Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger SyddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

En gravemaskine på 65 ton er lige nu ved at fjerne det synlige minde om den kolde krig i Ebeltoft Vig. Foto: Asbjørn With

Farvel til den kolde krig

Efter flere end 50 år som en del af Natos forsvar af Danmark og resten af alliancen er det nu slut for molen ved Lyngsbæk Strand.

I årevis har forskellige grupperinger kæmpet for at få molen revet ned eller for at bevare molen, men ingen er kommet op med en endelig plan for at overtage Natomolen fra Nato.

Derfor er maskinfører Martin Christensen og hans 65 ton tunge værktøj nu i gang med - et stykke armeret beton ad gangen - at fjerne resterne af den kolde krig fra Ebeltoft Vig.

SyddjursLIV han været på besøg, så du kan få adgang til det ellers lukkede nedbrydningsområde og dermed få et første og sidste kig ind i molens kerne, inden den er væk.

Hvad skal der så ske, når molen er væk? Det spørgsmål kan man så småt begynde at gå i gang med at besvare, for omkring juletid er der ikke mere mole og ikke mere koldkrig i Ebeltoft Vig.

Mens solen brager ned over Syddjurs, kan du også være med til at give dit bud på, hvor på Djursland, man får den bedste is, og så kan du smugkigge på de fem huse i kommunen, der lige nu har været til salg i længst tid.

Tak, fordi du læser med. Og rigtig god læselyst.

Billede af Asbjørn With
Billede af skribentens underskrift Asbjørn With Journalist
  • En gravemaskine på 65 ton er lige nu ved at fjerne det synlige minde om den kolde krig i Ebeltoft Vig. Foto: Asbjørn With
Hvor finder man den allerbedste is på Djursland? Det skal vi have fundet ud af - og vi har brug for din hjælp. Fotos: Emma Ahlgreen Haa

Nominer din favorit: Hvor får man Djurslands bedste is?

Vi skal have fundet ud af, hvor man får den bedste is. Så kom med dit bud og skriv også gerne hvorfor, netop det sted er Djurslands bedste.

Sommeren er over os, og der er intet som solskin og varme temperaturer, der giver en lyst til is. Også når det kommer til de smeltende fristelser, er Djursland mere end leveringsdygtig. Men hvor får man den allerbedste is? Det skal vi have fundet ud af.

Djursland er også når det kommer til is leveringsdygtige i noget af det allerbedste. Uanset om man foretrækker den gammeldags i vaffel med guf og syltetøj, en softice med kakaodrys eller en vegansk sorbetis i bæger, så kan man få lysten stillet de fleste steder på Djursland.

Sommeren er i den grad over os, og det giver ekstra lyst til at forkæle sig selv med en is. Og her på redaktionen har vi sat os for at finde ud af, hvor man får den allerbedste is. Men vi kan ikke gøre det uden hjælp fra jer læsere.

Så har du et sted, hvor isen bare smager lidt bedre, kuglerne bare er lidt større eller guffen lidt mere voluminøs, så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Vi kårer Djurslands bedste is  - med hjælp fra jer læsere - senere på sommeren, og derfor vil vi altså gerne høre fra dig, hvad enten dit yndlingssted ligger i Norddjurs eller Syddjurs. For allerførst skal vi have fundet de nominerede.

Skriv dit bud i boksen herunder, og inkluder også gerne et par ord om, hvorfor netop det sted er Djurslands bedste.

  • Hvor finder man den allerbedste is på Djursland? Det skal vi have fundet ud af - og vi har brug for din hjælp. Fotos: Emma Ahlgreen Haa
En gravemaskine er gået i gang med at fjerne det synlige tegn på den kolde krigs tilstedeværelse i Ebeltoft Vig. Foto: Asbjørn With

Natomolens svanesang: Den er både elsket og hadet. Den har spillet sin rolle i den kolde krig, og nu forsvinder den for altid

Snart er Natomolen - eller Lyngsbæk Pier som den rettelig hedder - væk for altid. Arbejdet med at rive den ned er nemlig gået i gang.

Når først gravemaskinen rykker ind med Martin Christensen i førerhuset, er det kun et spørgsmål om tid, før Natomolen ved Lyngsbæk Strand er væk for altid. Dermed forstummer årtiers snak om molens fremtid, og når forsvaret og Nato ved juletid trækker sig tilbage efterlader de stranden næsten, som den så ud før 1968.

Så længe mands minde kan huske, har molen ved Lyngsbæk Strand været et yndet udflugtsmål for lokale og turister.

Der er noget dragende ved at kunne gå ud på molen, nyde solnedgangen, fiske eller bade på molens ydersider, hvor havbunden er hele syv meter under overfladen.

