- Jeg drømmer om at have en kommune, hvor folk ikke politianmelder og chikanerer hinanden hele tiden, siger borgmester Michael Stegger (S).

Det lyder sådan set meget rimeligt, men alligevel synes der langt til, at borgmesterens drøm kan gå i opfyldelse. For der er en mindre borgerkrig i gang i Syddjurs, og den handler selvfølgelig om den evigt ophedede debat om dyrevelfærden i Molslaboratoriet.

Og derfor er borgmester Michael Stegger nu trådt til som fredsmægler med håbet om at eliminere den polarisede debat.

- For mig er der to led i processen. Det ene handler om, at man skal danne sig en mening ud fra et vidensgrundlag, og det vil jeg hjælpe byrådsmedlemmerne med at gøre ved at hive forskellige parter ind. Det andet handler om at skabe en god tone i debatten, siger Michael Stegger og forsætter.

- Jeg forventer ikke, at parterne bliver enige. Men jeg håber, de kan sætte sig sammen om det samme bord og tale ordentligt til hinanden. Og det vil jeg gerne stille mig til rådighed for.

Men andre politikere er uenige i, at byrådet skal blandes ind i processen, og modstandere ikke tror på, at det kan gøre en forskel. Så hvad har Michael Stegger tænkt sig at gøre?

"Mæglingsprocessen" om Molslaboratoriet begyndte egentlig med et debatindlæg af Michael Stegger, hvor han "manede til besindighed" i debatten om Naturnationalparken. Men selvom Naturnationalparken, der endnu ikke er etableret, ikke har noget med Molslaboratoriet at gøre, flød Steggers mailbox over af vrede mails fra modstandere af Molslaboratoriet.

Derfor valgte han at træde ind i sagen og "stille sig til rådighed" for parterne.

- Jeg tog en snak med fotograf Per Øxenholt, der er imod projektet på Molslaboratoriet, og derefter mødtes jeg med Rune Engelbreth, der er fortaler for projektet. Og de to havde to helt forskellige versioner. Men hvad var det rigtige? Så jeg tænkte, der må være andre end mig - også i byrådet - der er i tvivl, siger Michael Stegger.

Derefter inviterede han museumsdirektør Bo Skaarup, der har ansvaret for Molslaboratoriet i byrådssalen i onsdags til en temadag, fordi det ifølge Michael Stegger "giver mening at begynde der, hvor projektet rent faktisk finder sted og hvor kritikken er rettet imod."

Samtlige 27 byrådsmedlemmer mødte op til temadagen.

- Det er første gang i min tid, at alle medlemmer er mødt op til en temadag. Så en eller anden interesse må der have været.

Selv mener Michael Stegger at være blevet klogere af besøget fra Bo Skaarup:

- Det var en øjenåbner for mig, at Molslaboratoriet jo ikke er en offentligt ejet institution. At det er en virksomhed, eller en selvejende institution. Så den kritik af, at offentlige instanser holder hånden over hinanden - altså, at det er Fødevarestyrelsen, der kontrollerer om Molslaboratoriet overholder dyrevelfærdsloven - det har jo ikke hold i virkeligheden, siger han og tilføjer, at han ligeledes blev klogere på, hvilken forskel, forskningen gør for biodiversiteten, hvilket hele projektet handler om.

Efter temamødet i onsdags satte Michael Stegger sig sammen med de andre gruppeformænd for at finde ud af, hvad der skal ske videre i processen. Men der er ikke opbakning til at bruge flere af byrådets temamøder på at invitere andre parter ind i sagen.

- Debatten om Molslaboratoriet er ikke en sag, byrådet skal blande sig i eller bruge tid på, siger Kirstine Bille fra SF.

- Det var positivt, at vi under Bo Skaarups besøg fik slået fast en gang for alle, at Molslaboratoriet overholder alle love på lige fod med alle andre og ikke får nogen dispensationer. Og det er da også prisværdigt, at borgmesteren vil have folk til at tale ordentligt til hinanden. Men det er en privat virksomhed, der opererer i Syddjurs, og som vi ikke har indflydelse på, siger hun.

