Annonce
Anja og Søren Christensen har næsten givet op. Et langstrakt forsøg på at få hjælp til deres søn Emil har nu resulteret i, at Anja går derhjemme sammen med sin søn uden nogen som helst menneskelig eller økonomisk hjælp fra Syddjurs Kommune. Her mener man, at Emil bare skal gå i dagpleje. Foto: Asbjørn With
Fokus

Emils forældre er ikke i tvivl: - Vi vil være sikre på, at vi har gjort alt, hvad vi kan for Emil

I Rønde bor Anja og Søren Christensen med deres børn. Den yngste, Emil, er født alt for tidligt. Hans forældre troede, at det velfærdssamfund, de altid har haft tillid til, ville være parat til at hjælpe dem og ikke mindst deres søn, men så ramte virkeligheden. Herefter fulgte en opslidende periode, hvor Anja og Søren Christensen følte sig tvunget til at vælge kommunens tilbud, som kunne skade Emil for resten af livet eller at halvere familiens økonomiske eksistensgrundlag og passe Emil selv.

Emil sidder ved det store træbord midt i det åbne køkken-alrum i det nybyggede hus i Rønde og kigger i en bog. Hans mor Anja Christensen byder velkommen og forklarer, at der lige var noget i firmaet, som hendes mand Søren lige var nødt til at ordne, men at han er på vej.

Ved bordet flytter Emil lidt uroligt på sig, hopper ned af sin stol og begynder at gå frem og tilbage mellem sin mor og to kasser med legesager, der står i en lille mellemgang.

- Vi er nødt til at pakke alle hans legesager væk og rydde op hele tiden. Hvis der er for mange ting, så presser det Emil, og det har meget store konsekvenser for ham, fortæller Anja Christensen.

En familie blandt mange

Anja og Søren Christensen er blandt de mange familier, som har henvendt sig til SyddjursLIV efter historierne om den alvorlige situation i familierådgivningscentret, hvor 40 socialrådgivere arbejder med de godt 1.200 sager om børn, unge og familier som på den ene eller den anden måde har brug for kommunens hjælp.

Her er 25 procent af socialrådgiverne langtidssygemeldte, den nye leder taler åbent om de udfordringer, der skal gøres noget ved og en gennemgang af kommunens sagsbehandling på det specialerede område, foretaget af revisionsfirmaet BDO viser store samarbejdsproblemer mellem kommunens forskellige afdelinger.

Problemet er så stort, at udvalgsformand Kirstine Bille (SF) over for SyddjursLIV har kaldt det det horribelt, fordi det er afdelinger, som arbejder med de samme børn og de samme problematikker, der ikke samarbejder.

Emil er født alt for tidligt. På grund af en svangerskabsforgiftning blev han født allerede efter 28 uger og tre dage. Bare 35 centimeter lang og 1.115 gram tung.

Da Emil kom til verden allerede efter 28 uger og tre dage var han bare 35 centimeter lang og vejede 1.115 kilo. Privatfoto

- Vi ved ikke, om Emils nervesystem er umodent, fordi han er født for tidligt, eller om det er ufuldkomment og dermed giver ham mén for livet, fortæller Anja Christensen, mens Emils far kommer hjem fra firmaet, smider jakken og hilser.

At der er noget galt med Emil, er hans forældre slet ikke i tvivl om. Allerede på sygehuset kort efter fødslen, havde Emil svært ved, at der skete noget omkring ham.

- Emil reagerede voldsomt på alle sanseindtryk. Han blev urolig og græd, han sov næsten ikke, hans puls steg dramatisk, og han fik problemer med vejrtrækningen. Han kunne end ikke holde til at have besøg af sine søskende, fortæller Anja Christensen.

Selv de mindste forstyrrelser dræner Emil for kræfter. Flere gange om dagen søger han tilflugt under sin mors bluse, hvor han kan isolere sig i mørket tæt på det eneste menneske i verden, som reelt set kan passe ham. Foto: Asbjørn With

Og sådan har Emil haft det siden. På trods af alle mulige skåneforanstaltninger derhjemme overbelaster hverdagens gang Emil.

Hans udfordringer presser også familielivet. Det er ikke muligt for Emil at være sammen med resten af familien i ret lang tid, inden han reagerer voldsomt. Derfor er familien aldrig afsted til noget alle sammen.

