Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger SyddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Se her hvilke områder af kommunen, der bliver påvirket af den nye kommuneplan. Kilde: Syddjurs

Her er Syddjurs' fremtid

Når man ser et nyt boligområde, et multicenter eller et butiksområde skyde op, kan det opleves som om, at udviklingen går meget stærkt.

I det øjeblik tænker man sjældent over, hvor mange års arbejde, der egentlig ligger bag sådan en proces. For forud for byggeriet har der været en udstykning, og før det har der været lokalplaner og høringer. Og endnu forud for det har der været en kommuneplan, som mange mange år forinden har besluttet, hvad netop det område, du står og kigger på, skal bruges til.

De beslutninger, der træffes i en kommuneplan, rækker langt ud i fremtiden. Mange årtier. Planen bestemmer, hvor folk kommer til at bo, hvilke veje vi skal køre på, hvor vi skal handle og hvor vores børn skal gå i daginstitutioner. Derfor er det vigtigt, at vi træffer de rigtige beslutninger.

Snart lægger en splinterny udgave af Syddjurs' kommuneplan klar. Og den skal afspejle, at vi nu lever i en kommune, der er i vækst - og snart i meget hurtig vækst, hvis man skal tro planchef Henrik Scharling Bernberg.

I Syddjurs har vi mange særegne byer. Som landskabet i Rønde, hvor havudsigten indrammer bymidten. Som Knebel, der med sin landsbyatmosfære har havet på den ene side og Mols Bjerge på den anden. Hornslet som stationsby og Ebeltoft med sin særlige historiske aura.

Hvordan bibeholder man disse kendetegn, så dem der bor i byen, bliver ved med at kende den - og samtidig skaber mange flere boliger?

Det taler vi med Henrik Scharling Bernberg om i dagens artikler, hvor han også udpeger en række af de største forandringer, vi kan forvente at se i de kommende år.

Har du input til Syddjurs' udvikling, så skriv endelig til mig på manlo@jfm.dk.

God læselyst!

Billede af Maria Neergaard Lorentsen
Billede af skribentens underskrift Maria Neergaard Lorentsen Journalist
  • Se her hvilke områder af kommunen, der bliver påvirket af den nye kommuneplan. Kilde: Syddjurs
Syddjurs er en kommune i rivende udvikling med mange tilflyttere. Og i fremtiden kommer byerne kun til at vokse endnu mere, spår kommunen planchef. Men hvordan sikrer man udvikling og boligbyggeri samtidig med, at man bevarer den særlige kultur, hver by gemmer på? Det er spørgsmålet for kommunen netop nu. Foto: Søren Øhlers

Udviklingen i Syddjurs er på vej til at gå virkelig stærkt: Her er de områder, hvor det tager fart

Syddjurs Kommune er i vækst i en grad, som man har set i Skanderborg Kommune de sidste mange år. Men i Skanderborg har væksten også skabt udfordringer.

Så hvordan planlægger man væksten på en måde, hvor kommunen og de enkelte byer kan følge med?

Det handler blandt andet om at inddrage borgerne, fortæller kommunens planchef. For de skal stadig føle, at de kender den by, de bor i. Og kommunen har allerede fået langt over 100 såkaldte arealønsker for kommunens fremtid - langt flere end nogensinde før.

For få år siden var Syddjurs nærmest en kommune i afvikling, men nu går det kun fremad. Og ifølge kommunens planchef Henrik Scharling Bernberg er det på vej til at gå virkelig stærkt, så byerne kommer til at vokse endnu mere. Men hvordan planlægger man væksten med øje for den særlige kultur, hver by gemmer på?

For mindre end ti år siden var befolkningstallet i Syddjurs nedadgående. Et billede, der i dag der er totalt forandret.

- Væksten i Syddjurs er gået fra at være en "fin" vækst, til at være på vej til at gå virkelig stærkt, siger Henrik Scharling Bernberg, afdelingsleder for Plan og Udvikling i Syddjurs Kommune.

- I dag er Syddjurs en del af vækstområdet omkring Aarhus. Den udvikling, der er i gang nu, ligner den, man har set i for eksempel i Skanderborg de sidste mange år.

Se her hvilke områder af kommunen, der bliver påvirket af den nye kommuneplan. Kilde: Syddjurs

Skanderborgs mangeårige vækst har haft en række konsekvenser for kommunen, eksempelvis udfordringer med at skabe nok vuggestue- og børnehavepladser. Adspurgt om dette svarer Henrik Scharling Bernberg:

- Vækst er selvfølgelig et godt udgangspunkt for kommunens udvikling. Men dét at vi er attraktive som tilflytterkommune, skal vi bruge til at skabe endnu bedre byer, god service og gode livsbetingelser i hele kommunen. Og så skal vi udvikle kommunen i respekt for den enkelte by eller landsbys identitet, siger Henrik Scharling Bernberg.

