Med en baggrund som advokatsekretær og en hverdag som ejer af modelbureauet Casablanca Models, der blandt andet hjælper Føtex, Bilka, Fætter BR og Lego med at finde de rette modeller til deres reklamekampagner, lå det ikke nødvendigvis i kortene, at Heidi Bergholdt skulle være værtinde for et bed & breakfast.

Ikke desto mindre er hun i år i gang med sin fjerde sæson med gæster året rundt på Basballegaard syd for Grønfeld.

Denne sommer tager bed & breakfast-ejeren et nyt skridt. I den ene af gårdens længer laver kokken Michael Ellegaard Gejel nemlig italienskinspireret mad med økologiske og lokale råvarer til gæsterne i den nyåbnede cafe, MolsCafeen.

Sommeren byder blandt andet på diverse events som singlefest, sang og musik-arrangement, stor sommerfest og aktiviteter som yoga.

- Med åbningen af caféen og aktiviteterne håber vi, at der kommer endnu flere kunder på gården. Det skal få lokalområdets øjne op for vores gildesal og stedet. Samtidig er aktiviteterne en gang i mellem drevet af mine egne interesser. Jeg er eksempelvis single, så der skal selvfølgelig være singlefest på gården, siger Heidi Bergholdt.

Planerne har været mange for Basballegaard, siden Heidi Bergholdt og hendes daværende mand overtog stedet i 2006.

Parret, der boede i lejlighed i Aarhus, ledte oprindeligt efter et hus, hvor de kunne bo i sommermånederne. Samtidig gjorde de sig tanker om, hvor de skulle blive gamle og hvor deres fire sammenbragte børn og børnebørn skulle være, når de kom på besøg.

Da parret opdagede og sidenhen købte Basballegaard, der dengang hed Thykjærgaard, satte det dog gang i nogle mere vidtrækkende tanker.

- Vi faldt fuldstændig for udsigten. Selve gården var en ruin, men det fik min mand hurtig styr på efter fælles ønsker. Det var syvende gang vi flyttede, og som regel altid til noget bedre. Når jeg sidder på terrassen og nyder solnedgangen, har jeg det, som om jeg bor i paradis. Udsigten til naturen, havet og Kalø Vig er dejlig afstressende og healende.

- Stedet og dets potentiale fik os dengang til at tænke store tanker som konferencecenter, wellness med pool og hele svineriet til 30 millioner, siger Heidi Bergholdt

Men før vi overhovedet fik startet wellnessprojektet op, stødte vi panden mod en mur, da Fredningsnævnet ikke ville godkende vores planer. Gården ligger i Nationalparken, så der er strikse regler ved renovering

Planen gik ud på at lave en glasterrasse mellem to af længerne, et trappetårn med elevator, og at opsætte store skrå ovenlysvinduer på førstesalen, så der kom mere lys ind, så man kunne få glæde af udsigten over Kalø Vig.

Skæbnen ville, at det endte med to retssager med Fredningsnævnet, inden parret fik grønt lys til ovenlysvinduer og glasterrassen.

I mellemtiden indtraf finanskrisen, og det viste sig at være heldigt.

- Det er en af de situationer, hvor man må takke de højere magter for, at vi ikke nåede at gå i gang med det projekt. Som alle andre ville vi kommet i klemme økonomisk, hvis vi var gået i gang under finanskrisen, siger Heidi Bergholdt.

Selvom krisen bremsede planerne om et konferencecenter, istandsatte parret de første tre længer på Basballegaard. Samtidig faldt de så meget for deres nye sommertilflugtssted med den spektakulære udsigt, at de i 2011 flyttede permanent ind.

På den anden side af finanskrisen blev planerne om et konferencecenter lagt i skuffen.

- Vi blev både ældre og klogere efter finanskrisen. Da vi købte gården, var det meningen, at vi skulle nyde roen og trappe lidt ned, og pludselig stod vi med det her kæmpe projekt til mange millioner, der ville kræve over ti ansatte. Det gik i den forkerte retning

- I stedet talte vi om, hvad der så kunne være hyggeligt. Vi nåede frem til, at det kunne være hyggeligt, at der kom gæster forbi. Dér opstod planerne om at starte et bed & breakfast, siger Heidi Bergholdt.

