Udviklingen i Syddjurs er på vej til at gå virkelig stærkt: Her er de områder, hvor det tager fart
Syddjurs Kommune er i vækst i en grad, som man har set i Skanderborg Kommune de sidste mange år. Men i Skanderborg har væksten også skabt udfordringer.
Så hvordan planlægger man væksten på en måde, hvor kommunen og de enkelte byer kan følge med?
Det handler blandt andet om at inddrage borgerne, fortæller kommunens planchef. For de skal stadig føle, at de kender den by, de bor i. Og kommunen har allerede fået langt over 100 såkaldte arealønsker for kommunens fremtid - langt flere end nogensinde før.
For mindre end ti år siden var befolkningstallet i Syddjurs nedadgående. Et billede, der i dag der er totalt forandret.
- Væksten i Syddjurs er gået fra at være en "fin" vækst, til at være på vej til at gå virkelig stærkt, siger Henrik Scharling Bernberg, afdelingsleder for Plan og Udvikling i Syddjurs Kommune.
- I dag er Syddjurs en del af vækstområdet omkring Aarhus. Den udvikling, der er i gang nu, ligner den, man har set i for eksempel i Skanderborg de sidste mange år.
Skanderborgs mangeårige vækst har haft en række konsekvenser for kommunen, eksempelvis udfordringer med at skabe nok vuggestue- og børnehavepladser. Adspurgt om dette svarer Henrik Scharling Bernberg:
- Vækst er selvfølgelig et godt udgangspunkt for kommunens udvikling. Men dét at vi er attraktive som tilflytterkommune, skal vi bruge til at skabe endnu bedre byer, god service og gode livsbetingelser i hele kommunen. Og så skal vi udvikle kommunen i respekt for den enkelte by eller landsbys identitet, siger Henrik Scharling Bernberg.
Så hvordan planlægger man væksten på en måde, hvor kommunen og de enkelte byer kan følge med? Det er noget af det, som man skal styre med den kommende kommuneplan, der træder i kraft i 2024.
Stigende vækst
I dag bor der 44.000 indbyggere i Syddjurs Kommune.
Ifølge Danmarks Statistik vil indbyggertallet ramme 50.000 i år 2045, men ifølge kommunens nyeste befolkningsprognose vil vi ramme den top endnu tidligere.
Ifølge kommunens egen fremskrivelse, vil Syddjurs nemlig gå fra at vokse med 250 personer om året, som den gør i øjeblikket, til en netto tilvækst på 500 personer om året.
- Ebeltoft er et godt eksempel. For ti år siden var der, med vores daværende rummelighed, plads til 40 års udvikling. Nu er der blot plads til 10-12 års udvikling i summen af boligerne, der findes og er planlagt, i Ebeltoft. Det betyder altså, at efterspørgslen er steget helt utrolig meget på kort tid, siger Henrik Bernberg.
Befolkningsvæksten skyldes især børnefamilier, der flytter til fra blandt andet Aarhus, og seniorer, der har haft sommerhus i kommunen i mange år, og nu vil nyde deres otium i vores skønne kommune.
Områder i vækst
De områder, der særlig er vokset, er det blå bånd og letbane-båndet og senest også Ebeltoftområdet.
- Det blå bånd er byerne, der ligger langs havet. Det vil sige strækningen Eskerod-Rodskov-Ugelbølle-Rønde,-Knebel. Her er der både stor efterspørgsel på det traditionelle parcelhus, men nu er der alle steder ønsker om flere mindre boliger. Det kan være til seniorerne, der vil ud af den store villa, til de små børnefamilier eller singlerne, forklarer Henrik Scharling Bernberg.
- Det blå bånd er meget attraktivt at flytte til, blandt andet på grund af naturen og havet. Men det er lige netop derfor, at man skal tage hensyn til naturen, landskabet og byernes særegne træk.
Hvordan laves Syddjurs Kommuneplan 2024?
Hvert fjerde år laver man en helt ny eller revideret udgave af kommuneplanen.
I udviklingsfasen inviterer kommunen borgerne ind til at fortælle om deres ønsker til et specifikt område. I denne omgang afholdt kommunen fire områdebaserede workshops, hvor blandt distriktsrådet og kommuneråd- og nævn (såsom Ældrerådet) var inviteret ind til en dialog om, hvordan kommunen skal udvikle sig.
