Skelhøjeskolen ligger øde hen på denne varme sommerdag. Ukrudtet gror vildt, og gennem ruderne kan man spotte de rene tavler og tomme klasselokaler, hvor stole er stillet på bordene, som er der gjort klar til, at rengøringspersonalet skal komme.

I begyndelsen af juni ligner det, at sommerferien allerede er begyndt.

Men hverken personalet eller eleverne kommer tilbage. For da de i 2021 gik på sommerferie, lukkede skolen permanent, og nu skal der træffes en beslutning for, hvad der skal ske med området.

- Der skal simpelthen ske et eller andet med det område. Vi kan ikke bare have sådan en gammel skole til at stå, siger borgmester Michael Stegger, der også er formand for økonomiudvalget.

Men hvad skal der ske? Skal bygningen genbruges eller rives ned? Skal der være seniorboliger eller en ny folkepark?

Ebeltoft Distriktsråd og Ebeltoft Idræts- og Kulturcenter (EBIC) tænker store tanker. De vil bygge et nyt kraftcenter.

- Vi vil lave et sted for bevægelse. For folkelighed, iværksætteri, musikere, for unge og gamle og multifællesskaberne, siger Vibe Bregendahl, forperson for Ebeltoft Distriktsråd.

De to aktører har slået kræfterne sammen og er i gang med en længere borgerinddragende proces omkring, hvad man kunne bruge området til. Selvom de ikke vil sætte ord på, hvad stedet skal være, definerer de det alligevel som et "center for bevægelse, fællesskab og forskellighed for alle borgere i Ebeltoft".

- Det skal være et sted, der binder området sammen. Det ligger lige op ad hallen og boldbanerne, så det er helt oplagt, siger Thomas Hanberg, direktør for EBIC og Toppen af Ebeltoft.

- Der bliver udviklet meget nede mod havnen, men vi skal også udvikle heroppe, hvor mange af os bor. Ebeltoft skal være en helstøbt by, der kan noget hele året. For det er en god ferieby, men om vinteren er her alt for dødt, siger han.

Men tiden arbejder mod den visionære idé. For i 2024 træder en ny kommuneplan i kraft, som bestemmer fremtiden for Skelhøjegrunden. Lige nu peger pilen på, at området skal udmatrikuleres og sælges som byggegrunde til nye boliger til de mange tilflyttere.

Selvom Ebeltoft bugner af kulturtilbud og allerede har et kulturkraftcenter i form af Maltfabrikken, mener Ebeltoft Distriktsråd og EBIC, at byen mangler netop det sted, de er ved at planlægge.

- Jeg ved vittigligt ikke, hvor man skal gå hen i Ebeltoft, hvis man har brug for et øvelokale? Det mangler vi. Vi mangler et sted for væveklubben og et sted til bevægelse for dem, der ikke er til den klassiske idræt. Vi mangler et sted, som er ægte folkeligt, siger Thomas Hanberg, der gennem sit arbejde som direktør har været på tur til blandt andet Holland for at besøge adskillige kombinerede bevægelses- og kulturcentre.

- Vi skal tænke helt anderledes, end vi gør nu. Der ikke bare være paddel tennis-baner, en gymnastiksal og nogle mødelokaler. Der skal tænkes ud af boksen. Nogle af de steder, jeg besøgte, havde eksempelvis gennem indretningen og farverne skabt træningsbaner i gangene og som en integreret del af gulvet, mens rummene kunne laves om og bruges til alt muligt forskelligt. Det var helt vildt inspirerende.

EBIC har hyret tre konsulenter fra DGI til at facilitere en proces, der den kommende tid skal inddrage borgere, foreninger, interessenter og andre aktører i byen, for at finde ud af, hvad det såkaldte Fælled-Projekt, skal indeholde. Det kulminerer i et borgermøde 30. september, hvor resultatet fremlægges.

- Vi vil helst ikke sætte ord på, hvad stedet skal være. For vi vil gerne have folk i byen til at fortælle, hvad de har brug for. Udviklingen af det nyskabende center skal ske i samarbejde med byens borgere, siger Vibe Bregendahl.

Risikerer man ikke at kannibalisere på de mange tilbud, byen allerede har ved at skabe endnu flere?

- Nej, slet ikke. Folk rækker allerede ud til os og fortæller om en masse behov, som det er her projekt kan være med til at opfylde. Det skal være mere folkeligt end Maltfabrikken, et sted hvor man altid kan komme og låne et lokale gratis for at dyrke en interesse i fællesskab med andre. Det mangler der på Maltfabrikken. Men vi skal ikke konkurrere med Maltfabrikken - vi skal samarbejde, siger Thomas Hanberg.

Netop Maltfabrikken har været en stor drivkraft i deres arbejde, fortæller de.

- Maltfabrikken har tændt en udviklingsgnist i Ebeltoft. De har vist, at det er OK at drømme virkelig stort og tænke ud af boksen. At her er højt til himlen, siger Vibe Bregendahl.

Der er dog også andre ideer til, hvad Skelhøjegrunden kan bruges til.