Så hvordan planlægger man væksten på en måde, hvor kommunen og de enkelte byer kan følge med? Det er noget af det, som man skal styre med den kommende kommuneplan, der træder i kraft i 2024.

Stigende vækst

I dag bor der 44.000 indbyggere i Syddjurs Kommune.

Ifølge Danmarks Statistik vil indbyggertallet ramme 50.000 i år 2045, men ifølge kommunens nyeste befolkningsprognose vil vi ramme den top endnu tidligere.

Ifølge kommunens egen fremskrivelse, vil Syddjurs nemlig gå fra at vokse med 250 personer om året, som den gør i øjeblikket, til en netto tilvækst på 500 personer om året.

- Ebeltoft er et godt eksempel. For ti år siden var der, med vores daværende rummelighed, plads til 40 års udvikling. Nu er der blot plads til 10-12 års udvikling i summen af boligerne, der findes og er planlagt, i Ebeltoft. Det betyder altså, at efterspørgslen er steget helt utrolig meget på kort tid, siger Henrik Bernberg.

Befolkningsvæksten skyldes især børnefamilier, der flytter til fra blandt andet Aarhus, og seniorer, der har haft sommerhus i kommunen i mange år, og nu vil nyde deres otium i vores skønne kommune.

Områder i vækst

De områder, der særlig er vokset, er det blå bånd og letbane-båndet og senest også Ebeltoftområdet.

- Det blå bånd er byerne, der ligger langs havet. Det vil sige strækningen Eskerod-Rodskov-Ugelbølle-Rønde,-Knebel. Her er der både stor efterspørgsel på det traditionelle parcelhus, men nu er der alle steder ønsker om flere mindre boliger. Det kan være til seniorerne, der vil ud af den store villa, til de små børnefamilier eller singlerne, forklarer Henrik Scharling Bernberg.

- Det blå bånd er meget attraktivt at flytte til, blandt andet på grund af naturen og havet. Men det er lige netop derfor, at man skal tage hensyn til naturen, landskabet og byernes særegne træk.

Hvordan laves Syddjurs Kommuneplan 2024?

Hvert fjerde år laver man en helt ny eller revideret udgave af kommuneplanen.

I udviklingsfasen inviterer kommunen borgerne ind til at fortælle om deres ønsker til et specifikt område. I denne omgang afholdt kommunen fire områdebaserede workshops, hvor blandt distriktsrådet og kommuneråd- og nævn (såsom Ældrerådet) var inviteret ind til en dialog om, hvordan kommunen skal udvikle sig.

Alle borgere havde mulighed for at indbringe arealønsker. Fristen for arealønsker til Kommuneplan 2024 var den 3. marts i år. Kommunen modtog 94 ønsker udefra, hvilket er usædvanligt mange. Disse arealønsker vurderes ud fra otte punkter på et arealbarameteromkring eksempelvis kultur, infrastruktur og hvor realiserbart, projektet er ud fra loven og hvordan de passer til hovedstrukturen. Forvaltningens analyse tager også højde for, hvordan hele kommune vil udvikle sig. Eksempelvis ud fra befolkningsprognosen, der viser, hvor mange der flytter til og fra kommunen i forskellige aldre.

Baseret på forvaltningens analyse og arealønskerne, prioriterer politikerne arealønskerne. Denne prioritering kommer i en forudgående offentlighed på mindst to uger, hvor det muligt at kommentere prioritering og selve arealønskerne.

Derefter samles det hele sammen til en kommuneplan, som først fremlægges for økonomiudvalget og derefter byrådet.

Derefter kommer en høringsfase på mindst otte ugers høring, hvor offentligheden kan melde deres ind. Det forventes at høringsfasen besluttes sammen med vedtagelse af kommuneplanforslaget. Derefter bliver det igen behandlet i Økonomiudvalg og Byrådet.

Kommuneplanen er politikken for de kommende års udvikling. Byrådet beslutter, hvad man vil arbejde for, der skal ske. Når først et område er besluttet som f.eks. boligområde, erhvervsområde eller til institutioner, kan det kun laves om som en kommuneplanstillæg eller i næste kommuneplan. Det er ret dog ret forskellige anvendelsesmuligheder inden for de enkelte rammer.

Efter kommuneplanen skal der udarbejdes lokalplaner for de enkelte områder, hvor det defineres mere præcist, hvad der skal ske med området.

