Med stjernekokke som Wassim Hallal og Michel Michaud i bagkataloget på Molskroen ved Ebeltoft, er der ingen tvivl om, at her er et højt gastronomisk niveau og service grænsende til perfektionisme.

I april kom så en ny køkkenchef til roret, efter den tidligere køkkenchef Steffen Villadsen valgte at søge nye udfordringer.

Selvom hans navn måske for nogle kan være ukendt, er Molskroens nye køkkenchef, Kristoffer Ringsing, bestemt ikke grøn i branchen. I 2019 blev han kåret som ”Årets Kok”, og samme år vandt han ”Den Gyldne Jomfruhummerklo”, der tildeles for bedste ret med jomfruhummer som hovedingrediens.

Både i 2019 og i 2020 vandt han desuden Danmarksmesterskabet i østersgastronomi.

Han er udlært fra Falsled Kro og har siden været på blandt andet Babette i Vordingborg og Michelin-restauranten Ti Trin Ned i Fredericia - alle tre steder med et godt renomme.

- Når du lister det op på den måde, kan jeg godt høre, at det lyder meget imponerende, griner Kristoffer Ringsing.

Det er først på dagen, og i køkkenet er Kristoffer og hans kokke ved at gøre klar til service senere på dagen. Man skal ikke tilbringe mange minutter i selskab med mesterkokken for at finde ud af, at han trods sit imponerende CV, er ekstremt ydmyg omkring både sin kunnen og den nye titel som køkkenchef på Molskroen.

- Inderst inde føler jeg mig jo stadig som en lille dreng fra Slagelse, siger han og fortsætter:

- Jeg ved jo godt, at jeg er dygtig, men samtidig har det nok aldrig ligget til mig at skilte med det.

Kristoffer Ringsing er vokset op på en gård i Slagelse med det, han betegner som "enormt mange" søskende. Det var ikke fordi, pengene var små, men de skulle strækkes længst muligt.

- Det er helt klart hjemmefra, at jeg har fået glæden ved mad. Både min mor og min far gik op i madlavning, og at det var vigtigt med forståelse for, hvor råvarerne kommer fra, fortæller han.

Familien havde kødkvæg og en urtehave, og Kristoffer fik ind med modermælken, at råvarer rent faktisk betyder noget.

Køkkenet var det, Kristoffer betegner som "klassisk dansk".

- De var rigtig glade for sovs og kartofler, men vi spiste også mange grøntsager og andet, som vi dyrkede selv på gården, siger han og fortsætter:

- Fordi vi var mange, så lærte vi også at spise mindre kød og supplere med grøntsager. Vi hjalp altid hinanden med madlavningen, og det er især fra mit barndomshjem, at jeg har vigtigheden ved fællesskabet ved måltidet med mig. Vi samledes om maden, og vi snakkede om, hvad god smag er. Men god smag er jo også, at man befinder sig i et selskab, man hygger sig i.

Selvom Kristoffer Ringsing var glad for at lave mad - og havde et vist naturligt talent for det - lå det ikke nødvendigvis lige til højrebenet, at han skulle være kok.

- Der var ingen i min familie, der var udlært som kok, og mine forældre var nok også lidt nervøse for, at det var den vej, jeg ville gå, siger Kristoffer Ringsing.

Kokkebranchen har - og havde også på det tidspunkt - ry for at være en hård branche. En branche, hvor der ikke altid blev talt pænt, og hvor det ikke var godt at være nederst i hierarkiet.

Det vidste Kristoffer Ringsings forældre godt, og derfor var de i første omgang ikke glade for idéen om, at deres søn skulle være kok. I stedet legede Kristoffer med idéen om at læse historie.

- Jeg har altid interesseret mig enormt meget for historie, så det kunne lige så godt være der, jeg var endt, siger han.

Men sådan gik det ikke, for efter 10. klasse begyndte Kristoffer Ringsing alligevel i lære som kok.

- Mit første lærested bekræftede nok alle de fordomme, der er. Jeg havde det ikke godt. Jeg tabte mig, og jeg tabte håret, og det hele var noget skidt, fortæller Kristoffer Ringsing, der i stedet begyndte som elev på Falsled Kro.

