En lille og tre større affaldsspande med plads til at sortere affaldet i ti forskellige fraktioner.

Det er virkeligheden for en del borgere i Syddjurs, der med indførslen af et nyt affaldsssystem skal sikre, at mere affald genanvendes og at der sker mindre forbrænding af affald.

Men det nye system har i flere medier fået kritik for at være forvirrende og svært at finde ud af. Og flere er bekymrede for, om affaldet samles i én bunke og brændes af.

Det er nu ikke tilfældet, garanterer Mette Norengaard, der er seniorprojektleder ved Reno Djurs.

- De nye skraldebiler er designet til spande, der har to rum, og derfor har skraldebilerne også to rum, der sikrer, at affaldet holdes adskilt, siger hun.

Reno Djurs er et fælleskommunalt affaldssystem, der blandt andet varetager indsamling af affald fra private husstande. Reno Djurs foretager ikke affaldssortering, men har udliciteret denne opgave til private virksomheder, da det er et lovgivningsmæssigt krav, at affaldssortering foretages af private virksomheder.

Men hvor ender dit affald mere konkret henne? Vi gik på jagt efter svaret.

Hvor ender mit mad- og restaffald?

Affaldssorteringen skal som nævnt ske i ti forskellige fraktioner. Til det har du fået tre almindelige størrelse affaldsspande og en lille.

Den første skraldespand er todelt, og her skal du komme henholdsvis madaffald og restaffald i.

Denne beholder tømmes hver 14. dag i énfamilieboliger og fællesbebyggelser.

Beholderen tømmes og køres til HCS Transport & Speditions forbehandlingsanlæg i Jylland. Her bliver det kørt fra en omlastehal til en modtagebås. Her sørger et skrabesystem for, at madaffaldet bliver samlet.

Herefter skal det igennem flere processer, der blandt andet banker og hamrer væsken ud af madaffaldet og poserne.

Madaffaldet bearbejdes også, så plastik og andet, der ikke kan blive til pulp, frasorteres.

Når pulpen, som det hedder, er klar, bliver den kørt til et biogasanlæg, hvor den bliver lavet til biogas, der anvendes som erstatning for fossil naturgas i blandt andet transportsektoren. Biogas kan lagres og derved anvendes efter behov.

Lastbilen, der tømmer beholderen, har et indbygget skillerum, der sikrer, at madaffaldet ikke blandes sammen med restaffaldet.

Restaffald er affald, der ikke kan genanvendes. Når madaffaldet er læsset af, bliver restaffaldet kørt til forskellige affaldsenergianlæg i Danmark, hvor det bliver brændt. Energien bliver omsat til fjernvarme og i visse tilfælde også strøm.

Hvor ender plast, mad- og drikkekartoner, glas og metal?

Den anden store skraldespand har to rum. De er til henholdsvis plast, mad- og drikkekartoner samt glas og metal. Denne beholder tømmes hver tredje uge i énfamilieboliger og fællesbebyggelser.

Her sikrer et skillerum i lastbilen også, at plast og mad- og drikkekartoner ikke blandes sammen med glas og metal.

Lastbilen med mad- og drikkekartoner samt plast kører til sorteringsanlægget Damifo i Vojens, hvor affaldet læsses af i et modtagerområde. Herefter bringes affaldet ind til sortering.

Blød plast sorteres fra med håndkraft. Så er der hård plast og drikkekartoner tilbage. Disse sorteres af en maskine, der efterfølgende sorterer i følgende rene plastfraktioner: PP, PET, PE samt mad-og drikkekartoner.

Mad- og drikkekartoner sendes videre til anden behandling, hvor papdelen blandt andet bliver skilt fra. Pappet bliver brugt til at lave kartonruller, der kan anvendes i produktionen af nye emballager. Plast- og aluminium bliver skåret i små stykker og presset sammen i baller. Senere bliver disse solgt som råstoffer.

Resten af plasten sorteres i tre typer. Hver plasttype balles hver for sig og sendes til viderebehandling. Undervejs bliver de blandt andet renset for etiketter og så bliver de skåret til såkaldte små "flakes", altså bittesmå stykker. Her renses de, så de er helt lugtfri.

Til sidst bliver de lavet til små plastperler, der er basismateriale i produktionen af plastik.

Dit glas- og metalaffald køres også til Damifo i Vojens. Her knuses glas og adskilles ved hjælp af en maskine fra metallet.

Glas bliver brugt som råvare til fremstillingen af nyt glas, og fint glassand kan anvendes som asfalt i stedet for sand.