Syddjurs Kommune

Letbane-båndet gælder, som navnet antyder, de byer, letbanen går igennem.

- Det gjorde en kæmpe forskel for letbanebyerne Hornslet, Mørke, Thorsager Ryomgård, og Kolind, at det gik fra at være Grenaabanen til at være en letbane.

- Et eksempel er boligbyggeriet i fire etager, der lægger lige ved stationen i Hornslet, blevet enormt attraktivt. Det kan være man arbejder inde i Aarhus men gerne vil ud af byen. Men vi har lignende eksempler i alle letbanebyerne.

Hvordan inddrager man borgerne?

Når man laver fremtidsplaner for kommunen, er det vigtigt at involvere borgerne, forklarer Henrik Scharling Bernberg.

Derfor har enhver kunne indbringe såkaldte "arealønsker" for specifikke områder i kommunen.

- Denne gang kom der næsten 100 arealønsker. Det er det største antal nogensinde.

Bruger I altid de input, I får?

- Alt bliver selvfølgelig ikke taget med. Men vi bruger mange ressourcer på at undersøge mulighederne. Det er en kerneopgave for os at tage imod forslagene, så vi bruger faktisk mange ressourcer på at undersøge de indkommende forslag.

Hvad er der blevet ønsket i arealønskerne?

- Der er rigtig mange ønsker om seniorvenlige boliger, hvilket dækker over en meget bred genre. Det kan både være små udlejningsboliger, andelsboliger eller projekter med en grad af socialt liv omkring boligerne. forklarer Henrik Scharling Bernberg.

Generelt er der mange ønsker fra ejendomsudviklere, der ønsker at bygge tæt-lav byggeri, måske i kombination med parcelhuse.

– Men det kan også være fra den lokale borgerforening. Det er virkelig bredt.

Generelt er det vigtigt med diversitet i boligbyggeriet, forklarer Henrik Scharling Bernberg:

- Der skal helst gerne være både udlejning, ejerboliger og almene boliger. Et meget stort boligområde med meget ensartede boliger, bliver let sårbart, og gør derfor ikke nødvendigvis så meget godt for et område.

Et godt eksempel på måden, Syddjurs arbejde med byudvikling er "Ebeltoft i Udvikling", hvor borgere har en helt central rolle i udviklingen af Ebeltoft. Flere hundrede borgere mødte talstærkt op, da den endelige plan for havneområdernes udvikling ”Klimarobust Kyskultur” skulle fremlægges i foråret.

- Dialog er virkelig vigtigt for den gode planlægning. Med ”Klimarobust Kystkultur” gik det hele op i en højere enhed.

I denne artikel kan du læse udpluk af de største punkter i Kommuneplan 2024. Følg med i planen her.

  • Syddjurs er en kommune i rivende udvikling med mange tilflyttere. Og i fremtiden kommer byerne kun til at vokse endnu mere, spår kommunen planchef. Men hvordan sikrer man udvikling og boligbyggeri samtidig med, at man bevarer den særlige kultur, hver by gemmer på? Det er spørgsmålet for kommunen netop nu. Foto: Søren Øhlers
  • Se her hvilke områder af kommunen, der bliver påvirket af den nye kommuneplan. Kilde: Syddjurs
Flere solceller, fornyelse af Rønde Hovedgade, nedrivning af Skelhøjeskole og nyt liv på gamle grunde i Kolind er nogle af de store punkter i den kommende kommuneplan. Fotos: Mette Mørk, Maria Neergaard Lorentsen og Søren Øhlers

Solcelleparker, små boliggrunde i Hornslet Vest og seniorboliger i Ebeltoft: Se hvordan dit lokalområde skal udvikle sig de næste 10 år

Hvis der skal være plads til alle, skal der flere boliger til. Så der skal udstykkes grunde i blandt andet Hornslet, bygges seniorboliger til de, der vil rykke ud af den store villa - og på den måde frigive plads til børnefamilierne - og der skal en fornyelse af gamle grunde til i både Ebeltoft og Kolind.

Bliv klogere på de største punkter i den kommende kommuneplan, og hvad der skal ske i nærheden af dig, i artiklen her.

Syddjurs Kommune vokser og vokser. Og det skal afspejle sig i den kommuneplan, der snart vedtages. Her er en række af de største beslutninger, der skal træffes omkring Syddjurs' fremtid.

Væksten i Syddjurs er på vej til at gå stærkt. Virkelig stærkt.

Det forklarer Henrik Scharling Bernberg, afdelingsleder for Plan og Udvikling i Syddjurs Kommune:

- Væksten i Syddjurs er gået fra at være en "fin" vækst, til at være på vej til at gå virkelig stærkt.