Hvis formålet er, at oplyse byrådet i debatten, er det så ikke nødvendigt at invitere modstanderne af Molslaboratoriet ind?

- Nej. Det er umuligt at definere, hvem modstanderne er. Der er mange grupperinger af selvbestaltede dyreaktivister, som ikke er enige med hinanden. Og man kan blive klogere på modstanderne på mange måder, eksempelvis ved at følge debatten på sociale medier, som jeg har gjort.

Er en del af problemet ikke netop, at det på sociale medier kan være svært at vurdere, hvad der er sandt og hvad der er løgn?

- Det er irrelevant. For det ikke byrådsopgave at tage stilling til, om man er for eller imod Molslaboratoriet.

Christoffer Pedersen (V) kritiserer Michael Stegger for selve processen.

- Det er virkelig uklart, hvad borgmesteren vil. Der er ingen plan for, hvem der skal høres, ingen tidsplan eller -horisont, og intet klart mål. Og jeg mener ikke, det er noget, hverken han eller byrådet skal bruge tid på, når man ser på hvilke andre udfordringer - såsom den svære budgetlægning - der trænger sig på lige nu, siger Christoffer Pedersen.

Du går selv efter borgmesterposten. Hvad ville du gøre som borgmester for en kommune med så betændt en debat?

- Jeg ville som borgmester også være ked af den måde, debatten foregår på. Jeg ville opfordre parterne til at have debatten om natur og dyrevelfærd på en ordentlig måde, men jeg ville aldrig melde mig som mægler. Men selvom jeg mener, borgmesteren spilder byrådets tid på projektet, så bakker vi konstruktivt op, hvis han tager flere initiativer. For hvis først man har meldt sig som mægler, så skal man gøre det ordentligt, og så giver det også mening at høre modparten, siger han.

Alligevel tror Christoffer Pedersen ikke, at en videre mægling vil får indflydelse på debatten.

- Nu kommer vi nok til at høre en anden part, men er mæglingen så slut her? Jeg kan sige helt sikkert, at mæglingen ikke løser noget. Der er ingen plan, og det kommer ikke til at føre til noget.

Så hvad vil Michael Stegger videre i processen? Og kan det rent faktisk lede til noget?

- Mit næste skridt er at invitere "modstanderen" ind, som i første omgang bliver Jens Kristoffersen, der er dyrlæge og formand for Dansk Naturfredningsforening i Syddjurs. Men da der ikke er opbakning til at bruge næste temadag på det, bliver det enten mig personligt eller Socialdemokratiet med de partier, der bakker op, som inviterer, siger borgmesteren.

Hvad skal der ske derefter?

- Som udgangspunkt bliver det sidste led. For vi har ingen indflydelse på projektet. Men der er vigtigt, at byrådet er ordentligt oplyst, for jeg har hørt mine kollegaer blande Molslaboratoriet sammen med Naturnationalpark, og det dur jo ikke.

Men hvordan forventer du så at få debatten på rette spor, hvis der ikke skal gøres mere?

- Jeg forventer ikke, at parterne bliver enige, men har et ønske om, at man kan sidde sammen og have en ordentlig dialog uden at true hinanden.

- Selvom der - udover det næste besøg - ikke kommer til at foregå mere i byrådssalen, stiller jeg mig stadig til rådighed, både med en kop kaffe til dem der vil fortælle eller lytte - eller for begge parter, hvis de er interesserede i at mødes.

Du sagde, at du søger "det rigtige", altså sandheden. Findes det?

- Sandheden ligger måske et sted i mellem de to parter. Det vigtige er at blive så oplyst, at man kan have en ordentlig debat, så man kan finde et sit eget ståsted.