Har man sin daglige gang i området har man næppe undgået at bemærke det gule hegn, som nu omkranser betonmolen, og undertiden lyder der høje drøn fra den store gule kran, som i de seneste uger har været i gang med at pille molen fra hinanden.

- Det skal gøres i den rigtige rækkefølge, ellers begynder der pludselig at vælte ind med vand, fortæller Martin Christensen.

Martin Christensen er en erfaren maskinfører hos nedbrydningsvirksomheden P. Olesen. Det er Martin Christensen der, i samråd med sin chef Thomas Led, lægger planen for, hvor hele molen bliver brudt ned og fjernet i den rigtige rækkefølge. Foto: Asbjørn With

Han er maskinfører og betjener den 65 ton tunge gravemaskine, der nu er fortrop i at fjerne resterne af Natomolen, som den kaldes i folkemunde.

Mens den kolde krig rasede mellem øst og vest, manglede Nato i 1960'erne en sikker havn, hvor alliancens skibe kunne tanke brændstof i sikkerhed samt til ind- og udskibning af dieselolie og forsyninger til primært det danske og vesttyske søværn.

Nu ligger de på bunden af molen. I deres velmagtsdage var de forankringssteder, når danske og vesttyske skibe lagde til ved Lyngsbæk Pier, som Natomolen egentligt hedder. Foto: Asbjørn With

Placeringen blev valgt, fordi der ved Lyngsbæk var så dybt, at søværnenes skibe kunne lægge til i den ellers lavbundede vig.

Udsigten fra Natomolen fejler stadig ikke noget. Udsigten og det, at molen rager ud i vigen har i årtier tiltrukket sig både lokale og turister. Dermed har molen efter den kolde krigs afslutning fungeret som mødested i området. Foto: Asbjørn With

Nu er der udbrudt krig i Europa med Ruslands overfald på Ukraine, men Lyngsbæk Pier - eller Natomolen - har for længst udspillet sin rolle som militært anlæg, konstaterer Børge Hansen, der er ledende projektleder hos Forsvarets Ejendomsstyrelse.

- Det er Nato som i sin tid byggede molen. Og derfor er det også Nato, der nu sørger for, at molen bliver pillet ned igen. Det har faktisk ligget i aftalen, siden molen blev bygget, at den skulle fjernes igen, når der ikke længere er militært brug for den i Nato, siger Børge Hansen.

Børge Hansen er ledende projektleder i Forsvarets Ejendomsstyrelse. Det er overordnet ham, der har ansvaret for, at Natos ønske om at fjerne molen nu bliver ført ud i virkeligheden. Foto: Asbjørn With

På en måde kan man sige, at Nato er kunde hos det danske forsvar, for det er Danmark, som på vegne af Nato står for arbejdet med at fjerne molen.

- Når der lander sådan en opgave på vores bord, så løser vi den. Og det har længe været besluttet, at molen skal fjernes, og det bliver den nu, konstaterer Børge Hansen, som vurderer at de sidste synlige spor af den kolde krig er væk fra Lyngsbæk Strand inden jul.

Molen har delt vandene

Det er mildest talt nogle dage siden, at der for alvor var militær aktivitet ved molen, og offentligheden har i årevis brugt molen som udflugtsmål.

Hollandske Hennei Ijpelar havde molen for sig selv, da SyddjursLIV var forbi i september 2021. Det er ret dejligt forklarede han, for da han havde været på molen ugen før, var der nærmest ikke plads til at kaste snøren i vandet, så mange mennesker var der på molen. Foto: Asbjørn With

Men den klassiske koldkrigskonstruktion i beton og stål har også delt vandende i mere end en forstand og skabt splid og mundhuggeri blandt især sommerhusejerne i baglandet.

Som SyddjursLIV fortalte for snart to år siden i september 2021 har der længe været mindst tre holdninger til molen.

- Molen giver anledning til lidt gnidninger. For der er rigtig mange forskellige holdninger til den. Og de er alle sammen fornuftige at lytte til og fuldt forståelige, fortalte Ole Bering dengang.

Ole Bering er pensioneret oberst og næstformand i Grundejerforeningen Femmøller Strand. I snart et årti arbejdede han med fremtiden for Natomolen, som delte vandene i området til det sidste. Foto: Asbjørn With

Han er pensioneret oberst og havde sat sig for at forsøge at mæle i konflikten om molen.

- Dem, der bor tæt på molen, ønsker den i udgangspunktet hen, hvor peberet gror. De bryder sig overhovedet ikke hverken molen eller om luftgenerne fra det stillestående vand på indersiden af molen, og allerhelst vil de gerne have revet molen ned, så de får deres udsigt, deres strand og deres friske havluft tilbage, forklarede Ole Bering, inden han fortsatte med de såkaldte moleromantikeres ønske.