Udviklingen ses især i det blå bånd, som er byerne langs kysten, i letbanebåndet og i Ebeltoft.

Derfor skal der bygges mange flere boliger rundt om i kommunen. Særligt seniorboliger er der efterspørgsel på, og de er også på vej i blandt andet Thorsager og Ebeltoft.

For at få plads til at flere kan bo i byen, skal der flere små boliger og byggegrunde til. Det kommer vi til at se i Hornslet Vest.

Også den grønne omstilling skal have et spark med solcelleparker og muligvis Danmarks største biogasanlæg.

Herunder kan du læse et udpluk af de største punkter i Kommuneplan 2024.

Følg med i planen her.

Syddjurs skal være en grøn kommune: Seks solcelleparker og kæmpe biogasanlæg er snart på vej

Der er endnu flere solceller på vej til Syddjurs Kommune. Foto: Mette Mørk

- Der er ingen tvivl om, at det skal gå stærkt med den grønne omstilling, hvis vi skal kunne leve op til vores del af ansvaret. Så der skal store energianlæg op rundt i kommunen, forklarer Henrik Scharling Bernberg.

Syddjurs Kommune har forpligtet sig til at leve op til de nationale mål om en CO2-reduktion på 70 procent i 2030. Derfor vil man planlægge adskillige store solcelleparker. Og planlægningen af et af landets største biogasanlæg er under opsejling.

Solcelleparker

Flere af parkerne er allerede på vej. Blandt andet den 83 hektar store solcellepark syd for Høegholm Gods, der blev endeligt vedtaget af byrådet i maj i år.

Forud for vedtagelsen af en lokalplan til solceller er der dog en lang proces med inddragelse af de lokale borgere.

- Det er ikke det planfaglige i at sætte solcelleanlæg op, der er det sværeste. Det svære er at gøre det, så folk ikke føler, de bliver tromlet. Derfor er vores tilgang, at borgerne skal kunne følge med og blive hørt hele vejen, fortæller Henrik Scharling Bernberg og forsætter:

- Først mødes vi til en slags "gummistøvlemøde" og fortæller om planerne. Allerede her får vi mange gode input. Det kan være hvordan man man bruger området, om der tilfældigvis kommer hjorte lige her, eller er der et særligt markant sted, vi skal være opmærksom på. Derefter kommer et ekstra møde, hvor vi har implementeret deres input. På et tredje møde visualiserer vi det hele og først derefter præsenterer vi en lokalplan, som selvfølgelig også har en høringsperiode.

Politikerne har besluttet, at der skal arbejdes med planer for en solcellepark ved Høegholm, en mellem Kolind og Nødager, en ved Sophie Amalie (mellem Clausholm Slot og Hornslet), en ved Mesballe, en ved Magrethelund ved Ryomgård og en ved Dalsgård ved Ring.

Biogasanlæg

Et andet ønske er at lave et endnu større biogasanlæg i kommunen.

Brdr. Thorsen Biogas I/S har indsendt en ansøgning om at bygge et nyt stort biogasanlæg. Et sådan anlæg vil kunne dække et areal på 15 hektar og med tanke på op til 26 meters højde, som vil blive et af landets største og ville kunne producere energi svarende til opvarmning af cirka 20.000 husstande.

Økonomiudvalget besluttede lige inden sommerferien at gå i høring med to mulige placeringer, nemlig et område nordvest for det eksisterende anlæg og et område ved Kolstrup nord for rute 16.

Sidst på året er det planen at byrådet træffer beslutning om en mulig placering, som så vil indgå i kommuneplan 2024.

- Biogas er ligesom solceller en vigtig del af omstilling fra fossile brændsler, lyder det fra Henrik Scharling Bernberg.

Små, sociale byggegrunde Hornslet Vest

Byudviklingsområdet er fordelt på to delområder på hver sin side af Ågårdvej langs med Amaliegårdvej. Området ligger tæt på bymidten og Sophie-Amaliegård Skoven. Kilde: Syddjurs

En af de byer, der har oplevet en kraftig vækst, er Hornslet. På få år er byen vokset fra 5.000 til i dag at være 6.300 indbyggere. Henrik Scharling Bernberg forventer, at byen vokser markant de næste 10 til 20 år.

- Borgerne i Hornslet skal blive ved med at opleve, at det er deres by, siger Henrik Scharling Bernberg.

- Eksempelvis skal både bygaden og kulturhuset bruges som en del af den udvikling, sådan som Hornslet i Udvikling arbejder for.