Metal sorteres blandt andet jern og aluminium. Hver metaltype smeltes og
laves til basismaterialer, som kan bruges til at fremstille eksempelvis bildele og byggematerialer.

Hvor ender pap og papir samt tekstilaffald?

Den sidste af de store skraldespande har tre rum. Det ene er til papir, det andet til pap og det tredje til tekstilaffald. Denne beholder tømmes hver fjerde uge ved énfamilieboliger og fællesbebyggelser.

Det er vigtigt, at dit tekstilaffald er i poser. Disse indsamles sammen med pap og papir. Lastbilen kører det hele til Stena Recycling i Tilst, hvor tekstil manuelt sorteres fra pap- og papiraffaldet.

Tekstilaffaldet bringes herefter til et andet sorteringsanlæg, hvor det sorteres efter stoftype. Herefter bliver det revet til fibre, som kan bruges til at lave nyt tøj, tæpper, lydisolering og fyld til hynder.

Pap og papir bliver også sorteret, så det kan genanvendes hver for sig. Hvidt papir kan blive til nyt hvidt papir. Pap og blandet papir/pap kan blive til papkasser og emballage.

Hvad sker der med det farlige affald?

Slutteligt har du fået en lille rød skraldespand, der er til såkaldt farligt affald.

Her er der tale om affald, der kan skade enten miljøet eller os selv, hvis det ikke sendes til særlig behandling.

Farligt affald kan eksempelvis være spraydåser og malingrester, batterier, gift til skadedyr, neglelak eller en tom emballage med et faremærke.

Den røde skraldespand bliver afhentet og kørt til et sorteringsanlæg i Herning. Her åbner en medarbejder manuelt en kasse af gangen på et bord, der er udstyret med kraftig udsugning. De forskellige typer affald sorteres.

Herefter ryger affaldet videre til forskellige behandlingsanlæg, hvor miljøskadelige indholdsstoffer i størst muligt omfang bliver fjernet, og genanvendelige råstoffer udvindes, så de kan bruges i nye produkter.

De farlige stoffer afsættes til forskellige aftagere afhængigt af farlighed og destruktionsbehov.

De røde kasser vaskes herefter i en maskine, så de igen er klar til brug.

Hvor rene skal tingene være?

Flere frygter, at der med den frekvens, skraldespandene bliver tømt med, kan danne sig maddiker eller andre ulækre ting i skraldespandene mellem tømningerne.

- Når jeg smider bananskræller og andet madaffald i beholderen, så kan der ret hurtigt blive ulækkert nede i spanden, er der eksempelvis en læser, der har skrevet til os.

Men meningen er ikke, at madaffald eksempelvis skal ligge frit i affaldsbeholderen siger Mette Norengaard.

- Som forbruger får du udleveret poser til madaffald og tekstilaffald. Derfor er det også vigtigt, at man binder knude på posen, så madsaft og andet snask ikke kan løbe ud i affaldsbeholderen, siger hun.

I den forbindelse er det også vigtigt at man ikke overfylder skraldespanden, så den ikke kan lukkes.

- Hvis låget står åbent, kan der komme fluer ned i spanden. Derfor skal man være omhyggelig med at lukke låget ordentligt, siger Mette Norengaard.

Slutteligt et spørgsmål, der ofte går igen. For som forbruger bliver du bedt om at rengøre emballage fra eksempelvis mad, drikkekartoner og dåser, inden du smider dem i skraldespanden.

- Tanken er ikke, at man skal bruge store mængder vand på at skylle og vaske dåser, flasker og kartoner. Men emballagen skal være tom og skrabet fri for indhold, siger Mette Norengaard.

Det er efterhånden mange år siden, at man i Grenaa blev en del af samarbejdet om de F-35-kampfly, der i Danmark snart skal erstatte de gamle F-16-fly i Forsvaret. Allerede i 1999 begyndte de indledende samtaler om Termas mulige involvering i projektet. Gennem årene er der produceret rigtig mange dele til de nye fly, og sideløbende er mængden af medarbejdere vokset gevaldigt.

I dag arbejder der flere end 550 personer hos Terma i Grenaa. Langt de fleste af dem - faktisk helt op mod 80 procent - er bosat på Djursland. Størstedelen af de resterende kører hertil fra Aarhus og Randers.

Det gør Terma til en meget væsentlig spiller i Norddjurs og på Djursland i det hele taget.