På Falsled Kro fandt Kristoffer Ringsing en dygtig læremester i den daværende køkkenchef Per Hallundbæk.

- Han gik forrest - altid. Han var ikke bange for at gå ud og tage opvasken, hvis der manglende en opvasker, og han var ikke bange for at give gas. Han mødte altid tidligt og gik sidst hjem. Ham havde jeg enormt meget respekt for, siger Kristoffer Ringsing.

Udover at Per Hallundbæk er det, som Kristoffer Ringsing betegner som et ordentligt menneske, så lærte han også sine elever, at en vigtig del af at det at blive dygtigere, er at man er i stand til at lytte.

- At man kan diskutere ens madlavning på en sund måde, og at man kan tåle kritik. Den del havde jeg også med hjemmefra, men det har også taget mig lidt tid at lære, for man har jo en vis stolthed, siger Kristoffer Ringsing.

På Falsled Kro var der altid plads til at snakke om tingene.

- Og det er ikke fordi, at folk vil rette på en, at man får feedback. Det er jo også fordi, de gerne vil hjælpe en med at blive dygtigere, siger han og fortsætter:

- Det handler ikke nødvendigvis om dig som person, men det handler om at levere et ordentligt produkt.

En anden ting, Kristoffer Ringsing tager med fra sine tre år som elev på Falsled Kro, er hvordan man skal behandle sine ansatte.

- Der er en andel af kokke derude, der godt kunne trænge til lidt pædagogisk uddannelse. Sådan var Per ikke. Han havde styr på, hvordan man behandler sine ansatte, siger han.

Den måde at være køkkenchef på, har Kristoffer Ringsing taget med sig som køkkenchef på Molskroen.

- Det vigtigste i et køkken er, at man har det godt. Det handler enormt meget om kulturen i køkkenet, og det afspejler sig også på tallerkenen, som gæsten får. Selvfølgelig skal vi levere et ordentligt produkt, men vi skal også have det sjovt samtidig. Og så skal vi turde diskutere, hvad det er, vi er i gang med, og hvad kvaliteten af det er, siger han.

På Falsled Kro fik Kristoffer Ringsing også en endnu større forståelse for gode råvarer.

- Råvarer betyder noget. Og det er råvarerne og tilberedningen, der bør være i fokus, siger han og fortsætter:

- Enkelt er tit godt. Man kan godt gemme meget med alt muligt pynt, men det behøver ikke være så avanceret. Hvis du steger et godt stykke fisk, så er det det, der skal være fokus på. Ikke alt muligt pynt eller unødvendigt.

At Kristoffer Ringsing nu er havnet på Molskroen i Ebeltoft, er ikke en tilfældighed. Han har altid været tiltrukket af livet væk fra storbyerne.

- Jeg synes at mentaliteten og hyggen er en anden på landet. Jeg har aldrig rigtig fundet mig til rette i storbyerne, siger han og fortsætter:

- Gode, lokale råvarer betyder også meget for mig, og kommer man lidt ud på landet, så er man naturligt også tættere på de lokale råvarer, siger han.

Han pendler i dag mellem Ebeltoft og Slagelse, hvor hans familie bor. Dermed har han nogle dage på Sjælland og nogle dage på Djursland.

- Jeg har en datter på fire år, og det er vigtigt for mig, at jeg også har en masse tid sammen med hende. Heldigvis er der med årene også kommet en bedre forståelse af, at man som kok godt kan have en familie ved siden af, siger Kristoffer Ringsing.

Hans oplevelse er, at der tidligere har hersket en mentalitet om, at når man fik børn, så kunne man ikke være i branchen længere.

- Men jeg synes godt, man kan kombinere det. Selvom jeg har flere dage, hvor jeg er væk fra min familie, så er jeg også til stede på en anden måde, når jeg så er hjemme ved dem. Og omvendt kan jeg være 100 procent her og fokusere på det, de dage jeg er i Ebeltoft, siger han.

Der var dog en vis ærefrygt forbundet med at skulle at skulle være køkkenchef på et sted som Molskroen, der for mange har et vist renomme.

- Jeg var - og er - selvfølgelig sindssygt stolt, men jeg var også bange, siger Kristoffer Ringsing med et smil.