- Grunden ligger super godt midt i byen og med den udvikling, der sker i Ebeltoft lige nu, hvor både børnefamilier og seniorer rykker til, kommer vi til at mangle bynære boliger. Der skal både bygges tæt og måske også højt. For vi kan ikke blive ved med at finde mere plads indenfor bygrænsen, fortæller Poul Møller, der er direktør for Udvikling og Kultur.

Ved budgetlægningen for 2023 blev det besluttet, at kommunen skulle reducere antallet af kvadratmeter, og en del af denne strategi var at sælge Skelhøjegrunden.

- Vi er interesseret i at komme af med så mange kvadratmeter som muligt og at ingen bygninger skal stå tomme, forklarer Kim Lykke Jensen (SF), der er formand for teknik- og miljøudvalget.

- Jo færre kvadratmeter vi har, jo mindre vedligehold og jo mindre energi skal vi bruge. Det skylder vi både borgerne, ud fra et økonomisk synspunkt, og klimaet.

Forud for salget er der ved at blive udarbejdet en mulighedsanalyse om potentialet og scenarier for fremtidig anvendelse af grunden.

- Vi har ikke lagt os fast på nogen endelige anbefalinger omkring Skelhøjegrunden endnu. Men i dag har det en byfunktion, og det skal det blive ved med, fortæller Henrik Bernberg, der er leder for Plan, Udvikling og Natur. Han står i spidsen for at undersøge områdets muligheder.

Hvad betyder "byfunktioner"?

- Det kan eksempelvis være boliger. Det kan også være kulturtilbud og meget andet.

Hvad viser analysen?

- Der er ikke decideret boligmangel i Ebeltoft. Men det vi kan se, og som bliver inkluderet i analysen, er, at der er hurtigere tilflytning end tidligere, og der er efterspørgsel på andre boliger end parcelhuse. Der er både flere familier og yngre grupper, som vil til Ebeltoft, nu end tidligere og så er seniorboliger meget oppe i tiden, siger Henrik Bernberg.

Selvom mange børnefamilier i disse år søger mod Syddjurs, er det især seniorerne, der i Ebeltoft trækker befolkningstallet op. Og sådan forventer man, at det bliver ved med at være, viser den seneste befolkningsprognose.

Ebeltoft er det sted i kommunen, hvor antallet af seniorer i alderen 60-80 år og ældre på 80+ forventes at stige mest.

- Seniorerne efterspørger en ny type af fællesskabsbaserede boliger. I fremtidens samfund, hvor mange først får brug for hjælp fra det offentlige senere i livet og er selvhjulpne i længere tid, er der en ny periode af livet, hvor man har brug for nærhed. Nærhed til hinanden, byen, handlemuligheder og transport. Seniorerne vil ikke bare bo ude på en flad mark, siger direktør Poul Møller.

Vibe Bregendahl fra Ebeltoft Distriktsråd og Thomas Hanberg fra EBIC mener dog, at Skelhøjegrunden er for værdifuld til at blive udmatrikuleret til boliger.

- Vi tror på, at man kan lave noget mere end bare boliger. Noget, der kan komme hele byen til gavn, siger Vibe Bregendahl.

For dem handler det også om fremtiden. Fremtiden for de mange tilflyttere, som de selv er et eksempel på. De er begge børnefamilier - den ene dog med voksne børn - og er flyttet til Ebeltoft for to år siden.

- Der er så mange ressourcestærke, veluddannede og kreative mennesker, der flytter til Ebeltoft i disse år. Det er kræfter, der vil noget sammen. Samtidig flytter mange af de unge væk lige efter gymnasiet, og dem vil vi gerne holde på, siger Vibe Bregendahl.

- Det handler om at fremtidssikre Ebeltoft. Vi skal turde at tænkte ægte langsigtet, så der er også er noget til tilflytterne om 10, 20 og 30 år. Og der er ingen andre grunde i byen med denne placering og størrelse, som ville fungere til sådan et fællesskabende projekt, siger Vibe Bregendahl.

Men ifølge iværksætterne er det ikke udelukket også at lave boliger i området.

- Boliger for både ældre og yngre kunne sagtens være en del af vores projekt. Det ene udelukker ikke det andet. Det vil også være fedt for de ældre at bo midt i et område, hvor der sker noget, siger Thomas Hanberg.

De har endnu intet budget for projektet, men de forventer, at det bliver på "den gode side af et trecifret millionbeløb."

Hvordan vil I skaffe midlerne til projektet?

- Hvis ideen er god nok, så skal man nok kunne skaffe midler. Det er Maltfabrikken igen et eksempel på.

Men det tager tid at udvikle en god plan, og lige nu er håbet, at de kan have et konkret forslag klar til byrådet i februar 2024.

- Vores primære budskab til byrådet lige nu er, at de skal sætte beslutningsprocessen omkring Skelhøjegrunden på pause - bare for en periode - og giv os ro til at arbejde. Hold your horses, siger Vibe Bregendahl.

