Peder Zacho Hansen var i virkeligheden sendt til Svaneke på Bornholm for at kigge på industrimaskiner, men undervejs faldt han og ejeren af bryghuset i snak om noget helt andet: nemlig ølbrygning.

Vi er 15 år tilbage i tiden - i 2008, lige før finanskrisen rammer - og Peder Zacho Hansen har et firma, der blandt andet sælger industrimaskiner.

Med hjem fra Bornholm har han udstyret til at starte sit eget ølbryggeri. Knap var han dog kommet i gang, før finanskrisen rullede ind over Danmark.

- I dag kan man sige, at det måske ikke var det smarteste tidspunkt at begynde at brygge øl, men det gik jo meget godt, siger Helle Høgh, der halvmåbende så til, da Peder kom hjem med bryggeudstyr for 300.000 kroner.

- Vi er nok altid bare sprunget ud i tingene, hvis vi synes det lød spændende, og derfor var vi egentligt begge klar til at prøve at brygge øl, siger hun.

Inden da havde Peder eksperimenteret med ølbryggeri med to naboer. Det foregik med håndkraft på gården, hvor Helle og Peder bor, der blev produceret omkring 25 liter ad gangen, og de hjemmebryggede øl smagte "fint".

- De skulle drikkes kolde, og det var ikke øl i verdensklasse, men det gik da an, husker Peder Zacho Hansen.

I dag er det de færreste, der ikke kender Ebeltoft Gårdbryggeri. Men selvom firmaet siden 2008 kun er vokset, er det vigtigt for Peder Zacho Hansen og Helle Høgh at have hjertet med.

Al produktionen foregår i en længe på gården i Skovgårde, hvor de også bor. De kender medarbejderen og hinanden indgående, og tager sig også tid til at nyde en øl eller en sodavand udenfor, når solen skinner, som da SyddjursLIV er på besøg.

- Vi går meget op i, at man også skal hygge sig, når man er på arbejde. Her skal være rart at være, siger Helle Høgh.

Vi spoler igen tiden tilbage til 2008.

Da Peder Zacho Hansen i 2008 kom hjem fra Bornholm med noget mere professionelt udstyr, bliver det også muligt for parret at opskalere produktionen fra det håndbryggede øl, Peder havde lavet med naboerne.

- Det er jo ikke gratis at fylde sådan en tank med øl, så vi regnede og regnede, og i 2009 blev vi enige om at gøre forsøget. Vi regnede med, at den mængde øl, vi producerede, ville vi godt kunne sælge, siger Helle Høgh.

Og sælges, det kunne øllene. I den grad. Faktisk forsvandt øllene alt for hurtigt, og Ebeltoft Gårdbryggeri blev hurtigt en realitet.

- Og vi har - heldigvis - aldrig haft problemer med at sælge vores produkter, siger Helle Høgh.

Selvom efterspørgslen altid har været der, har parret bemærket, hvordan markedet kun er vokset og vokset.

- Det er vigtigt for os at beholde produktionen her på gården, og det sætter jo sine naturlige begrænsning på, hvor mange liter vi kan brygge. For her er ikke uendeligt plads, siger Helle Høgh og fortsætter:

- Vi siger selv, at det, vi sælger, er et high end-produkt. Vi gider kun gøre det, hvis vi kan lave det bedste. Derfor kommer smag, produkt og kvalitet over praktik.

I mange år har hun arbejdet som kostskoleleder sideløbende med, at hun har drevet gårdbryggeriet sammen med Peder. Han fortsatte i en lille årrække med at drive sit firma videre, men produktionen og salget af gårdbryggeriets produkter gik hurtigt så godt, at han kunne sælge firmaet.

Ikke lang tid efter at parret var begyndt at brygge øl og kunne se et vist salg i det, opstod også idéen om at lave en form for sodavand. Ligesom med øllene ud fra en grundtanke om, at smagen var vigtig og at produktet skulle laves på rene råvarer.

- Igen sprang vi bare ud i det og prøvede os frem. Vi pressede frugt og tilsatte kulsyre, og når det kom på flaske, skrev vi "b" for brombær eller "r" for rabarber på kapslen. Det var meget low-key og mest for vores egen skyld, fordi det smagte godt, husker Helle Høgh.

En dag var parret forbi en restaurant i Gilleleje, hvor de tilfældigvis havde nogle sodavand med. Restaurantejeren smagte dem, og kunne ret hurtigt konstatere, at dem ville hun gerne sælge i sin restaurant.