En af årsagerne til, at ideen opstod om at åbne et bed & breakfast i 2016, var også en leg, som Heidi Bergholdt og hendes eksmand legede, når de var på hotel.

- Legen gik kort og godt ud på at finde ti fejl på de hoteller, vi overnattede. Det kunne eksempelvis være manglen på knager, bøjler, spejle, sæbe, dårlig service eller lignende irriterende småting, som der ikke ville være, hvis vi selv drev stedet.

- Jeg har altid undret mig over, hvorfor hotelværelser ofte er så sterile og upersonlige. Jeg ved godt, at det gør dem lettere at holde rene, men ofte savner jeg, at man gør lidt ud af værelset, så det minder mere om et hjem, siger Heidi Bergholdt.

Derfor er der flere hjemlige detaljer i de tre værelser, som gæsterne har mulighed for at booke på Basballegaard.

De hjemlige detaljer skulle også være en del af en anden stor plan, som Heidi Bergholdt barslede med tæt på åbningen af den nye bed & breakfast.

Heidi Bergholdt er mor til fire, to af sine egne og to bonusbørn, og har sammen med sin eksmand haft omkring syv børn i aflastning i deres hjem gennem tiden.

Derfor var det nærliggende for hende at arbejde med udsatte unge ved at lave en overbygning af julemærkehjemmene, hvor unge 15-18-årige i tre måneder lange forløb skulle klædes på til at kunne klare en uddannelse eller komme i job samtidig med, at der var fokus på deres sundhed.

- Det var oprindeligt planen at bygge to længer med 42 sengepladser, der skulle virke mere som et hjem end en institution, med træningsfaciliteter og seks køkkener, hvor eleverne kunne modtage undervisning. Vi nåede så langt med planerne, at kommunen uofficielt tilkendegav, at det var en god idé at opstarte projektet i privat regi, siger Heidi Bergholdt.

- Planen var, at vi primært skulle køre projektet med de unge, og så skulle der være sekundært være bed & breakfast og bryllupper resten af året.

Inden de planer blev ført ud i livet, blev Heidi Bergholdt skilt fra sin mand, der også blev alvorligt syg kort tid efter åbningen af deres bed & breakfast i 2018, som førte til, at han måtte trække sig.

- Vi fik travlt med at styre de forskellige kanaler, som bookingerne kom igennem, ligesom der var en række andre begyndervanskeligheder.

Uden en ved min side, som brændte ligeså meget for idéen som jeg, indså jeg, at det ikke var realistisk at føre planerne om hjemmet ud i livet.

- Men det er ikke en ide, der er lagt helt på hylden, og skulle jeg en dag få lyst til at føre det ud i livet, er jeg ikke i tvivl om, at jeg ville kunne finde de ti millioner kroner, der skal til, siger Heidi Bergholdt.

Denne sommer bliver den fjerde, hvor Heidi Bergholdt inviterer gæster indenfor. Efter fire år har hun gjort sig flere vigtige erfaringer med livet som bed & breakfast-vært. Hun har blandt andet ansat en oldfrue og en gartner. Desuden hjælper hendes regnskabschef i modelbureauet til, ligesom hun har flere ansatte på timebasis.

- Det er smadder hyggeligt at drive et bed & breakfast, men det er også benhårdt, for det er fysisk krævende at skifte sengetøj, og at løbe op og ned ad trapper for at gøre værelserne klar.

- Men jeg er meget social og glad for selskabet. Derfor ved jeg også, at jeg skal blive på mit kontor, hvis jeg har travlt med mit modelbureau, for jeg kan ikke lade være med at falde i snak med gæsterne. Og det er faktisk også rigtig rart en gang i mellem at kunne gå ud og tale med mine gæster om noget helt andet end mit arbejde, siger Heidi Bergholdt.

Flere morgener er det Heidi Bergholdt, der forbereder morgenmaden, ligesom gæsterne også tjekker ind og ud ved hende.