- På den ene side, så er der biodiversiteten, som har det rigtig skidt. Og det er et faktum, at Danmark har utrolig lidt vild natur, og derfor er forskningsprojektet vigtigt. På den anden side, så er der dyrevelfærden. Vi har alle set videoerne med tyrene, der overfalder en kvie, og det er svært ikke at tænke "hold da op, hvad foregår der her." For at kunne blive klogere er det vigtigt at anerkende begge parter.

Der flyver meget forskelligt information rundt i debatten - også noget som er decideret usandt. Er du ikke bange for at være med til at skabe mere misinformation?

- Jeg tror på, at det er vigtigt at lytte til begge parter og anerkende de følelser, der er i det. For vi skal have alle nuancer med. For det er nuancerne, der forsvinder i debatten - især på sociale medier. Jeg håber, vi kan modarbejde misinformationen ved at lytte og efterprøve argumenterne fra begge sider.

- Nu skal vi høre fra modstandernes argument. Hvis man stadig føler sig bekymret for dyrenes velfærd, så kan man jo tage skridtet videre og høre tilsynsinstanserne om, hvorfor de godkender det.

Vil modstanderne overhovedet mødes?

Søren Brink fra Knebel er en af de modstandere af forskningsprojektet, som ofte stiller sig frem i debatten, og som fodrer dyrene på Molslaboratoriet. Han mener - ligesom Christoffer Pedersen (V) - heller ikke, at mæglingen kan lede til noget.

- Jeg mener, det er en fis i en hornlygte. For byrådet har slet ikke noget at skulle have sagt i forhold til Molslaboratoriet.

Søren Brink er dog positiv overfor, at Michael Stegger inviterer en part fra den anden side i form af Jens Kristoffersen ind i byrådet, men tror ikke, det ændrer noget.

- Så længe Molslaboratoriet ikke tilskudsfordrer dyrene, så tror jeg ikke på, at mæglingen kan føre til noget.

Du har tidligere nægtet at mødes med Bo Skaarup, men hvordan forventer du at ændre på noget, hvis du ikke vil mødes med din modstander?

- Jeg har netop skrevet med Bo Skaarup og indvilliget i at mødes, hvis han vil udlevere den video, som blev taget af mig, da jeg besøgte Molslaboratoriet.

Søren Brink bankede, ifølge ham selv, på ved Molslaboratoriet for en rum tid siden, og da ingen åbnede gik han ind i bygningen. Denne episode er siden blevet fremhævet flere gange som "ulovlig indtrængen" og nævnt i forbindelse med, at medarbejdere på Molslaboratoriet føler sig chikaneret.

Mener du, det er fair at gå efter medarbejderne?

- Nej, det mener jeg bestemt ikke. Men jeg går ikke efter medarbejderne - jeg giver dem kritik for det arbejde, de laver, og det er en del af debatten.

Diskussionen om Molslaboratoriet begyndte i 2021, da det blev meldt ud, at Mols Bjerge skulle ligge sted til en af de nye naturnationalparker med mere vild natur i Danmark. Siden da er debatten om naturnationalparken ofte blevet blandet sammen med debatten om Molslaboratoriet.

Det er ifølge borgmester Michael Stegger (S) problematisk, og derfor er mæglingsarbejde med Molslaboratoriet også et led i en mere langsigtet plan: at tage hul på arbejdet og kommunikationen omkring Naturnationalparken.

- I min optik skulle vi være bedre til at markere, hvad der handler om Molslaboratoriet, og hvad der handler om naturnationalparken. Ikke fysisk ude i Mols Bjerge, men i debatten. Eksempelvis kommer dyrene i naturnationalparken til at blive tilskudsfodret, i modsætning til hvordan man gør i forskningsprojektet på Molslaboratoriet.

Michael Stegger forventer at have en stor opgave foran sig i forbindelsen med naturnationalparken.

