fredag 24. feb. 2023 kl. 23:59
Som huskøber kan man gøre meget for at sikre sig mod uventede problemer. Men det er meget svært at gardere sig mod noget, som skulle have været afsluttet næsten 20 år før man køber sit hus. Alligevel er det nu den situation, Inger og Torben i Hornslet ser ind i, for da Syddjurs Spildevand for nyligt plomberede en kloak med beton, resulterede det i store vandskader, som parret nu selv skal betale for.