- Resten af tiden ved mine gæster, at hvis min bil holder på parkeringspladsen, så kan de altid banke på min dør og få hjælp, hvis de har brug for det.

Gæsterne spiser morgenmad i hendes køkken, og resten af tiden er underetagen låst af, så hun har et privat område at færdes i.

På en række andre områder er privatlivet dog berørt af, om der er gæster.

- Når brudesuiten er optaget, sover jeg eksempelvis i et af de to andre værelser. Og når hele gården er lejet ud, overnatter jeg hos familie i Egå eller hos mine venner i Århus.

- Der kan jeg jo godt mærke, at jo ældre jeg bliver, jo mere har jeg lyst til at sove i min egen seng hver nat. Men det er slet ikke et problem nu, for der er jo ikke bryllupper her hver dag, og de få nætter, hvor jeg sover i en anden seng, sover jeg også godt. Men hvis vi ender med at have rigtig mange bryllupper, skal jeg have fundet en mere permanent løsning, griner Heidi Bergholdt.

Heidi Bergholdt tager stort set imod gæster året rundt. Juleperioden vil hun dog gerne have for sig selv sammen med familien.

Med åbningen af MolsCaféen og det øgede aktivitetsniveau kan Heidi Bergholdt formentlig se frem til mere liv omkring modelbureaukontoret. Hun oplever allerede en stigende interesse for Basballegaard.

- Jeg er glad for den lokale opbakning. Der er mange, der interesseret har fulgt med i byggeriet, som har stået på over en årrække, og hvad der nu eller foregår her på gården

Heidi Bergholdt håber på, at der med tiden kommer flere aktiviteter. og er åben over for nye ideer, så længe de passer ind på Basballegaard.

- Der er investeret mange penge i det her sted. Derfor bliver det ikke et sted, hvor man bare kan gå ud og ind. Men jeg er meget åben over for ideer, så længe det er noget, jeg kan stå inde for, og det er noget, der passer ind her, siger Heidi Bergholdt, der selv går med overvejelser om at lave en kunstudstilling med en lokal kunstner i en af længerne, mens MolsCaféen holder åben

Selv om indtægterne for bed & breakfast ifølge Heidi Bergholdt er peanuts ved siden af omsætningen i modelbureauet, er det Basballegaard, der fylder hendes drømme. Af samme årsag står en ny sovesal nu klar til flere gæster end de ti, der er plads til i værelserne.

- Kunne jeg nøjes med bryllupper året rundt og måske også bygge en træningssal, der kunne bruges til yoga retreat, ville det være fedt, for jeg hader at sidde så meget ned, griner Heidi Bergholdt.

Det nye tiltag på Basballegaard, MolsCafeen, holder åben i sommerperioden frem til 7. august.

- Vi er bekymrede for, om folkeskoler dropper at henvise elever til specialundervisning, fordi det rammer skolernes økonomi.

Sådan lød den dystre udmelding fra Danmarks Lærerforening, Dansk Handicapforbund og Autismeforeningen, da DR i juni fortalte, at 78 kommuner har puttet priser og takster på, hvad det skal koste den enkelte folkeskole, hvis elever fra skoledistriktet får specialundervisning.

Syddjurs er blandt de kommuner, hvor folkeskoler selv skal betale, hvis en elev i skoledistriktet skal modtage specialundervisning. Det er dog ikke en nyhed.

Fra skoleåret 2016-2017 skulle folkeskolerne i Syddjurs betale 200.000 kroner, der skulle følge med eleven til specialskolen.

Den takst blev hævet til 300.000 kroner i forbindelse med Budget 2020.

Det svarer næsten til skolernes indtægter for fem elever, da taksten i 2022 i gennemsnit var 61.160 kroner per elev årligt.

Det kan imidlertid være lidt svært at sige, om Danmarks Lærerforening, Dansk Handicapforbund og Autismeforeningens bekymring er velbegrundet i vores kommune. Det viser en rundspørge, som SyddjursLIV har lavet.