I Hornslet Vest vil man udvikle et nyt, bæredygtigt boligområde fra jernbanen over mod skoven.

- I næste udstykning foreslår vi byggegrunde på bare 400 kvadratmeter. Boligerne kommer til at lægge tæt, men med store grønne arealer imellem, forklarer han.

- Der kommer mere fortætning og mere bæredygtighed. Det er den fremtid, der hele tiden italesættes som nødvendig, så nu vil vi også føre den ud i virkeligheden, siger Henrik Scharling Bernberg.

Ebeltoft: Hvad skal der ske med Kiwigrunden, Skelhøjeskolen og Grobund?

Hvad skal der ske med Skelhøjeskolen? Kommunen vil bygge boliger, mens EBIC og Disktriktsrådet vil lave et aktivitetscenter. Men måske kan interesserne kombineres? Foto. Maria Neergaard Lorentsen

Der er brug for flere boliger i Ebeltoft, som de senere år er vokset en del. Der er især mange ønsker om at bygge tæt-lavt byggeri samt seniorvenlige boliger.

Kiwigrunden

Kiwigrunden på Sdr. Skovvænget 2 i Ebeltoft blev i maj opkøbt af en privat investor, der vil udvikle et boligbyggeri i samarbejde med Syddjurs Kommune.

- Der er et stigende behov for boliger, der er målrettet personer over 50 år. Det vil vi gerne være med til at skabe på den pågældende ejendom med udgangspunkt i den tidligere supermarkedsbygning, som vi forventer vil blive delvist konverteret til et fælleshus med attraktive faciliteter, siger den private investor Peter Bygholm til Lokalavisen.

I henhold til den gældende kommuneplan, så er området udlagt til åben lav bebyggelse. Men ønsket fra investoren kræver en ændring af kommuneplanen og en ny lokalplan for området. 

Derfor er Kiwi-grunden også et af forslagene som politikerne skal tage stilling til i den kommende kommuneplan.

Skelhøjegrunden

En anden vigtig grund, der skal tages stilling til i den kommende plan, er Skelhøjegrunden, hvor den gamle Skelhøjeskole i dag ligger øde hen.

Udgangspunktet fra forvaltningen er, at grunden skal udstykkes som tæt-lavt boligområde. Men der er også andre drømme for grunden og Ebeltoft Distriktsråd og EBIC mener, at Skelhøjegrunden er for værdifuld til at blive udmatrikuleret til boliger.

- Vi tror på, at man kan lave noget mere end bare boliger. Noget, der kan komme hele byen til gavn. Vi vil lave et sted for bevægelse. For folkelighed, iværksætteri, musikere, for unge og gamle og multifællesskaberne, siger Vibe Bregendahl, forperson for Ebeltoft Distriktsråd, til SyddjursLIV i denne artikel.

Ifølge Henrik Scharling Bernberg er det dog ikke umuligt, at der både kan være boliger og aktiviteter i området:

- Er boliger i modstrid med at der kan være aktivitet? Ikke nødvendigvis. Ofte kan de styrke hinanden, siger han, men understreger, at han ikke kender projektgruppens konkrete forslag.

Boliger rundt om Grobund

Grobund er et meget unikt projekt, hvor Grobønderne (som de kalder sig selv) ønsker at være selvbyggere og selvforsynende. Derfor vil de eksempelvis ikke være tilknyttet el, vand, kloak og varme.

Kommunen i samarbejder i øjeblikket med Grobund om at lave en helhedsplan for området, der muligvis kunne inkludere udstykning af grunde rundt om Grobund. 

Det er håbet, at projektet er klar til at inddrage resten af lokalsamfundet senere i år.

Seniorbofællesskab i Thorsager

Thorsager ligger i "letbane-"bæltet og har derfor haft en pæn udvikling de senere år. Foto: Henrik Lund

Også i Thorsager bygges der meget i disse år. Derfor er Thorsager en af de byer, hvor der er lavet en byskitse sammen med byens borgere.

Senest med blandt andet nye tæt-lave boliger ved Stationsvej. Ved Hvedevangen er der planlagt en ny kommunal udstykning, men også her er der faktisk mulighed for at erhverve en grund som eksempelvis kunne bruges til et seniorbofællesskab.

Den tidlige brugsgrund blev for år tilbage købt af kommunen, med henblik på at udvikle det sammen med den rigtige køber. 

- Det er en meget vigtig grund lige overfor kirken. Nu er vi langt med planlægningen for et seniorbofællesskab sammen med køberen, og det bliver virkelig en gevinst for byen, fortæller Henrik Scharling Bernberg.