Natomolen set fra luften. Foto: Google Maps

- Det er en gruppe, som elsker molen i den nuværende form og udseende. De ser molen som en vigtig del af historien og som et stort aktiv for området, hvor der gås ture, hygges, bades, fiskes, dykkes og meget mere. Denne løsning kræver en større restaurering, som der skal findes "ret mange penge til", som Ole Bering udtrykte det.

En af de tungeste grunde til, at ingen har turde at binde an med at overtage ansvaret for molen, er den efterhånden ringe forfatning. Selv om den er konstrueret af armeret beton og stål, er der tydelige tegn på, at der skal lægges både tid og penge i vedligeholdelse, hvis molen skulle bestå. Foto: Asbjørn With

- I midten af de to holdning er den gruppe, som har erkendt, at molen skal fjernes, men som samtidig ønsker, at der skal skabes noget i stedet for. De ønsker, at de mange aktiviteter stadig skal være en del af livet i området, forklarede Ole Bering.

Der findes også en gruppe på Facebook, som i årevis har kæmpet for, at molen skal blive stående.

Nu er det slut

Der har været mange forskellige forslag, sonderinger og diskussioner om molens fremtid, men ingen er kommet op med den plan, der sikrer en overtagelse af molen fra Nato med alle de vedligeholdelsesforpligtelser, der hører med.

Flere steder er der rystet hul i spunsene, som er molens yderste beklædning. Foto: Asbjørn With

- Der er ikke nogen, der vil overtage molen. Og hvis man gjorde, vil der følge en masse forpligtigelser med, som det nok umiddelbart kan være lidt svært at få det samlede overblik over.

- Vi har haft Østjyllands Museum ude og kigge, og de synes også, at det er ærgerligt, at den nu bliver fjernet, men sådan er det, siger ledende projektleder Børge Hansen fra Forsvarets Ejendomsstyrelse.

Siden det blev besluttet i Nato, at der endegyldigt ikke længere er brug for molen, er forsvaret også holdt op med at vedligeholde molen, ligesom der heller ikke bliver renset op i den lille indsø på indersiden af molen, som giver anledning til lugtgener på især varme dage.

Når molen er fjernet trækker forsvaret og Nato sig langsomt tilbage fra området, og så er det det, fortæller Børge Hansen, der er ledende projektleder i Forsvarets Ejendomsstyrelse.

- Processen med at rive molen ned har været i udbud efter reglerne for den slags, og nu er arbejdet så endelig gået i gang. Herefter trækker forsvaret og Nato sig tilbage fra området og så er det det, siger Børge Hansen.

Erfarne folk på sagen

Morten Led er entrepriseleder hos P. Olesen som i 50 år har levet af- og specialiseret sig i nedbrydnings- og miljøsaneringsopgaver i hele landet.

- Vi laver ikke andet end nedbrydning. Det laver vi til gengæld i alle afskygninger, fortæller Morten Led.

- Vi har erfaring med lignende opgaver, hvor vi har brudt moler ned i Skagen og Aarhus og så ser vi på, hvor lang tid det tog, når vi byder på en opgave som den her, fortæller han.

Thomas Led er entrepriseleder hos nedbrydningsfirmaet P. Olesen. Gennem de seneste 50 år har de specialiseret sig i nedbrydningsarbejde af enhver art. Foto: Asbjørn With

Morten Led står dybt inde i det, der engang var Natomolens kerne. Dengang hang olieledningerne oppe under molens dæk og førte dieselolie fra de enorme siloer i Handrup Bakker og ned til de store og små skibe, der så kunne tanke, losse eller læsse ved molen.

Så ser de rørledninger ud, som siden molen blev bygget i 1968 har hængt under dækket i molen og ledt diesel til og fra de enorme tanke i de kunstige bakker et stykke fra molen. Foto: Asbjørn With

Arbejdet med at rive molen ned er i fuld gang, og der er synlige tegn på, at den kolde krig er ved at tage afsked med Ebeltoft Vig.

Under dækket på molen er der en muret væg ind til de tankningssteder, der kunne tilgås af skibe på molens yderside. Det har gjort det muligt at koble skibe til og fra. Foto: Asbjørn With

- Inden den store gravemaskine kan komme til, har vi haft et hold til at strippe molen for installationer, og så har det været nødvendigt at slibe det farlige maling fyldt med tungmetaller og spunsene, som er de metalkonstruktioner, der udgør molen yderside, fortæller Morten Led.

Entrepriseleder Thomas Led forventer, at molen er helt væk inden jul. Foto: Asbjørn With

En stor opgave, som har krævet både heldragter og åndedrætsværn.