- Vi ville nok kunne mærke, hvis ikke de var her. Én ting er den skat, de ansatte i virksomheden betaler til kommunen, de bor i. Noget andet er, at de og deres familier også er med i sportsforeninger i de områder, de bor i og på andre måder er en aktiv del af samfundet her på Djursland, siger Kasper Bjerregaard (V), borgmester i Norddjurs Kommune.

- Men det er heller ikke hvilken som helst virksomhed, der ligger lige her. Det er Danmarks største forsvarsvirksomhed. De sikrer et behov for fortsat at tiltrække arbejdskraft hertil, og det er vi rigtig glade for.

Mange af de virksomheder, der ellers ligger i kommunen, er fødevareproducenter og håndværkervirksomheder.

- Terma er i en kasse for sig. Og fordi virksomheden har så mange ansatte, kender alle her i omegnen en, der arbejder der eller har arbejdet der tidligere, siger borgmesteren.

- På den måde er virksomheden en del af vores DNA her i Norddjurs.

Her i landet bliver de nye fly præsenteret ved Flyvestation Skrydstrup 1. oktober, hvor flyene officielt overdrages til Danmark. Hvert eneste af F-35-flyene indeholder 84 dele, som kommer fra Terma, og de første 1000 ud af indtil videre 3300 bestilte fly er nu færdige.

I Grenaa bliver der blandt andet produceret dele til de såkaldte gun pods, der sidder på flyet, og som indeholder en maskinkanon - selve våbnet har Terma dog ikke noget med at gøre.

Delene til kampflyene skal bygges med en enorm præcision, og her arbejdes med en tolerance på en tusindedel af en tomme. Afviger et komponent til flyet mere end det fra målene, kan komponentet ikke bruges.

For at udføre det meget præcisionskrævende arbejde, er der brug for mange forskellige hoveder og hænder. I nogle funktioner kræves det, at man er faglært håndværker, men flertallet af de ansatte på fabrikken i Grenaa er faktisk ufaglærte.

Her står Terma selv for at oplære nyansatte i arbejdet gennem et forløb på tre-fire måneder. Herefter er de klar til at lave komponenter til F-35-kampflyene.

Hvor længe de ansatte efterfølgende bliver på arbejdspladsen, er noget, man går meget op i, fortæller fabrikschef Jørgen O. M. Laursen.

- Vi vil helst ikke, at vi bliver en togstation, hvor folk hurtigt er videre herfra. Vores medarbejdere skal gerne blive her i en årrække, siger han.

Umiddelbart tyder det dog på, at det er en mission, der lykkes for virksomheden langt hen ad vejen.

- I gennemsnit har medarbejderne her i Grenaa været hos os i 10 år. Dertil skal det medregnes, at i 2014 var vi 250 her på fabrikken - i dag er vi 550. Vi har desuden en håndfuld, som har været hos os i over 50 år, siger Jørgen O. M. Laursen.

Ligesom rigtig mange andre arbejdspladser rundt om i landet kan man også hos Terma mærke, at det er blevet sværere at tiltrække den nødvendige arbejdskraft gennem de senere år.

- Vi er ikke i en situation, hvor vi ikke kan tiltrække dem, vi har brug for. Men det er blevet sværere, end det var tidligere. Industriteknikere er dem, det er allersværest for os at få, siger fabrikschefen.

Derfor er Norddjurs Kommune også gået ind i kampen om arbejdskraften.

- Vi er blandt andet indgået i et partnerskab med Aarhus Universitet, hvor de har kørt kandidater herud for at vise, hvilke jobmuligheder vi i Norddjurs kan tilbyde dem, siger borgmester Kasper Bjerregaard.

Kommunen arbejder også med andre former for partnerskaber på uddannelsesområdet, fortæller han.

- En anden måde vi i kommunen forsøger at bidrage til, at den nødvendige arbejdskraft er tilgængelig, er ved at sikre, at de rette uddannelser er placeret i nærheden, siger Kasper Bjerregaard.

I Grenaa tilbyder man således både den fulde industrioperatør-uddannelse samt første del af industritekniker-uddannelsen.

For tiden er rekrutteringsudfordringen dog overskygget af glæden og stoltheden over de fly, der snart kan tages i brug af det danske forsvar - fly, som indeholder dele, der er produceret lige her i Grenaa.

I denne uge er der flere nyheder på bordet: En ny - meget høj - forlystelse i Djurs Sommerland, en ny 1. viceborgmester samt en ny familiechef i kommunen. Derudover er der også forældede ting, som artitekten Hack Kampmands fødehjem, der skal rives ned, og en gammel brugs der er opkøbt af en borgergruppe.