- Og så måtte vi jo i gang med at lave labels og få det til at se ordentligt ud, griner Helle Høgh.

I dag er sodavandene en fast del af sortimentet hos Ebeltoft Gårdbryggeri. Storsælgeren er rabarber, og derudover er også varianter som jordbær, hindbær, appelsin og citron at finde hos gårdbryggeriet.

- Vi presser vores frugt ved håndkraft og tilsætter så sukker, vand og kulsyre, siger Lukas Hohwü, der har arbejdet fast på gårdbryggeriet de seneste fire år.

Da SyddjursLIV er på besøg, er det hindbær, der er ved at blive presset og gjort klar. Lyserødt skum løber fra maskinen og ned på gulvet, hvor to af bryggeriets medarbejdere iført henholdsvis gummistøvler og solide støvler efterfølgende spuler med en vandslange for at holde den lyserøde væske væk.

- Det sviner lidt, som de konstaterer med et smil.

Selvom der kan fås maskiner, der kan gøre en del af arbejdet, er det ikke det, der er det vigtigste, forklarer Lukas Hohwü.

- Som Helle sagde, så kommer smag altid først. Det er vigtigst, at slutproduktet smager godt. Så hvis resultatet bliver bedst med håndkraft, så er det det, vi gør, siger han.

For ikke så længe siden, investerede gårdbryggeriet i en automatiseret saftpresser, der skulle klare en del af arbejdet på nærmest den halve tid.

- Men slutproduktet var langt fra lige så godt, så den gik vi hurtigt væk fra igen, siger Helle Høgh.

På Ebeltoft Gårdbryggeri er der mellem otte og ti årsværk. Dertil kommer en række sæsonansatte - typisk unge - der hjælper til i sommerhalvåret, når der er travlt.

- Vi har unge mennesker, der kommer tilbage år efter år, fordi de holder af sammenholdet. Vi snakker godt sammen og gør også en dyd ud af at hygge os, selvom der skal produceres, siger Lukas Hohwü.

I sommerhalvåret er der åbent alle dage undtagen søndag fra klokken 11 til 19.  Man kan komme forbi og købe en kasse øl eller sodavand med hjem, men der er også mulighed for at nyde en kold forfriskning på stedet.

- Vi tænder også op i grillen, så man kan medbringe sin egen mad og spise ved de borde, vi har sat op udenfor, fortæller Helle Høgh.

I sommerhalvåret er der oftest fyldt udenfor, for folk kommer hellere end gerne forbi. Både turister, der er på besøg på Djursland, men også fastboende fra byer Ebeltoft, Aarhus, Grenaa og Randers.

- Selvom der eksempelvis er 60 kilometer ind til Aarhus, er det en tur, folk gerne tager, og det er vi meget taknemmelige for, siger Lukas Hohwü.

I år er det 15 år siden, at Peder Zacho Hansen og Helle Høgh bryggede den første batch øl. Og de kan ikke forestille sig at stoppe lige foreløbigt.

- Vores ambition er at lave det allerbedste produkt - og blive ved med det, siger Helle Høgh med et smil.

Situationen har ændret sig hjemme hos familien Christensen i Rønde.

Langt om længe.

- Emil har endelig fået en plads i specialbørnehaven i Pindstrup, fortæller Emils mor, Anja Christensen

- De er rigtig dygtige, og de er hele tiden meget optaget af at skærme Emil, sørge for at hans trives, og at han lære noget og udvikler sig, fortsætter hun.

Lige nu er der sommerferie, og familien, som ud over Emil og hans mor og far også tæller Emils storesøster og storebror, spiser morgenmad sammen i huset i Rønde.

Emil smiler under sit lyse hår og får hjælp af sin storesøster til at smøre makrelsalat på et rundstykke.

- Lige nu glæder vi os bare over alt det, der går godt, konstaterer Søren Christensen.

SyddjursLIV skrev første gang om familien Christensen i januar 2022.

Dengang var Anja og Søren Christensen en af tre familier, som fortalte om deres oplevelser med familierådgivningen i Syddjurs, der har ansvaret for at give børn, unge og familier den hjælp og støtte, familierne har brug for og ret til.

Anja og Søren Christensen fortalte, at det var så godt som umuligt, at få Syddjurs Kommune til at anerkende de udfordringer, forældrene tydeligt kunne se hos deres søn Emil.

Emil er født præmaturt, og det har med stor sandsynlighed skadet hans hjerne.

Derfor har Anja Christensen været nødt til at sige sit arbejde op for at kunne passe Emil, der ikke kunne være sammen med andre ret længe, før han reagerede fysisk og psykisk.