- Der er nok nogle, der tror, at vi er ved at blive skilt, for vi kommer aldrig nogen steder sammen, konstaterer Søren Christensen.

Dagplejen siger fra

Hjemme i huset i Rønde gør familien alt, hvad de kan for, at Emil har mulighed for at passe ind. Der er aldrig rodet, der er ingen nips eller pyntegenstande, og Anja og Søren Christensens soveværelse er indrettet sådan, at det kan mørklægges og lydisoleres, så Emil har et sted at trække sig tilbage med sammen med sin mor, når det hele bliver for meget for ham.

- Da Emil skulle begynde i dagpleje, så oplevede vi ikke, at dagplejen gjorde noget nævneværdigt for, at Emil kunne passe ind, husker Anja Christensen, som i otte måneder forsøgte at køre sin søn ind i dagplejen.

- I begyndelsen var jeg med Emil i dagpleje i 15-20 minutter, inden jeg måtte tage ham med hjem igen. Emil havde virket som en rigtig glad dreng, men nu var han træt, fortæller Anja Christensen.

Det mønster kender familien kun alt for godt, for det er sådan, Emil gør.

Emil er hoppet ned på gulvet og har hentet sine støvler i gangen, og nu vil han gerne ud. Hans far giver ham jakke på og åbner døren, og så suser Emil frem og tilbage på en legescooter foran vinduet.

- Andre ser en meget glad og meget aktiv dreng. Men det er de første reaktioner i hans krop på, at han bliver presset. Selv det mindste pres påvirker ham. Bare det, at du er her påvirker ham, forklarer Anja Christensen, mens hendes mand igen åbner havedøren for sin søn, som nu er færdig med at køre på scooter.

- Jeg kan faktisk heller ikke passe ham, konstaterer Søren Christensen.

- Jeg har haft ham med oppe i firmaet, hvor vi har siddet i frokoststuen i en halv time, og det kan han slet ikke klare.

Efter et stykke tid skulle Emil prøve at være i dagplejen alene. Resultatet blev, at dagplejen sagde fra - efter blot én dag.

Eksperten siger stop. Det kan i værste fald skade Emils hjerne for resten af hans liv, hvis vi sender ham i dagpleje, fordi hans nervesystem kan tage skade af det

Anja Christensen

Hun kunne ikke have Emil, og sammen med den tilsynsførende fra kommunen var der enighed om, at Emil ikke var klar til at gå i dagpleje.

De opfordrede Anja Christensen til straks at søge tabt arbejdsfortjeneste, så hun selv kunne passe Emil derhjemme.

Tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med handicap

Forældre, som passer et barn med handicap i hjemmet, kan få dækket tabt arbejdsfortjeneste.

Det er kommunen, der efter en konkret og individuel vurdering afgør, om man er berettiget til hjælpen.

Målgruppen for tabt arbejdsfortjeneste:

Tabt arbejdsfortjeneste gives til familier med børn og unge op til 18 år, hvor barnet eller den unge har:

- betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

- en indgribende, kronisk eller langvarig lidelse.

Betingelser for at modtage tabt arbejdsfortjeneste:

- Det er en betingelse, at det er en nødvendig følge af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er en af forældrene, som varetager den opgave.

Det kan for eksempel være, fordi barnet eller den unge:

- har et stort behov for pleje, overvågning og tilsyn

- skal deltage i mange behandlinger og undersøgelser

- har en sygdom, der gør barnets tilstand meget varieret med hensyn til kræfter, smerter og anfald, og det derfor må vurderes fra dag til dag, om det kan være i dagtilbud eller skole

- ikke kan være i et dagtilbud eller skole på grund af nedsat immunforsvar eller stor sygdomsrisiko.

For at komme i betragtning til at modtage tabt arbejdsfortjeneste skal en forælder helt eller delvist være holdt op med sin beskæftigelse for at passe barnet eller den unge i hjemmet.

Personkredsen omfatter begge forældre, selvom de ikke bor sammen, og den ene part ikke har del i forældremyndigheden.

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste:

Det er muligt at få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste fra nogle timer om ugen til dækning af fuld arbejdstid. Det afgørende er, hvor længe det er hensigtsmæssigt, at barnet eller den unge bliver passet i hjemmet.

Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på 32.671 kr. om måneden (2021-priser).