- Vi bestemmer jo ikke udformningen. Det gør Folketinget. Så på baggrund af den debat man har set omkring Molslaboratoriet, frygter jeg for, hvad vi som kommune bliver påduttet. Hvis vi skal varetage kommunikationen omkring naturnationalparken, skal vi også have indflydelse, så vi kan bruge erfaringen fra Molslaboratoriet.

Molslaboratoriets igangværende forskningsforsøg løber til 2026, og da har Michael Stegger aftalt med Bo Skaarup, at man skal lave en god evaluering af projektet.

- Flere fra byrådet, inklusiv mig selv, kommer muligvis også til at give vores råd med, hvis man ønsker at videreføre projektet. Da det jo er en selvejende institution, er det ikke noget, vi bestemmer over. Men jeg kan fornemme på Bo Skaarup, at han gerne vil i dialog, siger borgmester Michael Stegger.

Hvis du vil have fingrene i Syddjurs' dyreste hus, skal du have den helt store tegnebog op af lommen.

Boligen bliver nemlig kun din, hvis du er parat til at smide 63.000.000 kroner for den. Til gengæld får du 22 værelser, en kæmpe kælder, eget bibliotek og et hesteanlæg.

SyddjursLIV har taget et kig på de seks dyreste villaer, der lige nu er til salg.

Og de seks huse - eller villaer, som det nok nærmere er - er ikke så lidt interessante.

Du får storslået arkitektur, adskillige rum og flere steder din egen pool, stald eller bibliotek. Med i købet får man typisk en overdådig udsigt samt et stort landskab at udforske.

Det ene sted skiller sig dog lidt ud. Der er nemlig tale om et sommerhus. Til gengæld får du en stor grund og en formidabel udsigt med i købet.

Selvom de fleste af os nok ikke har råd til at købe boligerne fra listen herunder, har man jo altid lov at drømme.

8.250.000 kroner for et lille sommerhus ved Knebel lyder måske ikke så attraktivt. Det er grunden, der følger med huset til gengæld, og man må også formode, at det er grunden og den smukke udsigt, der er skyld i den høje pris.

Tryk på billedet herunder, hvis du vil se nærmere på grunden:

Sommerhuset er i dag på 73 kvadratmeter, og det ligger højt i terrænet, så der er smuk udsigt til Begtrup Vig. Sommerhuset er relativt nyrenoveret og består af smukke materialer og store vinduespartier, der giver dig mulighed for at nyde udsigten.

Ifølge ejendomsmægleren fordeler grunden sig på fire matrikler - henholdsvis Refsvej 7, 11, 13 samt en strandgrund. Derfor kan man udstykke dele af arealet og bygge sommerhuse, der alle vil nyde godt af den flotte udsigt.

Drømmer du om at bo med kort afstand til både Aarhus og Randers? Så har du her muligheden. En arkitekttegnet luksusvilla beliggende på Gåsebakken er nemlig til salg, og ejendommen kan blive din for 8.750.000 kroner.

Tryk på billedet herunder, hvis du vil på opdagelse i den arkitekttegnede villa:

Ejendommen er opført i 2007, og på de 325 kvadratmeter finder du seks værelser og to stuer.

I underetagen er der en loftshøjde på 290 kvadratmeter og ifølge ejendomsmægleren et fremragende lysindfald. Her finder du en opvarmet garage, arkiv- eller vaskerum, teknikrum, badeværelse, et luksuriøst vinrum og et stort multirum.

Rundt om huset finder du fire terrasser, så der bør være god mulighed for at nyde solen på alle tidspunkter af dagen.

Med i handlen får du 1.299 kvadratmeter grund, der giver en enestående udsigt over Aarhusbugten, Kalø Vig og golfbanen, som ligger lige ved siden af.

Vil du gerne have en storslået herskabsejendom, der giver plads til hestehold, en parkhave og en skøn udsigt?

Så er det nu, du skal have tegnebogen op af lommen.

I Balskov ved Rønde er nemlig 569 kvadratmeter med 9 hektar jord og en stor hestestald til salg for 9.500.000 kroner.