Alle borgere havde mulighed for at indbringe arealønsker. Fristen for arealønsker til Kommuneplan 2024 var den 3. marts i år. Kommunen modtog 94 ønsker udefra, hvilket er usædvanligt mange. Disse arealønsker vurderes ud fra otte punkter på et arealbarameteromkring eksempelvis kultur, infrastruktur og hvor realiserbart, projektet er ud fra loven og hvordan de passer til hovedstrukturen. Forvaltningens analyse tager også højde for, hvordan hele kommune vil udvikle sig. Eksempelvis ud fra befolkningsprognosen, der viser, hvor mange der flytter til og fra kommunen i forskellige aldre.
Baseret på forvaltningens analyse og arealønskerne, prioriterer politikerne arealønskerne. Denne prioritering kommer i en forudgående offentlighed på mindst to uger, hvor det muligt at kommentere prioritering og selve arealønskerne.
Derefter samles det hele sammen til en kommuneplan, som først fremlægges for økonomiudvalget og derefter byrådet.
Derefter kommer en høringsfase på mindst otte ugers høring, hvor offentligheden kan melde deres ind. Det forventes at høringsfasen besluttes sammen med vedtagelse af kommuneplanforslaget. Derefter bliver det igen behandlet i Økonomiudvalg og Byrådet.
Kommuneplanen er politikken for de kommende års udvikling. Byrådet beslutter, hvad man vil arbejde for, der skal ske. Når først et område er besluttet som f.eks. boligområde, erhvervsområde eller til institutioner, kan det kun laves om som en kommuneplanstillæg eller i næste kommuneplan. Det er ret dog ret forskellige anvendelsesmuligheder inden for de enkelte rammer.
Efter kommuneplanen skal der udarbejdes lokalplaner for de enkelte områder, hvor det defineres mere præcist, hvad der skal ske med området.
Letbane-båndet gælder, som navnet antyder, de byer, letbanen går igennem.
- Det gjorde en kæmpe forskel for letbanebyerne Hornslet, Mørke, Thorsager Ryomgård, og Kolind, at det gik fra at være Grenaabanen til at være en letbane.
- Et eksempel er boligbyggeriet i fire etager, der lægger lige ved stationen i Hornslet, blevet enormt attraktivt. Det kan være man arbejder inde i Aarhus men gerne vil ud af byen. Men vi har lignende eksempler i alle letbanebyerne.
Hvordan inddrager man borgerne?
Når man laver fremtidsplaner for kommunen, er det vigtigt at involvere borgerne, forklarer Henrik Scharling Bernberg.
Derfor har enhver kunne indbringe såkaldte "arealønsker" for specifikke områder i kommunen.
- Denne gang kom der næsten 100 arealønsker. Det er det største antal nogensinde.
Bruger I altid de input, I får?
- Alt bliver selvfølgelig ikke taget med. Men vi bruger mange ressourcer på at undersøge mulighederne. Det er en kerneopgave for os at tage imod forslagene, så vi bruger faktisk mange ressourcer på at undersøge de indkommende forslag.
Hvad er der blevet ønsket i arealønskerne?
- Der er rigtig mange ønsker om seniorvenlige boliger, hvilket dækker over en meget bred genre. Det kan både være små udlejningsboliger, andelsboliger eller projekter med en grad af socialt liv omkring boligerne. forklarer Henrik Scharling Bernberg.
Generelt er der mange ønsker fra ejendomsudviklere, der ønsker at bygge tæt-lav byggeri, måske i kombination med parcelhuse.
– Men det kan også være fra den lokale borgerforening. Det er virkelig bredt.
Generelt er det vigtigt med diversitet i boligbyggeriet, forklarer Henrik Scharling Bernberg:
- Der skal helst gerne være både udlejning, ejerboliger og almene boliger. Et meget stort boligområde med meget ensartede boliger, bliver let sårbart, og gør derfor ikke nødvendigvis så meget godt for et område.
Et godt eksempel på måden, Syddjurs arbejde med byudvikling er "Ebeltoft i Udvikling", hvor borgere har en helt central rolle i udviklingen af Ebeltoft. Flere hundrede borgere mødte talstærkt op, da den endelige plan for havneområdernes udvikling ”Klimarobust Kyskultur” skulle fremlægges i foråret.
- Dialog er virkelig vigtigt for den gode planlægning. Med ”Klimarobust Kystkultur” gik det hele op i en højere enhed.
I denne artikel kan du læse udpluk af de største punkter i Kommuneplan 2024. Følg med i planen her.