torsdag 11. aug. 2022 kl. 18:55
Det er endnu uvist, hvilke dyr der skal sættes ud i Naturnationalpark Mols Bjerge. Lektor og professor fra den videnskabelige arbejdsgruppe, der rådgiver Naturstyrelsen om blandt andet sammensætningen af dyr i de kommende naturnationalparker, mener ikke, det skal være en prioritet at undgå parringsjagter som dem, man oplevede hos Molslaboratoriet, på bekostning af ambitionen om vild natur.