Men allerede i løbet af sensommeren eller efteråret skal der træffes en politisk beslutning for, hvad der skal ske med Skelhøjegrunden. For kommuneplanen skal være færdig til 2024.

- Vi har mange områder i hele kommunen, der skal træffes beslutninger for, og det er et kæmpe arbejde at åbne en kommuneplan. Forvaltningen har arbejdet på det i et år op til, at planen skal ligge klar, siger Kasper Kolstrup (K), der er formand for erhvervs- og planudvalget.

- Derfor har jeg meget svært ved at se, at vi kan udskyde kommuneplansprocessen for et enkelt område. Vi bliver nødt til at respektere de deadlines, der er, og bagefter kommer der to streger under resultatet.

I foråret var det muligt for enhver - borger som organisation - at melde ind, hvis de havde en idé til, hvad et område skulle bruges til. Ved deadline 3. marts havde kommunen fået 94 ønsker om alt fra sommerhusområder til en grund med fire rækkehuse. På det tidspunkt var det dog planen, at Ebeltoft Filmefterskole skulle bruge Skelhøjeskolen, hvilket blev aflyst, og først derefter begyndte EBIC og Distriktsrådet at undersøge mulighederne for området.

I efteråret, når den nye kommuneplan er fastlagt, vil der igen være en høringsfase.

- Hvis man skal have taget sin idé med i betragtning, skal den helst komme i perioden for arealønsker. For i høringsfasen er det svært at lave de helt store forandringer, forklarer direktør for Udvikling og Kultur Poul Møller.

Hvad kan Distriktsrådet og EBIC så reelt gøre med deres idé nu, hvor fristen for idéperioden er overskredet?

- Hvis politikerne er interesserede i projektet, så er vi klar til at tage en dialog og undersøge, hvad EBIC og Distriktsrådet vil. Hvis det er den vej, man ønsker at gå, så sidder byrådet og forvaltningen jo ikke bare på hænderne. Så forsøger man at engagere sig i processen.

- Så snart politikerne har sagt, hvad man vil, så er vi klar til at lave en samskabelsesproces. Uanset om det er EBIC og Distriktsrådet, om det er nogle andre borgere eller om det er nogen, der vil udvikle seniorboliger til området, siger Poul Møller.

I sidste ende er spørgsmålet, hvad politikerne vil.

- Jeg synes ideen om at lave en fælled, er virkelig god, siger formand for økonomiudvalget Michael Stegger (S).

- Men som jeg ser det, skal grunden deles op, således at EBIC og Distriktrådet kan købe en del af det, mens andet kan blive til boliger. Men så det kommer til at være et krav, at de kan købe den del af grunden, for det er politisk er det besluttet, at vi skal minimere antallet af kommunale kvadratmeter, så det skal vi også gøre.

Også formand for Erhvervs- og planudvalget Kasper Kolstrup er positiv overfor ideen:

- Vi vil meget gerne lytte til Distriktsrådet og EBIC, for der er nogle spændende tanker, de har. Og der behøver ikke ligge et færdig projekt, før vi træffer en beslutning for området. Projektet kan sagtens ændre karakter over tid. Men det er vigtigt, at vi får taget stilling til, hvis det skal være en folkepark, for hvis vi først beslutter, at det skal være boliger, kan det ikke laves om.

Ligesom forvaltningen ser Kasper Kolstrup gode muligheder for at lave boliger i området.

- Det ville være helt oplagt at lave seniorvenlige boliger i den ende af byen, der er tæt på Kvickly, bussen og meget andet. Og jeg er helt sikker på, det vil være nemt at overbevise en investor om at bygge seniorboliger lige der, siger han og fortsætter.

- Men én ting er at, vi gerne vil hjælpe vores kommuneplan på vej. En anden er, at vi også vil gøre det rigtige for Ebeltoft.

Jordbær med fløde. Findes der noget bedre?

Vi tror det næppe, og især solskin og sommer rimer altså på den søde, røde delikatesse.

I år risikerer vi dog, at jordbærsæsonen bliver kort. Det skyldes varmen og tørken, der forkorter sæsonen. Bærrene vil nemlig modne hurtigere - især de steder, hvor markerne ikke vandes - og så løber stederne altså hurtigere tør for bær.

Derfor er det om at nyde jordbærrene, mens de er her. Og trænger du til at komme lidt ud, kan vi varmt anbefale at plukke jordbærrene selv. Tag ungerne med og sørg for at købe rigeligt fløde til at spise dem med - det smager altså allerbedst.

Trænger du til inspiration, så har vi herunder samlet fem steder på Djursland, hvor du selv kan plukke jordbær. Er du mere til at springe plukkearbejdet over, og købe bærrene i færdige bakker, har vi også samlet et overblik over steder, hvor det er en mulighed, i kortet herunder.

Mangler der et sted? Så skriv endelig på emahh@jfmedier.dk, så vi kan få opdateret listen!

Vi opdaterer dig på noget af det, der er sket i kommunen, siden SyddjursLIV sidst landede i din indbakke.