- Det er ikke optimalt, men det gør jeg selvfølgelig gerne, hvis det er det bedste for min søn, siger Anja Christensen.

Otte måneders forsøg med store konsekvenser

Kommunen mener imidlertid ikke, at Emil fejler noget, som berettiger, at han ikke kan gå i dagpleje. Skift dagpleje lyder beskeden fra kommunen.

Sammen med sin mand har Anja Christensen for egen regning konsulteret en af landets førende præmaturspecialister, der er ekspert i for tidligt fødte børn og deres udfordringer, en neurologpsykolog, samt forskellige terapeuter, som har hjulpet Anja og Søren Christensen med at forstå deres søn bedre og give dem værktøjer til de daglig forskellige typer træning, Emil har brug for.

- Vi håber, at hans nervesystem er umodent og ikke ukomplet, men uanset hvad så er hans behov de samme lige nu, forklarer Anja Christensen.

Videnscenter for for tidligt fødte på Rigshospitalet forklarer, at meget for tidligt fødte er ufærdige. Det vil sige, at den udvikling, som skulle have foregået i livmoderen ikke bliver færdiggjort.

Det kan gå ud over forskellige organer. Også hjernen. Derfor er det helt afgørende for den sårbare hjerne og det skrøbelige nervesystem, at der er mulighed for at udvikle sig uden for mange og for kraftige udefrakommende påvirkninger.

Det har haft store konsekvenser for os som familie og i særdeleshed for Emil. Det er ham, der har betalt prisen.

Søren Christensen

Eksperten forklarer Anja og Søren Christensen, at deres søns nervesystem kan have taget alvorligt skade af den alt for tidlige fødsel. I værste fald har han en hjerneskade, i bedste fald er hans nervesystem umodent, men kan måske over tid modnes og dermed minimere skaderne for Emil på sigt, hvis de rette skånehensyn tages.

Det er dog ikke muligt at scanne Emils hoved, før han er tre-fire år, lyder det fra både hospitalet, præmatureksperten og andre børnespecialister, fordi også scanningen kan skade en så skrøbelig hjerne, som Emils.

Af samme grund, opfordrer præmaturspecialisten, ekspert i for tidligt fødte børn, og neuropsykologen, som familien har konsulteret, kraftigt til, at Emil ikke bliver sendt i pasning.

- Eksperten siger stop. Det kan i værste fald skade Emils hjerne for resten af hans liv, hvis vi sender ham i dagpleje, fordi hans nervesystem kan tage skade af det, opsummerer Anja Christensen.

Syddjurs Kommune mener, at Emil skal gå i dagpleje. Men en ekspert har fortalt Anja og Søren Christensen, at deres søn kan blive skadet for livet, hvis de sender ham afsted. Derfor har Anja sagt sit gode job op, og passer nu sin søn på fuld tid uden nogen former for hjælp fra kommunen. Foto: Asbjørn With

Selvom det opleves som et overgreb på Emil, ser familien ikke noget alternativ til at forsøge at prøve den ny dagplejer, hvor Emil fortsat er tildelt en dobbeltplads. Men historien gentager sig. Efter kort tid ringer dagplejen og beder Anja Christensen om at hente Emil igen.

Anja Christensen oplever, at hun må bruge timer sammen med sin grædende og utrøstelige søn i et helt mørkt rum for igen at få kontakt med ham.

- Vi prøvede at køre Emil ind i to forskellige dagplejere. Det tog otte måneder, og det lykkedes ikke. Men det har haft store konsekvenser for os som familie og i særdeleshed for Emil. Det er ham, der har betalt prisen, fortæller Søren Christensen.

Kommunens dagpleje har opfodret Anja Christensen til at hjemmepasse Emil eller selv blive dagplejemor, men dels mener Emils forældre, at det er et tilbud til dem, der har lyst til at passe deres barn hjemme, dels giver det ikke et retvisende billede af Emils behov for hjælp og dels kan han ikke rumme andre børn.

Hjemmepasning af børn

Kommunen kan give forældre et tilskud til at passe deres egne børn mellem 24 uger og op til skolestart i stedet for at få en plads i et dagtilbud. Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om de vil give et tilskud til pasning af egne børn.

Der gives i 2021 et tilskud på 6.706 kroner per barn om måneden. 