- Det går efter tidsplanen, og jeg regner med, at vi godt kan være færdige inden jul, konstaterer Morten Led.

I ensom majestæt arbejder Martin Christensen og hans 65 ton tunge gravemaskine på at fjerne koldkrigens stål og beton. Det kræver mange kræfter og det rigtige værktøj. Foto: Asbjørn With

Han stopper op på behørig afstand af den 65 ton tunge gravemaskine, der konstant arbejder helt ude i spidsen af molen og venter på at få øjenkontakt med maskinfører Martin Christensen, som er fuldt optaget af arbejdet.

Et lille stykke ad gangen

Da han ser chefen, slukker han bæstet, åbner døren til førerhuset, stiller sine træsko frem og lader sine strømpesokker glide hjemmevant på plads i træskoene uden hælkappe.

I det daglige har maskinfører Martin Christensen ansvaret for processen. Den koordinerer han tæt med entrepriseleder Thomas Led. Foto: Asbjørn With

- Ville du ikke også tage skoene af hjemme i stuen? Det er det samme her. Det førerhus er mit andet hjem, og så må der godt være lidt pænt og rent, siger Martin Christensen.

Han har mange års erfaring med at håndtere kranen, og nedbrydning af Natomolen er et job, han har styr på.

- Det er faktisk Martin selv, der styrer pladsen herud til dagligt. Det er jo ham, der ved, hvornår lastbilerne skal komme, og hvornår der er brug for mere brændstof. Det er han langt bedre til end mig, konstaterer entrepriseleder Thomas Led.

Det er massive sager, der blev brugt, da molen blev bygget under den kolde krig. Armeret beton og rigtig meget af det. Foto: Asbjørn With

Selv om nedbrydningen ved første øjekast ligner kaos, så er der styr på selv den mindste detalje. Arbejdet skal gøres i den rigtige rækkefølge, og der skal være en god plan, så arbejdet skrider så effektivt som muligt fremad.

- Først skal alt betonen brydes ned helt ud til spunsene. Så skal der ryddes op, så skærer manden kan komme til at skærer spunsene ned, forklarer Martin Christensen.

På den måde fjerner han så at sige indmaden i molen ned til havoverfladen.

Gravemaskinens forskellige værktøjer står sirligt på rad og række, så de altid er inden for rækkevidde, uanset om der skal bankes, trækkes eller graves. Foto: Asbjørn With

- Derefter skal jeg arbejde mig baglæns fra spidsen af molen og ind til land. Det handler om at få gravet hele fundamentet op og kørt væk.

- Og når først vandet kommer frem, så kan jeg ikke køre tilbage igen. Det hele skal med første gang, konstaterer Martin Christensen.

Udsigten fra Martin Christensens gravemaskine. Foto: Asbjørn With

Fra gravemaskinens førerhus har han en vidunderlig udsigt til Ebeltoft Vig, og selv om han selvfølgelig koncentrerer sig om arbejdet, glæder han sig over udsigten hver eneste gang han kravler op i førerhuset eller ned.

- Det kræver lidt planlægning at få det hele med, for der er ikke to moler, der er ens. Eller to nedbrydningsopgaver for den sags skyld.

Spunsene er den metalkonstruktion, som udgør molens yderside. Det er metalkonstruktioner, der i sin tid er banket langt ned i havbunden, og som dermed er medvirkende til at holde hele konstruktionen sammen og har fungeret som klimaskærm for resten af konstruktionen. Foto: Asbjørn With

- Til sidst er det kun spunsene, der står tilbage. Det er de jernplader, der er banket ned i havbunden, som molens yderste belægning. De skal fjernes fra havsiden med en skibskran. Når de til sidst bliver trukket op, er der ikke mere tilbage, og så er vi færdige, siger Martin Christensen, inden han igen sætter sig tilbage i førerhuset, tager skoene af og tænder op under gravemaskinens mange kræfter.