- Det er et eksempel på, hvor vigtigt det er, at vi hele tiden har øje for den samlede udvikling og involverer borgerne i udviklingen af deres by.

Fornyelse af Hovedgaden i Rønde

Hovedgaden i Rønde skal fornyes med fokus på fodgængerne. Foto: Søren Øhlers

Rønde ligger placeret i et helt særligt landskab. Ja, man skal nærmest gøre sig umage for at finde en grund uden havudsigt. Og det afspejler sig i byskitsen for byen.

- Der skal bygges mere tæt-lavt byggeri, men også etageboliger og mere traditionelle ejerboliger. I Rønde tager vi virkelig udgangspunkt i landskabet når vi planlægger, og det er en by hvor der både efterspørges de unikke boliger og det mere traditionelle, forklarer Henrik Scharling Bernberg.

Lige nu arbejdes der på en helhedsplan i den nordlige del af Rønde, som sætter retningen for de næste mange års udvikling og rummer op mod et par hundrede boliger på lang sigt.

Udover at have en pæn vækst er Rønde kendt for sit gode handelsliv, og det er vigtigt at bevare og styrke byens kvaliteter.

- I forbindelse med, at man laver seperatkloarkering af Rønde, benytter vi muligheden for at modernisere Hovedgaden. Der skal blandt andet skabes nogle gode rum, gode krydsninger på tværs af vejen, forhold for fodgængerne. Der skal blandt andet være pladser, hvor det er rart at sidde ned i byen.

I forbindelse med planlægningen bliver der "åbent kontor" en gang i måneden, hvor man kan dukke op med sine eventuelle spørgsmål.

Fornyelse af gamle grunde i Kolind

Godt samarbejde har ført gode ting med sig i Kolind. Foto: Søren Øhlers

Også i Kolind er der lavet en byskitse for byens fremtidige udvikling i samarbejde med lokalbefolkningen.

Et af de senere projekter er Djursbos boliger mellem Drasbeksgade og Bredgade. Det bliver en markant fornyelse af området, og skaber en bedre sammenhæng mellem byen og Stationen, samtidig med, at det bliver et attraktivt boligområde. 

Ideen opstod oprindeligt blandt engagerede borgere i byen, og er et virkelig godt eksempel på hvad en godt samarbejde kan føre med sig.

Og der er flere muligheder i Kolind.

- I Kolind fokuserer vi både på at have de gode udstykninger, og på at bruge boligbyggeriet til at styrke byens sammenhængskraft, siger Henrik Scharling Bernberg.

  • Flere solceller, fornyelse af Rønde Hovedgade, nedrivning af Skelhøjeskole og nyt liv på gamle grunde i Kolind er nogle af de store punkter i den kommende kommuneplan. Fotos: Mette Mørk, Maria Neergaard Lorentsen og Søren Øhlers
  • Solceller08
    Der er endnu flere solceller på vej til Syddjurs Kommune. Foto: Mette Mørk
  • Byudviklingsområdet er fordelt på to delområder på hver sin side af Ågårdvej langs med Amaliegårdvej. Området ligger tæt på bymidten og Sophie-Amaliegård Skoven. Kilde: Syddjurs
  • Hvad skal der ske med Skelhøjeskolen? Kommunen vil bygge boliger, mens EBIC og Disktriktsrådet vil lave et aktivitetscenter. Men måske kan interesserne kombineres? Foto. Maria Neergaard Lorentsen
  • Thorsager ligger i "letbane-"bæltet og har derfor haft en pæn udvikling de senere år. Foto: Henrik Lund
  • Hovedgaden i Rønde skal fornyes med fokus på fodgængerne. Foto: Søren Øhlers
  • Godt samarbejde har ført gode ting med sig i Kolind. Foto: Søren Øhlers
Med brugsuddeler Sidse Vangsted i spidsen, har Dagli'Brugsen i Pindstrup fået vendt de røde tal på bundlinjen. Arkivfoto: Anders Tilsted

Positiv udvikling i Pindstrups lokale brugs. Kogeanbefaling ophævet. Afprøv yoga eller svømning gratis. Kom med til borgermøde om biogas

Her får du ugens nyhedsoverblik fra Syddjurs.

Ugens nyhedsoverblik bringer os blandt andet til Pindstrup, hvor den lokale brugs for første gang i lang tid ikke har røde tal på bundlinjen. I Hornslet er der godt nyt til borgerne, for det anbefales ikke længere at koge vandet, inden man drikker det.

Er du interesseret i at prøve et af FOF Djurslands hold ganske gratis er der desuden også gode nyheder.

God læselyst.

