Hvorfor er et flere hundrede år gammelt træskib stadig relevant den dag i dag? For Ebeltoft? Og for resten af Danmark?

Det spørgsmål går Anne-Marie Dohm i disse dage og grubler over. For som ny direktør for Fregatten Jylland har hun noget af en opgave foran sig. En skude, der skal vendes, kunne man passende kalde det.

- Vi skal have fundet ud af, hvad Fregattens kernefortælling er. Hvad det er, den skal kunne for moderne mennesker i dag og i fremtiden, siger hun da SyddjursLIV møder hende på hendes nye kontor, hvor man gennem store glasvinduer kan se direkte på den danske kulturarv, som det hele handler om.

For Fregatten har en berettigelse, det er hun helt overbevist om.

- Vi står i en enormt kompleks verden i dag, og man kan sagtens få en følelse af, at verden er af lave. At vores problemer er uløselige. Og mange mennesker har en opfattelse af, at det er første gang vi står i sådan en situation. At det er helt unikt. Men det er det jo ikke, siger Anne-Marie Dohm og fortsætter:

- Fregatten er et bevis på, at vi danskere har stået i svære situationer før. I komplekse udfordringer og med de samme brændende spørgsmål, som vi står med i dag. Og hvis man er dygtig til at formidle den dybe danmarkshistorie, som Fregatten er, så kan den være med til at vise, hvordan vi kommer videre.

Fregatten skal - som skib, museum og kulturarv - være med til at bygge en bro mellem fortid, nutid og fremtid, forklarer den nye direktør. Og der er store ambitioner om at modernisere, digitalisere og virkeliggøre museumsoplevelsen - og om at gøre den relevant og aktuel både lokalt og nationalt.

Men direktøren står over for en række udfordringer. Et gennem tredive år faldende besøgstal. En evigt usikker, kortvarig finansiering fra finansloven. Og en ny digital tidsalder, hvor forventningen til den gode fortælling er højere end nogensinde før.

- Der er jo en eller anden form for folkeoplysning i, at man kan fortælle Fregattens historie og blive ved med at modernisere den. For hvis vi ikke kan det, bliver den jo ligegyldig.

- Det fede ved Fregatten er, at det er et levende museum. Man kan hoppe og springe på det, kravle op i masterne og prøve alle mulige forskellige ting. Man kan næsten forestille sig det liv, der dengang har været på den, siger Anne-Marie Dohm, da vi træder ind på det 163 år gamle skib, der deltog i det vundne slag ved Helgoland i 1864 og som siden har sejlet som kongeskib, indtil det i 1908 blev taget ud af tjeneste.

- Vores kulturarv bliver lige pludselig meget håndgribelig.

1864 har en helt afgørende betydning ikke bare for Fregattens historie, men også i vores forståelse af det Danmark, vi har i dag, forklarer hun.

- Mange i dag tænker, at Danmark er, som det altid har været. Men sådan er det jo ikke. På det her tidspunkt har Danmark en ydre fjende, og vi taber krigen. Og på den baggrund går vi i gang med at opbygge den moderne stat, som vi kender i dag. Vi går i gang med at dyrke heden og skabe den interne velfærd og rigdom, som ender med at definere Danmark og som vi ikke må tage for givet. Det er den ene del historien, siger Anne-Marie Dohm og forsætter:

- Den anden del af historien handler om, at vi lige nu står og skal til at styrke og opbygge et forsvar igen, fordi Danmarks rolle har ændret sig fra at være et land, der deltager i missioner for fred og demokrati ude i verden, til nu at være rykket ind og blive et regulært forsvar af Europas grænser med det, vi ser i Ukraine. Folketinget har vedtaget, at vi skal opbygge et forsvar for Danmark igen. Og det er netop det, som det her skib repræsenterer. Det har forsvaret de danske grænser og blokeret ydre fjender.

- Man kan sige, at det er history repeating itself, tilføjer hun.

Ved at bruge historiefortælling aktivt kan vi blive klogere på, hvad vi står overfor i dag.

- Den repræsenterer vores tænkning på det tidspunkt. Og en tænkning om, at at vi som nation kan forsvare os selv og vores ydre grænse. Det handler også om, hvordan vi bevarer verdensfred i fremtiden. Hvordan vi får opbygget et forsvar, ikke til at gå i krig, men til rent faktisk at bevare fred.

Men vi lever også i en anden og mere globaliseret verden i dag, så kan man overføre den erfaring en-til-en?

- Du har jo fuldstændig ret i, at vi er en langt mere globaliseret verden i dag. Og man kan ikke bare oversætte det en til en, for så bliver det også kedeligt, svarer hun.

- Men jeg tror på, at Fregatten Jylland kan fungere som en ramme, der stiller spørgsmålet om, hvad det er for et forsvar, vi skal have. I forhold til det forsvar, vi skulle have i 1860'erne. Og hvad er det for et Danmark, vi skal have i fremtiden?

En anden parallel handler om de følelser, man kan møde på skibet gennem blandt andet breve til og fra søfarerne, som også er noget, mange vil kunne genkalde i dag.

- Forestil dig at have været ægtefælle til de mænd, der var ombord på skibet dengang, da de var under træfning. Det er jo fuldstændig parallelt til pårørende til mænd og kvinder, der er udsendt i dag.

Fortællingerne fra dengang er universelle, forklarer hun. Noget som alle kan nikke genkendende til.

- Det er fuldstændig de samme følelser, og det er fuldstændig de samme tanker. Frygt for alt det der ukendte og det uvisse om, hvad der sker. Og hvis de overlever, hvem er det så, der kommer hjem? Er det de samme personer, som tog af sted? Nej, det er det jo ikke. Du kan tro, der er noget genkendelighed i den der frygt.