Og så hænger det økonomisk ikke sammen i en økonomi, hvor begge forældre arbejder meget og tjener gode lønninger.

Problemerne anerkendes ikke

Under hele forløbet har Anja og Søren forsøgt at få kontakt til sagsbehandleren i familierådgivningen for at få hjælp. Uden held.

I stedet blev Anja Christensens ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste afgjort som en skrivebordssag.

Vi føler os tvunget til at gøre, hvad kommunen siger og sende Emil i dagpleje, selvom det kan være dybt skadeligt for ham eller klare os selv.

Anja Christensen

For når man i afdelingen "Skole og dagtilbud" mener, at Emil kan passes i dagplejen, så kan familierådgivningen jo ikke så godt sige det modsatte og give Anja Christensen penge for at passe sin søn derhjemme.

Anja Christensen får afslag, uden at nogen fra familierådgivningen har set eller mødt Emil overhovedet.

Faktisk har familierådgivningens sagsbehandlere aldrig talt med forældrene eller svaret på mails eller opkald fra Anja og Søren Christensen. Én sagsbehandler har været med til ét netværksmøde på medhør. Men uden at sige noget.

Jeg er helt rystet.

Søren Christensen

Emil har nu igen knoklet frem og tilbage mellem sin mor og legetøjskasserne i et stykke tid. Nu kravler han op på skødet af sin mor, og hun løfter op i sin trøje, så Emil kan putte sig helt ind til hende i mørket omsluttet af hendes trøje, mens hun taler videre.

- Vi føler os tvunget til at gøre, hvad kommunen siger og sende Emil i dagpleje, selvom det kan være dybt skadeligt for ham eller klare os selv, konstaterer Anja Christensen.

Familien har valgt det sidste, og selv om der nu mangler en hel fuldtidsindtægt, så er det bedre end at risikere at skade Emil. Det er hans forældre enige om.

- Jeg er helt rystet, siger Søren Christensen.

Søren Christensen har altid haft fuld tillid til det danske velfærdssamfund. Men den oplevelse, som han og hans familie har haft med det kommunale system har rystet hans grundvolde. - Når vi pludselig får brug for hjælp, så er der ikke nogen, siger han. Foto: Asbjørn With

- Jeg har altid haft tillid til vores velfærdssamfund, og jeg har aldrig været i kontakt med kommunen om noget som helst før. Vi har altid passet vores arbejde og vores familie, og når vi så pludselig får brug for hjælp, så er der bare ikke nogen, der hjælper. Det er jeg utrolig skuffet over, fortsætter han.

Lægelige vurderinger fejet til side

Både Anja og Søren Christensen er rystede over mødet med det kommunale system, som de ellers har haft stor tillid til.

- Jeg passer mine ting og driver min egen virksomhed med otte ansatte. Jeg har købt en grund og bygget et hus. Vi har altid passes vores.

- Nu får vi så pludselig brug for hjælp til Emil, og så havde jeg da regnet med og forventet, at der var nogle på kommunen, som ville hjælpe os. Jeg troede, at det var derfor, at de var der, siger Søren Christensen.

- Men vi får ikke hjælp. Der er to præmatur-sundhedsplejersker for for tidligt fødte børn i kommunen. Men vi kan ikke få sådan en. Vi får ikke engang at vide, når der bliver skiftet sagsbehandler, og jeg kan ikke genkende referaterne fra de møder, vi er til, hvor Emil betegnes som en glad dreng. Og i familierådgivningen, der svarer de slet ikke, fortsætter Søren Christensen, som gør alt hvad han kan for ikke at lade frustrationen løbe af med ham.

Emil er igen kravlet ned på gulvet. Nu vil han gerne have støvler og jakke på igen, og øjeblikket efter suser han igen frem og tilbage på fliserne ude foran havedøren.

- Vi har selv brugt penge på at købe hjælp fra flere eksperter, som har hjulpet os med at forstå, hvordan Emil oplever verden, og som giver gode råd og klare anbefalinger til, hvad der er godt for ham.

- Det har hjulpet os meget, men det er da ikke alle, der har mulighed for at gå ud og købe den slags hjælp og rådgivning, siger Anja Christensen.

Men selv om ekspertens vurderinger af Emils behov ligger på skrift,  så er det som om, at kommunen ser ekspertens udsagn som helt ligegyldigt.