  • En gravemaskine er gået i gang med at fjerne det synlige tegn på den kolde krigs tilstedeværelse i Ebeltoft Vig. Foto: Asbjørn With
  • Martin Christensen er en erfaren maskinfører hos nedbrydningsvirksomheden P. Olesen. Det er Martin Christensen der, i samråd med sin chef Thomas Led, lægger planen for, hvor hele molen bliver brudt ned og fjernet i den rigtige rækkefølge. Foto: Asbjørn With
  • Nu ligger de på bunden af molen. I deres velmagtsdage var de forankringssteder, når danske og vesttyske skibe lagde til ved Lyngsbæk Pier, som Natomolen egentligt hedder. Foto: Asbjørn With
  • Udsigten fra Natomolen fejler stadig ikke noget. Udsigten og det, at molen rager ud i vigen har i årtier tiltrukket sig både lokale og turister. Dermed har molen efter den kolde krigs afslutning fungeret som mødested i området. Foto: Asbjørn With
  • Børge Hansen er ledende projektleder i Forsvarets Ejendomsstyrelse. Det er overordnet ham, der har ansvaret for, at Natos ønske om at fjerne molen nu bliver ført ud i virkeligheden. Foto: Asbjørn With
  • Hollandske Hennei Ijpelar havde molen for sig selv, da SyddjursLIV var forbi i september 2021. Det er ret dejligt forklarede han, for da han havde været på molen ugen før, var der nærmest ikke plads til at kaste snøren i vandet, så mange mennesker var der på molen. Foto: Asbjørn With
  • Ole Bering er pensioneret oberst og næstformand i Grundejerforeningen Femmøller Strand. I snart et årti arbejdede han med fremtiden for Natomolen, som delte vandene i området til det sidste. Foto: Asbjørn With
  • Natomolen set fra luften. Foto: Google Maps
  • En af de tungeste grunde til, at ingen har turde at binde an med at overtage ansvaret for molen, er den efterhånden ringe forfatning. Selv om den er konstrueret af armeret beton og stål, er der tydelige tegn på, at der skal lægges både tid og penge i vedligeholdelse, hvis molen skulle bestå. Foto: Asbjørn With
  • Flere steder er der rystet hul i spunsene, som er molens yderste beklædning. Foto: Asbjørn With
  • Når molen er fjernet trækker forsvaret og Nato sig langsomt tilbage fra området, og så er det det, fortæller Børge Hansen, der er ledende projektleder i Forsvarets Ejendomsstyrelse.
  • Thomas Led er entrepriseleder hos nedbrydningsfirmaet P. Olesen. Gennem de seneste 50 år har de specialiseret sig i nedbrydningsarbejde af enhver art. Foto: Asbjørn With
  • Så ser de rørledninger ud, som siden molen blev bygget i 1968 har hængt under dækket i molen og ledt diesel til og fra de enorme tanke i de kunstige bakker et stykke fra molen. Foto: Asbjørn With
  • Under dækket på molen er der en muret væg ind til de tankningssteder, der kunne tilgås af skibe på molens yderside. Det har gjort det muligt at koble skibe til og fra. Foto: Asbjørn With
  • Entrepriseleder Thomas Led forventer, at molen er helt væk inden jul. Foto: Asbjørn With
  • I ensom majestæt arbejder Martin Christensen og hans 65 ton tunge gravemaskine på at fjerne koldkrigens stål og beton. Det kræver mange kræfter og det rigtige værktøj. Foto: Asbjørn With
  • I det daglige har maskinfører Martin Christensen ansvaret for processen. Den koordinerer han tæt med entrepriseleder Thomas Led. Foto: Asbjørn With
  • Det er massive sager, der blev brugt, da molen blev bygget under den kolde krig. Armeret beton og rigtig meget af det. Foto: Asbjørn With
  • Gravemaskinens forskellige værktøjer står sirligt på rad og række, så de altid er inden for rækkevidde, uanset om der skal bankes, trækkes eller graves. Foto: Asbjørn With
  • Udsigten fra Martin Christensens gravemaskine. Foto: Asbjørn With
  • Spunsene er den metalkonstruktion, som udgør molens yderside. Det er metalkonstruktioner, der i sin tid er banket langt ned i havbunden, og som dermed er medvirkende til at holde hele konstruktionen sammen og har fungeret som klimaskærm for resten af konstruktionen. Foto: Asbjørn With
Huset her i Pindstrup har været til salg i mere end seks år. Se andre boliger med en liggetid på mere end 1.000 dage i listen herunder. Foto: Danbolig

Se listen: Her er de fem boliger med længst liggetid i Syddjurs Kommune

To sommerhuse, et rækkehus og to villaer finder du på listen over de boliger i Syddjurs Kommune, der har været til salg i længst tid. Mens sommerhusene fremstår relativt nyopførte og indflytningsklare, skal der nok en kærlig hånd til de tre øvrige huse. Dem har du til gengæld mulighed for at få fingrene i til billige penge.

Leder du efter et hus i Syddjurs til en god pris? Er du måske villig til selv at sætte stedet lidt i stand? Eller drømmer du om et sommerhus i særklasse? Så har du muligheden, for vi har fundet fem boliger med en liggetid på over 1.000 dage - og alle til en relativt god pris. Læs med her og lad dig inspirere.

Mere end seks år.

Så lang er liggetiden på den bolig i Syddjurs med den længste liggetid, som er til salg.

I øjeblikket er der godt 210 boliger til salg i Syddjurs, og ifølge Boliga tager det i gennemsnittet 144 dage før et Til salg-skilt bliver taget ned i Syddjurs.