Positiv udvikling i den lokale brugs i Pindstrup: Tallene på bundlinjen er gået fra røde til sorte

Sidse Vangsted har fået fast arbejde som brugsuddeler i Dagli' Brugsen i Pindstrup. For første gang i lang tid er tallene på bundlinjen desuden sorte og ikke røde. Arkivfoto: Anders Tilsted

I Pindstrup satte man i starten af året alle sejl til for at redde den lokale brugs, der som følge af især svigtende omsætning og stigende energipriser var lukningstruet.

Ved årsskiftet var underskuddet på 853.763 kroner, og derfor var det sidste chance, hvis ikke Dagli'Brugsen skulle lukke.

Som et forsøg på at redde butikken, sagde man farvel til daværende brugsuddeler Michael Nielsen. I stedet blev Sidse Vangsted indsat som midlertidig brugsuddeler. Hun var på daværende tidspunkt formand for brugsen, men trak sig i februar for den post for at blive konstitueret brugsuddeler.

Samtidig gav Coop Dagli'Brugsen frem til sommerferien at bevise, at brugsen kan løbe rundt.

Nu skriver vi august, og Dagli'Brugsen er umiddelbart ikke på vej til at lukke. Samtidig har Sidse Vangsted fået en fast stilling som brugsuddeler.

Det skriver Adresseavisen Syddjurs.

Desuden er tallene på bundlinjen gået fra røde til sorte for første gang i lang tid. I årets første seks måneder er der en positiv bundlinje på 7.000 kroner.

- 7.000 kroner er selvfølgelig ikke meget, men det er da en positiv strømpil, siger Sidse Vangsted til Adresseavisen Syddjurs.

Her fortæller hun også, at det skyldes, at både medarbejdere og borgere i byen har gjort en ekstra indsats for at sikre Dagli'Brugsens overlevelse.

Er yoga, dans eller afspænding mon noget for dig? Kom til gratis prøvegang ved FOF

Lene Fribo er skoleleder ved FOF Djurland, der gerne vil sikre sig, at endnu flere kommer i gang med noget aktivt i deres fritid. Derfor giver FOF Djursland mulighed for, at man kan prøve visse af deres hold af - ganske gratis. Arkivfoto: Emma Ahlgreen Haa

Er du interesseret i at gå til yoga, vandgymnastik eller dans? Men er du lidt i tvivl om, hvordan du kommer i gang? Eller om det egentligt er noget for dig?

Så tilbyder FOF Djursland nu mulighed for en gratis prøvegang på nogle af deres hold. På denne måde har du mulighed for at prøve, om det rent faktisk er noget, du kunne tænke dig at gå til, inden du tilmelder dig holdet.

- Vi vil så gerne sikre, at rigtig mange kommer i gang med at gøre noget aktivt i deres fritid. Det er med til at holde os i gang, uanset om det er bevægelseshold, kreative fag, sprog eller sang, og vi bliver både klogere, sundere og gladere, siger Lene Fribo, skoleleder hos FOF Djursland, i en pressemeddelelse.

Alle hold fortsætter efterfølgende med et længere forløb, som du kan tilmelde dig efter prøvegangen.

Selvom det er gratis at tilmelde sig en prøvegang, er det stadig nødvendig at tilmelde sig. 

Det gør du ved at kontakte FOF Djursland i deres åbningstid eller på FOF Djurslands hjemmeside, hvor du også kan læse mere om, hvilke hold det er muligt at tilmelde sig en gratis prøvegang på.

Politisk debat i historiske rammer: Østjyske folketingspolitikere samles på Gammel Estrup

Mandag 28. august inviterer Gammel Estrup igen til politisk debat i Riddersalen på museet. Billedet her er fra sensommerdebatten i 2022. Foto: Gammel Estrup

Mandag 28. august kan østjyderne møde deres lokale folkevalgte, når Gammel Estrup inviterer til politisk debat i Riddersalen på museet.

En række folketingspolitikere, der er valgt i Østjylland, har nemlig sagt ja til at mødes til en sensommerdebat og diskutere aktuelle emner som Østjyllands rolle i national politik, uddannelse og museumsreform.

Det oplyser Gammel Estrup i en pressemeddelelse.

Alle er velkomne til at være med og overvære debatten og stille spørgsmål til politikerne. Et tilbud, museet håber, mange vil benytte sig af.

- Det er vigtigt at skabe rum for diskussion, og jeg synes, at vi som nationalt museum og lokalt kulturelt samlingspunkt har en forpligtelse til at understøtte den demokratiske samtale. Jeg håber derfor, at rigtig mange vil tage imod tilbuddet og lægge vejen forbi Gammel Estrup, siger Kasper Steenfeldt Tipsmark, der er museumsdirektør ved Gammel Estrup, i pressemeddelelsen.