- Det fejes af bordet og overtrumfes af en kommunal chef, der mener, at Emil sagtens kan blive passet i dagplejen. Det er uhyggeligt, at en af landets førende eksperter i for tidligt fødte børn og deres behov ikke kan gøre indtryk på Syddjurs Kommune, fortsætter Anja Christensen.

På den måde bliver sagen fastlåst til at handle om pasningsgarantien, hvor kommunen kan sige, at de har tilbudt Emil en plads. Men for familien handler det om at hjælpe Emil med det åbenlyse handicap, han lever med lige nu, og hvordan man bedst hjælper ham til at minimere skaderne i fremtiden.

Afmagt er den følelse, der sidder tilbage i kroppen hos Anja og Søren Christensen. Foto: Asbjørn With

At blive mødt på den måde får afmagten til at vokse inde i Anja og Søren Christensen.

Jeg føler mig mistænkeliggjort, når jeg spørger om hjælp. Kommunen får det hele tiden til at lyde som om, at det er mig, der er en diagnosesøgende hønemor, som de bare kan tale ned til.

Anja Christensen

De forstår ikke, hvorfor Anja skulle være interesseret i et væsentligt indkomsttab ved at søge om tabt arbejdsfortjeneste for at passe deres søn, hvis ikke det var nødvendigt.

- Jeg føler simpelthen afmagt, siger Anja Christensen, mens Emil igen bliver lukket ind i stuen og får hjælp til at få overtøjet af.

- Jeg føler mig mistænkeliggjort, når jeg spørger om hjælp. Kommunen får det hele tiden til at lyde som om, at det er mig, der er en diagnosesøgende hønemor, som de bare kan tale ned til.

Mens hun holder en kort pause, løfter hun igen Emil op til sig, og han forsvinder i en glidende bevægelse ind i mørket under hendes trøje. Man kan høre, at han ammer. Ikke fordi, at han er sulten, forklarer hans mor, men for den ro og tryghed det giver.

- Resultatet er indtil videre en familie, der langsomt men sikkert bliver slidt op. Og Emil får stadig ikke hjælp. Jeg føler en utrolig stor afmagt og frustration. Jeg har ikke brug for medlidenhed, men jeg bliver nødt til at sige noget og tale på vegne af de mange familier, der må sidde i den samme situation som os rundt omkring, og som ikke har ressourcerne til at sige noget, siger Anja Christensen.

Kommunen bremser udredning

Emils forældre vil gerne have ham udredt på børnepsykiatrisk, sådan som sygehuset foreslog fra begyndelsen. De mener, at det er vigtigt at finde ud af, hvad Emil fejler, så det bliver muligt at hjælpe ham bedst muligt. Børnepsykiatrisk vil gerne se Emil, men det kræver en henvisning fra kommunen.

For kommunen er det bare penge, men for os er det et liv. Emils liv. For mig er det et par år af mit liv, men for Emil kan det få fatale følger, hvis vi gør det forkerte nu

Anja Christensen

Det giver god mening for Anja og Søren Christensen at lade børnepsykiatrisk undersøge og udrede Emil, for der er efterhånden opstået et tillidsbrud mellem Anja og Søren Christensen og Syddjurs Kommune.

- Vi har brugt rigtig lang tid på at rette referater fra de møder, vi har holdt med kommunen. Nogle gange lyder det som møder, vi slet ikke har været med til. Vi har tillid til retssamfundet, eller vi havde. For efter den oplevelse, vi har været igennem, er det meget svært at se, hvorfor vi skal have tillid til noget som helst af det, kommune gør eller siger, konstaterer Søren Christensen.

Familien betragter børnepsykiatrisk som uvildige og objektive, børnepsykiatrisk vil gerne undersøge Emil og udrede hans problematikker, fortæller Emils forældre.

Men det kræver en henvisning fra kommunens PPR.

PPR - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

En kommune har en række opgaver over for børn, unge og familier, der kræver særlig psykologisk eller specialpædagogisk viden, fx når der skal afgives en psykologisk vurdering af, om der skal iværksættes specialpædagogisk bistand over for småbørn eller specialundervisning for en elev i folkeskolen.

Disse opgaver løses af den pædagogisk psykologiske rådgivning.

