lørdag 29. apr. 2023 kl. 04:51
Der skal arbejdes med total præcision, den korrekte temperatur og en vis luftfugtighed, når Hejdi Rasmussen dyrker mikrogrønt fra hjemadressen på Helgenæs. Hejdi elsker alt, der gror, og når hun først går i gang, har hun svært ved at stoppe. Nyttehaven ved siden af mikrogartneriet er vokset til 200 kvadratmeter jord og et tunneldrivhus. Men for Hejdi er det vigtigt, at hun kan have hjertet med og selv følge med i produktionen, for firmaet er hendes hjertebarn.