Flere gange siden januar 2022 har SyddjursLIV fulgt op på situationen, og hver eneste gang har historien været den samme. Anja og Søren Christensens familie har været presset til det yderste.

Opsparingen er væk, campingvognen er solgt for at kunne dække udgifterne ved at Anja har sagt sit job op for at passe Emil derhjemme, og forældrene har kæmpet med både at være noget for Emil og for hans større søskende.

Nu er SyddjursLIV igen på besøg hos familien i Rønde, og for første gang, siden Emil blev født er situationen lidt bedre i dag, end den var i går.

Syddjurs Kommune har indtil for nyligt ment, at Emil godt kunne rummes i en almindelig børnehave. Børnehaven har gjort alt, hvad de kunne, men det har ikke været nok.

- Børnehaven måtte til sidst selv skrive en underretning til kommunen, fordi Emils udvikling gik tilbage. Efterfølgende skrev sygehuset også en underretning til kommune, fordi de også så en tilbagegang i udviklingen, fortæller Anja Christensen.

De to underretninger betød, at kommunen erkendte, at Emil ikke kan trives i et normalt pasningstilbud, og derfor fik han fra 1. juni en plads i specialbørnehaven i Pindstrup.

- Inden da var jeg blevet ramt af stress, og Emil var begyndt at bide i sig selv og selvskade. Det er vildt, at det skal helt derud, inden der sker noget, konstaterer Anja Christensen.

Familien har deltaget i familiebehandling og fået ros for at være gode forældre for Emil. Det samme siger børnehaven i Pindstrup, som roser den indsats, Anja og Søren Christensen har gjort for at hjælpe Emil.

Emil er nu i børnehave tre timer hver dag. Der bliver arbejdet med faste rutiner, som hjælper Emil med at overskue dagen og de ting, han skal.

- Vi kan meget tydeligt mærke det på Emil. Vi kan mærke, at han bliver skærmet meget bedre. Det betyder, at han har det bedre og slet ikke er så smadret, når han kommer hjem, som han tidligere har været, fortæller Søren Christensen.

Udfordringerne er ikke væk. Slet ikke. Men dag for dag, oplever Anja og Søren Christensen at Emil kan mere og mere og langsomt får større overskud.

- Særlig jeg var bange for, at når Emil så endelig kom til Pindstrup, ville de sige, at der ikke var noget med ham. Det er så frustrerende at have et specialbarn, hvis udfordringer ikke bliver anerkendt.

- Det er utrolig svært at være dem, der bliver ved med at insistere på, at ens barn har det svært, og at det ikke er nok, at have det svært, men at det skal langt, langt ud, før der sker noget, siger Anja Christensen.

Børnehaven i Pindstrup ser Emils udfordringer. Og de anbefaler, ifølge Anja og Søren Christensen, at Emil bliver udredt i løbet af efteråret.

Det er vigtigt for at kunne give Emil det bedste skoletilbud, når den tid kommer.

Siden Emil blev født, har Anja stort set passet ham derhjemme. Flere gange har det været forsøgt at køre Emil ind i dagpleje og børnehave, men hver gang har det væltet læsset for Emil.

Flere gange har Anja Christensen søgt om tabt arbejdsfortjeneste, men fordi kommunen ikke mener, at Emil er for dårlig til et kommunalt pasningstilbud, har hun ikke fået en krone.

Med erkendelsen af, at Emil har udfordringer, der kræver et specialtilbud, har kommunen nu givet Anja Christensen tabt arbejdsfortjeneste fra 23. januar i år. Slet ikke nok til at dække de reelle tab, men det er dog noget, mener Anja og Søren Christensen.

De forsøger stadig at få kommunen til at dække en større del af familiens økonomiske tab, men først og fremmest glæder de sig over Emils positive udvikling og den forestående udredning.

- Vi håber, at Emil bliver udredt, og at han kan få lov til at udvikle sig i sit eget tempo. Og så håber vi, at han med tiden kan komme så meget afsted, at jeg kan begynde at arbejde igen, siger Anja Christensen.

Syddjurs Kommune har flere gange tidligere afvist at kommentere på den konkrete sag.

Her har vi samlet hele vores dækning af problemerne med sagsbehandlingen på det specialiserede område i Syddjurs Kommune

I ugens korte nyhedsoverblik er der blandt andet historier om fund af tarmbakterier i drikkevandet fra Hornslet vandværk, og en overraskende drejning i sagen om tiny house-initiativerne ved Grobund.