Men der er også boliger i Syddjurs Kommune, hvor der er rigeligt med betænkningstid for køberen. Der er nemlig 79 boliger, som har været sværere at sælge og har været til salg i mere end 350 dage.

Vi har samlet fem boliger i Syddjurs, der på nuværende tidspunkt har de længste liggetider - nemlig over 1.000 dage.

Har du hænderne skruet ordentligt på, og er i stand til at lave renovering eller forbedringer i husene selv, kan der være mulighed for at gøre en rigtig god handel.

Læs med herunder og lad dig inspirere.

5. Fuglsøhøj 7, Fuglsø, 8420 Knebel: Liggetid 1.217 dage

Drømmer du om et arkitekttegnet fritidshus med udsigt til Ebeltoft Vig? Så er det måske nu, du skal læse med. For her har du muligheden for at få fingrene i et nyopført sommerhus med udsigt til Ebeltoft Vig.

Klik herunder for at se flere billeder af sommerhuset:

Huset er på 103 kvadratmeter og indrettet lyst og moderne.

Du får blandt andet en stor stue med brændeovn, et soveværelse og to ekstra værelser foruden to badeværelser.

Sommerhuset er lige til at flytte ind i, så du fra dag 1 kan nyde området tæt på Fuglsø Strand og Nationalpark Mols Bjerge.

Huset har status af en fritidsbolig, og kan blive dit for 2.995.000 kroner.

4. Lübker Allé 122, Mogenstrup, 8581 Nimtofte: Liggetid 1.223 dage

Midt i Lübker Golf og Spa Resort finder du dette specielle sommerhus, der er opført i træ. Huset er på 200 kvadratmeter og ligger tæt på både golfbanerne og Djurs Sommerland.

Klik herunder her for at gå på opdagelse i bjælkehuset:

Huset rummer 12 soveværelser og tre badeværelser, og er derfor oplagt til flere familier på én gang. Derudover får du et køkken og en spisestue med højt til loftet og lysindfald fra de mange vinduer.

Ifølge ejendomsmægleren er der rig mulighed for at leje sommerhuset ud. Huset indbragte i 2022 en netto lejeindtægt på kr. 221.096.

Bjælkehytten har status af en fritidsbolig, og kan blive din for 2.995.000 kroner.

3. Stationsvej 22, 8581 Nimtofte: Liggetid 1.364 dage

Drømmer du om at flytte til Nimtofte? Og kan du se dig selv bo i et rækkehus? Så har du nu chancen. Med god afstand til både Grenaa, Randers og Aarhus finder du nemlig dette rækkehus på 100 kvadratmeter med stue, køkken, spisestue og et værelse.

Klik herunder for at se flere billeder af huset:

Boligen fremstår i pæn stand, men de fleste vil nok vælge at bruge penge og tid på at sætte stedet lidt i stand.

Rækkehuset er ikke tilsluttet fjernvarme, men der er en centralt placeret brændeovn, der ifølge ejendomsmægleren nemt kan opvarme hele huset.

Huset, der har status som et rækkehus, kan blive dit for 345.000 kroner, og så kan det være, der også er luft i budgettet til en istandsættelse.

2. Bakkedraget 1, 8560 Kolind: Liggetid 1.664 dage

I Kolind har du mulighed for at få 90 kvadratmeter hus og 790 kvadratmeter grund med kort afstand til skole, indkøb, fritidsaktiviteter, daginstitution og gode transportmuligheder med bus og letbanen mod både Aarhus og Grenaa.

Klik herunder for at se flere billeder af huset:

Huset er med to værelser, et funktionelt spisekøkken og et badeværelse. Desuden får du en vinkelstue med både opholds- og spiseafdeling og en udestue.

Med i prisen får du også en kælder på 90 kvadratmeter, hvor der er fire disponible rum og et badeværelse samt en garage.

Huset fremstår ifølge ejendomsmægleren i pæn og god stand, men de fleste ville nok vælge - med tiden - at installere nye badeværelser og nyt køkken.

Huset, der har status som en villa, har været til salg i godt og vel 4,5 år og kan blive dit for 1.200.000 kroner.

1. Storegade 17, Pindstrup, 8550 Ryomgård: Liggetid 2.316 dage

Centralt beliggende i Pindstrup, finder du en både funktionel og billig villa. Huset er på 90 kvadratmeter og har et grundareal på 502 kvadratmeter.

Klik her for at se flere billeder af huset:

Du får en entré med garderobeplads, køkken med spiseplads og et bryggers samt et badeværelse og en stue i stueplan. På 1. sal er der en repos - med mulighed for at lave kontor eller ophold til børnene - et værelse og et stort soveværelse. Der mangler dog gulv i soveværelset.

