om, at man skal danne sig en mening ud fra et videns grundlag, og det vil jeg hjælpe byrådsmedlemmerne med at gøre ved at hive forskellige parter ind. Det andet handler om at skabe en god tone i debatten, siger Michael Stegger.

- Debatten er stukket helt af. Folk kalder hinanden ting, som jeg ikke kan sidde overhørig, tilføjer han og understreger, at han ikke har intentioner om at tage side i debatten.

Tror du det kan lykkes for parterne at mødes?

- Mit håb er ikke, at de bliver enige. Men håb at vi kan sætte os sammen ved et bord og tale ordentligt til hinanden. Og lytte.

- Men jeg kan fornemme, at de er langt fra at kunne mødes med hinanden. Det bliver sandsynligvis er lang og sej proces.

Onsdagens temamøde med Bo Skaarup er nemlig bare begyndelsen. Efter mødet sætter Michael Stegger sig sammen med gruppeformændene fra de andre partier for at diskutere, hvad der skal ske herfra. For de vil selvfølgelig også gerne høre fra andre parter i sagen.

Bliver de klogere af mødet med Bo Skaarup? Hvordan skal mæglingen forløbe herfra? Og kan det rent faktisk lykkes at udrede den mest betændte debat i kommunens levetid?

Det følger SyddjursLIV op på i et af de kommende nyhedsbreve.