Og fordi afdelingen for skole og dagtilbud i kommunen fastholder, at Emil fint kan passes i den almindelige kommunale dagpleje, så kan PPR ikke henvise Emil til udredning på børnepsykiatrisk.

I deres BPU (børnepsykologisk undersøgelse) vurderer PPR i Syddjurs, at der ikke er behov for at udrede Emil. Dog vil vurderingen blive taget op til overvejelse igen, når Emil fylder seks år. Altså om mere end tre år.

- På den måde forhindrer kommunen faktisk, at vi kan få Emil udredt. Det er dybt, dybt frustrerende, siger Søren Christensen.

Emils forældre har givet op, og mistanken lurer

Emils forældre har taget konsekvensen af den meget frustrerende, utilfredsstillende og opslidende dialog med kommunen.

Siden 25. marts har Anja Christensen passet sin søn derhjemme uden nogen former for faglig, pædagogisk eller økonomisk støtte.

- Vi har besluttet, at vi nu har brug for ro omkring vores familie og Emil. Derfor har vi lavet et budget, hvor Anja passer Emil, og som kan bringe os igennem det kommende år, siger Søren Christensen.

Familien vil hellere bruge opsparingen rub og stub, sælge huset, bilen og låne penge af familien, end de vil sende Emil i dagpleje med risiko for at skade hans hjerne og nervesystem.

- For kommunen er det bare penge, men for os er det et liv. Emils liv. For mig er det et par år af mit liv, men for Emil kan det få fatale følger, hvis vi gør det forkerte nu, siger Anja Christensen.

Hun fortæller, at Emil er blevet mere rolig. Han er begyndt at udvikle sit sprog, og Emil er på mange måder i balance.

- Det betyder, at han kan være sammen med sine søskende 30-60 minutter hver eftermiddag, inden han har brug for at trække sig, og for os giver det lige en fornemmelse af, at vi er en familie, fortæller Anja Christensen.

Hun er slet ikke tvivl om, at hun og Søren har gjort det rigtige, selvom opsparingen tapbløder hver eneste måned.

Er det kassetænkning?

Anja Christensen

Forløbet har efterladt en ubehagelig mistanke hos Anje og Søren Christensen. For det store spørgsmål, som bliver ved med at nage, den ellers velfungerende familie i Rønde er, hvorfor Syddjurs Kommune ikke kan eller vil hjælpe?

- Er det kassetænkning, spørger Anja Christensen.

Mistanken er, at så længe sagen er et spørgsmål om, hvorvidt kommunen overholder pasningsgarantien og tilbyder et dagtilbud, så skal der ikke laves dyre foranstaltninger. Derfor er der en kommunal interesse i at sige, at det er Emils forældre, som ikke ønsker at benytte den dagplejeplads, de er blevet tilbudt, og derfor selv må tage konsekvensen af det valg, uden at det har økonomiske konsekvenser for kommunekassen.

Hos Anja og Søren Christensen har mistanken sneget sig ind. Er det kassetænkning, når kommunen nærmest tvinger familien til at vælge dagpleje fra og selv passe på Emil? De kan ikke få andre grunde til at give mening. Foto: Asbjørn With

- Vi føler, at sagen bliver holdt i regi af dagplejen, selv om det efter vores mening burde være en sag, som familierådgivningen er inde over som en børnehandicapsag. Men familierådgivningen svarer os ikke. Heller ikke selv om vi har forsøgt at ringe to-tre gange om dagen, siger Søren Christensen.

- Og det er vi også holdt op med nu, konstaterer Anja Christensen.

Emils far rejser sig. Han bliver nødt til at gå tilbage til virksomheden.

Inde under sin mors trøje er Emil faldet i en tung og dyb søvn. Hans vejrtrækning er tung og lidt rallende.

- Der kommer han til at ligge i lang tid nu. Og vi skal nok ikke regne med, at han spiser noget i aften, eller at han kan sove, når vi går i seng, siger Anja Christensen.

Syddjurs Kommune siger ja til dialog

Under sædvanlige omstændigheder ville en artikel som denne blive ledsaget af en artikel, hvor Syddjurs Kommunes embedsværk og ansvarlige politikere ville få mulighed for at kommentere på historien, giver deres version af forløbet og blive afkrævet svar på de mange, kritiske og berettigede spørgsmål, som Anja og Søren Christensens oplevelser giver anledning til.