Huset er af ældre dato, og byder derfor på både køkken og badeværelse i retrostil. Er man ikke til det, skal der nok smides lidt ekstra oveni beløbet for at sætte disse rum i stand.

Huset, der har status som en villa, har været til salg i mere end seks år. Det kan blive dit for 598.000 kroner.

  • Huset her i Pindstrup har været til salg i mere end seks år. Se andre boliger med en liggetid på mere end 1.000 dage i listen herunder. Foto: Danbolig
Mordsagen om Frank er for retten i denne uge. Foto: Anders Bechmann Tilsted

Forbud med bundtrawl i Kalø Vig. Nyt i mordsag om Frank. Nyåbnet ishus på Helgenæs. Kunststi åbner i Kolind

Her er, hvad der ellers er sket i Syddjurs den seneste uge.

ㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤ

Slut med bundtrawl i Kalø Vig

Det er slut med bundtrawl i Kalø Vig, har Folketinget besluttet. Det glæder de lokale fiskere, som har oplevet fiskene forsvinde gennem de senere år. Foto: Jens Thaysen

De seneste år er der blevet færre og færre fisk i Kalø Vig. Det skyldes blandt andet de bundslæbende redskaber, man har brugt til at fange muslinger i vigen. 

Men nu er det slut.

For Folketinget har vedtaget Danmarks Havplan, som sikrer over 30 procent beskyttet hav og 10 procent strengt beskyttet hav. Det inkluderer et forbud mod bundtrawl i Kalø Vig, og det glæder Kalø Vig Bådelaugs fiskerafdeling.

- Det er kun glædeligt. Fiskeriet er gået tilbage, og vi fisker stort set ikke længere, fortæller Ejvind Jensen, talsmand for Kalø Vig Bådelaugs fiskerafdeling, til TV2 Østjylland. Men han bekymrer sig for, hvad der så skal ske, fordi "muslingeindustrien er stadig meget interesseret i Kalø Vig."

En del af den politiske aftale er dog også, at de berørte muslinge-fiskere skal kompenseres:

- Berørte fiskere vil blive kompenseret herfor, såfremt der ikke kan findes alternative fiskearealer til opretholdelse af deres nuværende aktiviteter. Det skal i denne sammenhæng sikres, at der ikke sker dobbeltkompensation, og at eventuel kompensation sker inden for EU’s statsstøtteregler, lyder det i aftaleteksten.

Mordkomplot på Djursland: Frank skulle højst sandsynligt ud af ligningen, så 39-årig og 40-årig kunne være forældre for hans barn

I nævningesagen, hvor fire personer er tiltalt for drabet på 40-årige Frank Dan Nørgaard Jørgensen i juli sidste år, er der flere lokationer, som ifølge anklageren er interessante. Det gælder blandt andet Blichers Plantage, som er skovområdet ved Gassum, hvor Franks lig blev fundet. Det gælder også Auningvej 68 i Nørager, Skovbrynet 2 i Georgsminde samt Rugård Strand - alle tre steder på Djursland. Foto: Pressefotos.dk/Anders Bechmann Tilsted/JFM/Annelene Petersen/JFM

I denne uge er sagen om Frank Jørgensen fra Djursland for retten i Randers. Her er en 40-årig mand, en 39-årig kvinde, en 24-årig mand og en 24-årig kvinde tiltalt for i forening at samarbejde om at slå den 40-årige Frank ihjel.

På førstedagen kom det frem, at Frank havde et forhold til den 39-årige kvinde. Hun er gift med den 40-årige mand, der ligeledes er tiltalt i sagen, men på tidspunktet for affæren, levede de to ikke sammen.

I retten kom det frem, at den 39-årige var blevet gravid med Franks barn.

Da den 40-årige mand blev klar over sin hustrus graviditet, var det stadig hans ønske at få sit ægteskab til at fungere med den 39-årige, og derfor ville han også gerne tage farrollen på sig i forhold til det barn, hun ventede med Frank. På en betingelse: Frank skulle ikke være en del af ligningen.

Randers Amtsavis har været til stede i retten, og her lød forklaringen, at planen ikke var at slå Frank ihjel. Til gengæld skulle han have et "ordentligt lag tæsk", så han ville holde sig væk i fremtiden.

Undervejs gik det dog galt.

- Det kom til håndgemæng, og Frank stak af ud ad havelågen, men han faldt, fordi hans fod hang fast i havelågen. Og så gik jeg på ham, forklarede den 40-årige i retten ifølge Randers Amtsavis.

Anklagerens påstand er, at de fire tiltalte ikke nødvendigvis har været sammen om at slå Frank ihjel. Men de har alle været involveret i planlægningen af mordet.