Debatten består af to dele. Første del er en paneldebat, og derefter afholdes der et kaffemøde- og dialogmøde, hvor publikum under mere uformelle former kan tale med politikerne.

Fra Østjyllands storkreds deltager Mona Juul (K), Jens Meilvang (LA), Michael Aastrup (V) og Charlotte Broman Mølbæk (SF).

Alle er velkomne og der er gratis adgang til arrangementet. Det foregår mandag 28. august klokken 18.30-21.

Vil man sikre sig en plads, kan man booke billet på museumsbutikken@gammelestrup.dk eller på telefon 8648 3001. Eventuelt resterende billetter uddeles i museumsbutikken på dagen efter først-til-mølle-princippet.

Efter mere end en måned: Kogeanbefaling ophævet

Borgere i og omkring Hornslet behøver ikke længere koge deres vand. Men det anbefales, at man skyller vandinstallationerne i hjemmet godt igennem, inden man begynder at drikke vandet fra hanen igen. Arkivfoto: Emil Helms

Alle borgere i og omkring Hornslet kan igen drikke vand fra hanen uden at koge det først.

Syddjurs kommune har fredag morgen meddelt, at påbuddet til Hornslet Vandværk om at anbefale kogning af drikkevandet nu er ophævet i hele vandværkets forsyningsområde.

Påbuddet blev delvist ophævet i sidste uge for størstedelen af vandværkets forbrugere, men desværre måtte forbrugerne i Karlby og Skørring vente lidt, fordi målingerne fra ledningsnettet i Karlby var mindre entydige end målingerne i det øvrige område.

Men fredag står det klart, at to efterfølgende, rene prøver på ledningsnettet har vist, at der ikke længere er grund til at opretholde kogeanbefalingen i Karlby og Skørring-området.

Derfor behøver ingen borgere længere koge vandet fra hanen, inden det drikkes. Det anbefales dog, at man skyller sine vandinstallationer grundigt igennem.

Anbefalingen om at koge vandet trådte i kraft 15. juli, hvor der blev konstateret coliforme bakterier, enterokok-bakterier og kim 22 ved en rutinemæssig vandprøve.

Hornslet Vandværk er nu blevet pålagt et skærpet kontrolprogram, hvor vandværket i den næste tid vil udtage flere vandprøver end normalt.

Borgermøde om biogasanlæg

Hvor skal Syddjurs nye biogasanlæg være? Illustration: Syddjurs Kommune

En af de store beslutninger der skal træffes om Kommuneplan 2024 er, hvor et nyt stort - muligvis Danmarks største - biogasanlæg skal lægge.

Der er nemlig to mulige placeringer rundt om Nimtofte. Det ene er et areal nord for Brd. Thorsens nuværende biogasanlæg, mens det andet er nordøst for Kolstrup Gårde.

Tirsdag 22. august klokken 17:30-19:30 er der et borgermøde, hvor du kan blive klogere på processen, møde politikere, administrationen og udtrykke din holdning. Det foregår i Ryomgård Kultur- og Fritidscenter.

Efterfølgende vil der være en høringsfase fra 16. august til 13. september. 

  • Med brugsuddeler Sidse Vangsted i spidsen, har Dagli'Brugsen i Pindstrup fået vendt de røde tal på bundlinjen. Arkivfoto: Anders Tilsted
  • Sidse Vangsted har fået fast arbejde som brugsuddeler i Dagli' Brugsen i Pindstrup. For første gang i lang tid er tallene på bundlinjen desuden sorte og ikke røde. Arkivfoto: Anders Tilsted
  • Lene Fribo er skoleleder ved FOF Djurland, der gerne vil sikre sig, at endnu flere kommer i gang med noget aktivt i deres fritid. Derfor giver FOF Djursland mulighed for, at man kan prøve visse af deres hold af - ganske gratis. Arkivfoto: Emma Ahlgreen Haa
  • Mandag 28. august inviterer Gammel Estrup igen til politisk debat i Riddersalen på museet. Billedet her er fra sensommerdebatten i 2022. Foto: Gammel Estrup
  • Interiør i lejlighed i Nordvest
    Borgere i og omkring Hornslet behøver ikke længere koge deres vand. Men det anbefales, at man skyller vandinstallationerne i hjemmet godt igennem, inden man begynder at drikke vandet fra hanen igen. Arkivfoto: Emil Helms
  • Hvor skal Syddjurs nye biogasanlæg være? Illustration: Syddjurs Kommune