Men sådan bliver det ikke.

For familien har ikke lyst til bare at brokke sig på egne vegne. De har heller ikke lyst til at hænge enkeltpersoner ud eller til at finde en bestemt person, der har ansvaret for, at situationen er, som den er.

I stedet for har de, Anja og Søren Christensen på SyddjursLIVs initiativ, sagt ja til at mødes med Syddjurs Kommune for med egne ord at forklare politikerne i det nye familie-, børne- og læringsudvalg samt en række kommunale ledere, chefer og direktører, hvordan de har oplevet mødet med Syddjurs Kommunes forskellige afdelinger og forvaltningsgrene, herunder familierådgivningen.

På den måde ønsker familien at bidrage til en genrejsning af de dele af forvaltningen, der halter og til at skabe en fornyet tillid mellem borgere, forvaltning og politikere.

Hos Syddjurs Kommune har politikere og embedsfolk lovet at sætte sig grundigt ind i de tre sager, som SyddjursLIV bringer frem, så de er klædt på til mødet med familierne herunder Anja og Søren Christensen.

Hverken politikere eller embedsfolk vil i forbindelse med gennemgangen af de tre sager bedrive egentlig sagsbehandling. Udgangspunktet er, at de skal have et indblik i, hvordan den kommunale sagsbehandling fungerer i praksis, så det kan sættes op imod den virkelighed, som familierne har oplevet.

- Vi er klar over, at der er nogle store udfordringer, og vi er i fuld gang med at løse dem. Og vi vil gerne mødes med familierne og høre, hvad de har oplevet, så det kan indgå som en del af det arbejde, vi er i fuld gang med, siger formanden for familie-, børne- og læringsudvalget, Kirstine Bille (SF) til SyddjursLIV.


Få overblik her
NYHEDSOVERBLIK

Det skal du også vide

TURISME

Campingpladser i nord og syd fortrøstningsfulde: - Særligt tyskere og nordmænd vender tilbage

TURISME

Krig giver uforudsigelig sommer: Turistorganisation forventer, at de internationale gæster vender tilbage til Djursland

NATIONALPARK

Fører for mange veje ind i Mols Bjerge? - Nu begynder samtalen om fremtiden

FOKUS

Vivi-Ann, Sille, Anja og Søren må vente: Handleplan efter dialogmøde med forældre er udsat til juni

REWILDING

Dorthe er sigtet for hærværk mod Molslaboratoriet: 16 vanrøgtede heste i Silkeborg grundlagde hendes skepsis over for naturplejeprojekter

TRAFIK

25-årig mand fra Ryomgård fik beslaglagt sin bil

En 25-årig mand fra Ryomgård valgte tirsdag at køre med 172 kilometer i timen på Hovedvejen i Auning, hvor hastighedsbegrænsningen er 80 kilometer i timen. Det fremgår af Østjylland Politis døgnrapport.

POLITIK

Møllestedet kom på dagsordenen, da borgmesteren besøgte Hornslet

Tirsdag blev det Hornslets tur til at danne rammen om borgmester Michael Steggers (S) udflytning af borgmesterkontoret, der var en del af borgmesteren valgløfte om at ville være "hele kommunens borgmester".

NYHEDSOVERBLIK

Ugens korte nyhedsoverblik

For første gang er personer, der har fodret hestene ved Molslaboratoriet, blevet sigtet for hærværk.

KORT NYT: UGE 17

Vokseværk i Thorsager og mere tid til samvær med borgere på ældreområdet - her er nogle af overskrifterne fra denne uges byrådsmøde

UDSATTE UNGE

Udvalgsmedlemmer tror ikke, at Syddjurs har et større problem med udsatte unge end andre kommuner

FLYGTNINGE I SYDDJURS

Smagen af krig fik Christian til at åbne sit hjem for fire ukrainere

FLYGTNINGE I SYDDJURS

Kommunens håndtering møder kritik: Hvorfor skal de helt til Ebeltoft?

SKOLE

Ny skoleleder: Forældre og lærere skal opleve mere nærværende ledelse

BØRN

Så er byggeriet - endelig - i gang

FÆLLESSKAB

Nyt bofællesskab i Feldballe: Sæt kryds i kalenderen 30. maj

FOKUS

Efter dialogmøde med kommunen: Forsigtig optimisme vendt til gryende skepsis