- Det er min opfattelse, at (den 39-årige kvinde, red.), (den 40-årige mand, red.) og Jesper Jensen (tidligere dømt i sagen, red.) er til stede, da selve drabet finder sted. (Den 24-årige kvinde, red.) havde også været der, men hun tog til stranden og tog blandt andet billeder med de to mænds telefoner. Men det ændrer ikke på, at alle fire tiltalte var en del af drabet, har anklageren i sagen tidligere postuleret.

Udover de fire tiltalte, har også en 37-årig mand deltaget i mordet på Frank. Han fik i januar 12 års fængsel for sin medvirken i sagen.

Det kan du læse mere om her hos Randers Amtsavis.

Desuden blev en 37-årig mand i december også dømt i sagen - for at medvirke ved at gemme Franks lig - hvilket du kan læse mere om her.

Vil du blive klogere på sagen, kan du læse Randers Amtsavis retsreportage fra onsdag her og fra torsdag her.

Nyt ishus på Helgenæs

Maria Barbagallo har åbnet ishus i Kongsgårde på Helgenæs. Foto: Anders Tilsted

Der kan nærmest ikke blive nok ishuse et sted som Syddjurs, hvor gæster i hobetal strømmer til i sommerhalvåret.

Derfor har Maria Barbagallo åbnet en ny is- og kaffebar i brugs-bygningen i Kongsgårde ved Begtrup Vig, hvor hun sælger italiensk is fra Okkels, og flere hundrede mennesker strømmede til sidste weekend, da hun åbnede.

- Vi lå vandret, og jeg vidste nok ikke helt, hvad jeg var gået ind til. Der er jo bare mig her, og så får jeg hjælp af nogle fra byen. Jeg er virkelig overvældet over de mange gæster og den hjælp, jeg har fået. Hvis folk har lidt tålmodighed og nok også regner med, at der kan være kø, skal det nok gå, fortæller Maria Barbagallo til Århus Stifttidende.

Hun drømmer om at få flere af turister til at bruge området på Helgenæs, frem for bare at overnatte og så søge oplevelser i Ebeltoft og Rønde. Derfor har Maria Barbagallo ikke bare skabt et ishus, men vil også være med til at lave et "vandmiljø", hvor man kan leje SUP-boards og få undervisning.

30 kunstnere skal pryde kunststi i Kolind

Ny sti i Kolind vil i løbet af sommeren blive prydet med kunstværker. Billedet her er fra søen. Foto: Maria Lorentsen

Har du gået de samme ture i Mols igen og igen, og trænger du til noget nyt? Så kan du med fordel lægge vejen forbi Kolind.

For 11. juni indvies en ny "kunststi", hvor 30 kunstnere fra både Syddjurs, Norddjurs, Randers og Aarhus i de næste seks uger vil udstille deres alt fra billedkunst til skulpturer og keramik.

Stien er et resultat af lokal initiativ, et bidrag fra Syddjurs Kommune på 45.000 kroner, men Skulptør Ingolf Steffensen, manden bag ’Svanen’ på det lille torv overfor Letbanestationen, har stået for den kunstneriske del af projektet.

Ruten er 2,6 kilometer og går fra Kanopladsen og videre hen til og ad Sundvejen. 

Undervejs passeres højbroen, ’Den Hvide Bro’, Dæmningen og videre over ’Den Nye Bro’ til det tidligere halmvarmeværk, nu under navnet Kraftværket Skatehal. Kunstruten slutter i Kolind Midtby, skriver Adresseavisen Syddjurs.

  • Mordsagen om Frank er for retten i denne uge. Foto: Anders Bechmann Tilsted
  • La Tour Tower 5a9
    Det er slut med bundtrawl i Kalø Vig, har Folketinget besluttet. Det glæder de lokale fiskere, som har oplevet fiskene forsvinde gennem de senere år. Foto: Jens Thaysen
  • I nævningesagen, hvor fire personer er tiltalt for drabet på 40-årige Frank Dan Nørgaard Jørgensen i juli sidste år, er der flere lokationer, som ifølge anklageren er interessante. Det gælder blandt andet Blichers Plantage, som er skovområdet ved Gassum, hvor Franks lig blev fundet. Det gælder også Auningvej 68 i Nørager, Skovbrynet 2 i Georgsminde samt Rugård Strand - alle tre steder på Djursland. Foto: Pressefotos.dk/Anders Bechmann Tilsted/JFM/Annelene Petersen/JFM
  • Maria Barbagallo har åbnet ishus i Kongsgårde på Helgenæs. Foto: Anders Tilsted
  • Ny sti i Kolind vil i løbet af sommeren blive prydet med kunstværker. Billedet her er fra søen. Foto: Maria Lorentsen