Tryk på billedet herunder, hvis du vil på opdagelse i den smukke bolig:

For de knap 10 millioner kroner får du en dejlig ugeneret placering, hvor der er langt til nærmeste nabo. Til gengæld får du en smuk udsiger over vandet. Fra alle stuehusets sydvendte rum - i grundplan som i højden fra første sal - toner blå bølger frem med landskab, der rejser sig som et tæppe i horisonten.

Boligen er fra 1965, men løbende istandsat, så den svarer til de moderne tider. Originale detaljer, som husets gennemgående dørgreb fra Arne Jacobsen, er dog bevaret.

Du får blandt andet to stuer, en hall, en spisestue og et værelse i stueplan samt stue og fire værelser på 1. sal. Ejendommen rummer desuden to køkkener. Der bør derfor være rig plads at boltre sig på.

På Agertoften ved Ebeltoft kan du i øjeblikket få tre huse med i købet for én pris.

Det er en hesteejendom bestående af tre selvstændige ejendomme, der er til salg for 10.800.000 kroner. Ejendommen ligger helt ugeneret i landlige og fredelige omgivelser, og byder på en forlænget gård, der er istandsat i 2008. Denne bolig er på 459 kvadratmeter.

Tryk på billedet herunder, hvis du vil se nærmere på ejendommen:

Derudover får du et ældre stuehus på 158 kvadratmeter (uden indlagt vand) og et parcelhus på 111 kvadratmeter.

Bemærk, at dele af stuehuset samt parcelhuset er udlejet.

Ejendommen byder også på store udearealer, en overdækket pool og en ridebane. Og er du glad for heste, er ejendommen oplagt. Her er nemlig både hestebokse, solarium og en overdækket skridtmaskine til de firbenede venner.

Drømmer du om en landejendom ved Ebeltoft? Og har du måske et vennepar, der deler den drøm? Så har I nu muligheden.

På Handrupgårdsvej ved Ebeltoft er nemlig en særlig landejendom til salg. På den fem hektar store grund ligger to boligenheder, der ifølge ejendomsmægleren præsenterer sig som to separate villaer, der hver har fire værelser, lyse opholdsmiljøer og egne terrasser.

Tryk på billedet herunder, hvis du vil på opdagelse i den smukke landejendom:

Den ene bolig er en smuk hvid bolig, der har gennemgående murstensgulve og fra førstedal er der smuk udsigt over Ebeltoft Vig.

Den anden bolig er af røde sten, og her er gulvene af marmor. Også fra denne bolig er der udsigt over både området og vandet.

For næsten 18 millioner kroner får du desuden en gildesal med pejs og elvarme med i handlet. Gildesalen kan rumme 50 gæster. Til ejendommen hører i øvrigt lade, stald og opbevaringsplads.

På Søholtvej i Ebeltoft har det, der måske er Danmarks dyreste villa, været til salg i et stykke tid efterhånden. Men måske det også er svært at komme af med en villa til 63 millioner kroner?

For de penge får du til gengæld en eksklusiv landejendom på over 500 kvadratmeter med bibliotek, vinkælder og et luksuriøst hesteanlæg.

Tryk på billedet herunder, hvis du vil på opdagelse i det smukke hjem:

Udover hovedhuset, der har 22 værelser, får du også en gæstebolig på 273 kvadratmeter, rytterstue og tre lejligheder.

Går du op i heste, er ejendommen bestemt også noget for dig. Der er nemlig staldanlæg, hestespa, vandløbebånd og sågar et solarie til hestene med i købet.

Ejendommen er i dag ejet af den norske dressur- og landsholdrytter Cathrine Rasmussen.

Boligen blev sat til salg for 70.000.000 kroner i oktober sidste år, men siden er der altså barberet syv millioner kroner af prisen for ejendommen.

Vi opdaterer dig på noget af det, der er sket i kommunen, siden SyddjursLIV sidst landede i din indbakke.