En historie kan være nok så god, men det er jo ligegyldigt, hvis ingen lytter. Derfor er den anden vigtige opgave, hvordan historien skal fortælles til "moderne mennesker, som er vokset op med Harry Potter, Avatar og Lord of the Rings," som hun siger.

- Der er kommet en fascination af historien de senere år. Se bare hvordan vikingerne har fået en kolossal revival, som blandt andet skyldes den fantastiske Netflix-serie, siger direktøren.

- Det handler om at skabe noget af virkelig høj kvalitet. For vi står jo over for nogle generationer, som er vant til, at historie og fortælling tages ind via følelserne og sanserne og som ikke nødvendigvis gider stå og læse på store plancher. Det skal vi jo have respekt for og derfor er vi også nødt til at udvikle museet, så det bliver en fascinerende historiefortælling, hvor dramaturgi og de digitale muligheder, der er i dag, rent faktisk bliver taget i anvendelse.

Den digitale historiefortælling skal tages i brug på selve skibet til at give gæsten en forståelse af, hvordan det rent faktisk var at være ombord.

- Vi skal bruge digitale muligheder til at vise, hvordan har det været at være helt ung sømand og komme ud i det her forfærdelige slag, hvor man bliver beskudt i vildskab og hvor man også selv angriber fjenderne. Nærmest mærke den frygt og alt det, der er foregået ombord på det skib, så man kan forholde sig til de mennesker, der har været ombord på det, siger hun og tilføjer.

- Dukkerne er fine nok, men vi relaterer os ikke til dem på samme måde.

Derudover skal de digitale muligheder også være med til at gøre fregatten relevant - og tilgængelig - for folk i resten af Danmark.

- Jeg tror - og det står for egen regning, for jeg har ikke undersøgt det - men at en del yngre generationer simpelthen er i tvivl om, hvad Fregatten Jylland rent faktisk er for en størrelse. De fleste ved nok, at det er et skib, men ikke, hvilken rolle, det har spillet. Så det skal vi have formidlet digitalt, så vi står til rådighed for de mennesker, der måske ikke lige kan komme forbi og opleve skibet.

- For vi kan ikke komme udenom, at Fregatten Jylland også er et nationalt symbol. Den er et stykke nationalt dansk kulturarv. Og det er derfor, at den er på finansloven i dag. Så derfor skal vi også kigge på, hvordan er det, at vi også løser den funktion. Hvordan kan man gøre den mere relevant på landsplan?

Selvom Fregatten Jylland skal være mere kendt på landsplan, så skal den først og fremmest have en relevant rolle i lokalmiljøet, fortæller hun.

- Jeg tror måske, at mange lokale tænker, at den har de jo besøgt og ikke bruger den så meget. Derfor skal vil finde ud af, hvordan området her skal udvikle sig i samklang med resten af byen.

Hvad synes du, at Fregatten Jylland skal være for lokalområdet og for Ebeltoft?

- Jeg vil gerne have, at man oplever stedet som et samlingspunkt. Vi i har et glasmuseum herovre, vi har en maltfabrik, vi har en fantastisk by, så hvis vi kan få tingene til at spille sammen, så vi får et område, som er sammenhængende, og hvor vi hver især leverer noget, som er fedt til byen.

Hvordan kunne du se for dig, at Fregatten kunne blive mere relevant for de lokale?

- Når jeg ikke svarer fuldstændig præcist på, om det er spinning (som i Ebeltoft på skrump, red.), Ebelfestival eller hvad det er, så er det fordi, at det er det, vi skal til at finde ud af. Både hvad der er relevant for byen og for Fregatten. Og når jeg siger relevant, så er det, fordi man ikke skal være rammen om hvad som helst.

I forbindelse med Fregattens faldende besøgstal sagde du, at det nok også hænger sammen med, at der er kommet flere interessante tilbud i byen såsom Maltfabrikken. Er der en risiko for, at tilbuddene begynder at kannibalisere hinanden, tror du?

- Nej, det tror jeg ikke. For det er meget forskelligartede tilbud med et kunstmuseum, et kulturhus og hele naturdimensionen med Mols Bjerge. Der er en kæmpe diversitet i det.

Står Fregatten lidt svært i den kamp?

- Nej, det ser jeg faktisk ikke. Man kan sige, at det svære er jo at tage det næste ryk og lave den udvikling, vi står overfor nu. Men hvis man kiggede på Maltfabrikken for 20 år siden, ville det også være svært at forestille sig, hvordan det ser ud i dag.

Men netop derfor skal Fregatten forny sig, fortæller hun.

- Det fascinerende ved et sted som det her er jo, at på den ene side er det et stykke historie, som er så gammelt, som det er. Men det bliver ved med at være evigt aktuelt. Den her historie bliver jo aktualiseret nu igen. Men hvad er det, vi som børn, unge, voksne, forældre, ældre, alle mulige mennesker skal bruge skibet til? Det er jo det, vi skal have fundet ud af. Fordi det skal udvikle sig i en retning, så det også kigger fremad.

Flere og flere flytter til Syddjurs. Det betyder både flere bolighandler og stigende priser. Vi har samlet dig et overblik over de fem dyreste bolighandler i kommunen de seneste måneder.

I dag kommer vi både omkring Hornslet Kulturhus, der har fået stor donation på 30 millioner kroner, om Nationalpark Mols Bjerges plan for en ny turistmagnet i Ebeltoft Vig, og vi runder også de voldsomme mængder nedbør, som oktober har budt på her på Djursland.