Vi har givet alle skolelederne i kommunens folkeskoler mulighed for at svare anonymt på, om de har undladt at henvise en eller flere elever til specialundervisning, fordi det rammer skolens økonomi.

Trods muligheden for at svare anonymt og dermed helt uden risiko for at skulle stå på mål for dispositionen, har kun fem ud af ti skoleledere på trods af flere henvendelser valgt at besvare vores spørgsmål.

Fem skoleledere svarer, at økonomi ikke har haft indflydelse på, om elever på deres skoler er blevet tilbudt specialundervisning.

Fire skoleledere har svaret, at de ikke ønsker at besvare spørgsmålet, mens en enkelt leder på trods af flere henvendelser ikke er vendt tilbage med et svar på, om vedkommende har undladt at tilbyde en eller flere elever specialundervisning af hensyn til skolens økonomi.

De fem skolelederes tilbagemeldinger overrasker ikke Kirstine Bille (SF), der er formand for Familie-, børne- og læringsudvalget.

- Når de fem svarende skoleledere fastslår, at det ikke har nogen indflydelse på deres valg, lever de op til vores forventninger og deres professionelle ansvar, siger Kirstine Bille (SF).

Bag budgetforliget for 2020 og dermed også beslutningen om, at det skal koste en folkeskole 300.000 per henvist elev per skoleår, stod Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Konservative og Alternativet, mens Enhedslisten stod uden for budgettet.

De kan konstatere en mærkbar effekt af den forhøjede takst.

I skoleåret 2017/2018 modtog 57 elever, der gik i en almindelig folkeskoleklasse året inden, specialundervisning. I 2020 faldt det antal til 21 elever.

Det er ifølge Kirstine Bille, der er formand for Familie-, børne- og læringsudvalget, et udtryk for, at distriktsskolerne incitament til at finde løsninger på skolerne virker.

- Det er det, vi får at vide af vores skoleledere og vores forvaltning. De gør et kæmpe arbejde på vores skoler. Jeg kan godt forstå, at der er forældre, der er bekymrede for, om deres børn får den hjælp, de skal have, men det er der jo professionelle mennesker, der tager stilling til, sagde Kirstine Bille til P4 Østjylland i et interview den 9. juni. 

Helt så tryg er Jesper Yde fra Enhedslisten, der også er medlem af Familie-, børne- og læringsudvalget, ikke.

- Lederne gør det så godt, de kan, og jeg er også helt enig i, at hvis skolerne kan finde gode løsninger for de her elever lokalt, er det bedst. Det er bare ikke mit indtryk, at skolerne har forholdene og ressourcerne til det.

- Mit indtryk er, at mange forældre mener, at deres børn burde blive visiteret til specialskole eller specialundervisning, men fejlagtigt ikke bliver det, siger Jesper Yde (Ø).

Han foreslår en central fordeling af midlerne, der blandt andet vil fjerne den hårde økonomiske prioritering fra skolelederne.

- Den nuværende ordning sætter skolelederne i en situation, hvor de skal træffe et meget vanskeligt valg. Det ansvar vil jeg gerne tage væk fra dem, siger Jesper Yde (Ø).

Det ser Kirstine Bille ikke som en mulighed.

- Skolelederne skal under alle omstændigheder være involveret i beslutningerne. De skal blandt andet ind over, hvordan det skal foregå og om, hvor specialundervisningen skal foregå. Så det er ikke en problemstilling, vi kan flytte væk fra dem, og jeg mener også, at det allerede er en opgave, de løser godt og professionelt, som de skal.

- Jeg har tiltro til skolelederne og deres professionalisme, men onde tunger vil måske også frygte, at skolelederne kunne være fristet af bare at sende de udfordrende elever afsted på specialskole, hvis hele løsningen blev centraliseret og helt fjernet fra skoleledernes bord, siger Kirstine Bille (SF).

Skolernes økonomi er igen på dagsordenen, når byrådet i efteråret påbegynder forhandlingerne om Budget 2023.

Hver uge samler vi nyhederne fra ugen, der gik i Syddjurs. På den måde kan du nemt og hurtigt få overblik over det, der er sket.