Molskroen er et sted med en vis historie, og et sted, hvor folk fra det øjeblik de kommer ind, har en klar forventning forklarer han.

- Man betaler relativt mange penge for at spise her, og tit er det jo folk, der kommer med en særlig anledning. En rund fødselsdag, en kærestemiddag, en bryllupsdag. Tit har folk også sparet sammen. Der er mange følelser forbundet med det, og vi skylder folk at give dem en god oplevelse, siger Kristoffer Ringsing.

Det der inden jobstart fyldte mest var, om han kunne løfte opgaven og sørge for, at gæsterne er glade.

- Men da jeg startede og mærkede stemningen i køkkenet og lærte de ansatte at kende, så faldt der også en vis ro over mig. Det er et sted med masser af historie, så jeg har virkelig respekt for stedet, men jeg føler også, at jeg er faldet godt til, siger han.

Som køkkenchef er det Kristoffer Ringsing, der som udgangspunkt bestemmer menuen. Det gør han med hjælp fra de øvrige kokke og med udgangspunkt i årstidens råvarer.

- Det er min madstil, der skal skinne igennem. Her på stedet er det ikke nødvendigvis den ultranordiske madstil, hvor alle råvarer er danske, der hersker. Men vi bruger alt godt fra Europa, siger han.

Menuen har i høj grad fokus på fisk og grøntsager, og så er der - selvfølgelig - fokus på ordentlige råvarer.

- Den røde tråd gennem menuen: en lethed, friskhed og sprødhed. Det er det, der er vigtigt for mig, siger Kristoffer Ringsing.

I hans eget køkken er det oftest italienske retter, der ryger på spisebordet.

- Jeg elsker og spiser alt mad, men privat har jeg en forkærlighed for det italienske køkken. Det er simpelt. Jeg elsker pasta, og der er så mange gode danske råvarer, man kan bruge i det italienske køkken, siger Kristoffer Ringsing.

Men såvel i privaten som på arbejdet er det de gode råvarer, der fylder.

- Alt mad smager godt, når bare det er lavet med ordentlige råvarer og tilberedt ordentligt.

Kristoffer Ringsing har skullet vænne sig til at være den, der er ansigtet udadtil.

- Som køkkenchef har du ansvaret. Det er vigtigt for mig, når jeg præsenterer maden, at det ikke er mig der har lavet den, men vi. Men jeg har jo et overordnet ansvar for, at alting spiller, siger han.

Han ser dog også på det som værende spændende.

- Det er en udfordring, som jeg har taget til mig, og jeg går selvfølgelig altid efter at præstere bedst muligt, siger han.

Det Kristoffer Ringsing nok frygter mest er anmeldere.

- Jeg siger det både med et smil på læben, men også med en vis alvor. Jeg ligger altid enormt meget tid og kærlighed i de menuer, jeg laver. Og så er det én person, der skal vurdere mit arbejde, på en måde, der når ud til rigtig mange mennesker. Det kan være angstprovokerende, siger han.

For Kristoffer Ringsing - og mange andre mennesker - er mad en subjektiv størrelse.

- Hvad man kan lide, og hvad man ikke kan lide, det kan jo være forskelligt fra person til person. Vi gør os altid umage i køkkenet, og når der så kommer en dårlig anmeldelse, gør det ondt, fordi det er et job, man elsker, og fordi man selv har leveret et stykke arbejde, man har lagt meget kærlighed i, siger han.

Det vigtigste for Kristoffer Ringsing i hans arbejdsliv er, at han tager på arbejde med et smil på læben - og hjem igen med selvsamme.

- Jeg har altid en god følelse i kroppen, når aftenen slutter. Det er altid en form for rush, der løber gennem kroppen, når den sidste gæst har forladt restauranten, og alt er gået godt. Og den følelse er vildt god, siger han.

Når Kristoffer Ringsing forsøger at se ind i krystalkuglen, håber han, at han som køkkenchef på Molskroen kan fortsætte med at give gæsterne en god oplevelse.

- Det er det vigtigste for mig. At sørge for at holde et højt niveau, og at gæsterne er glade og har en god oplevelse, siger han.

Netop det er også en af grundene til, at han sætter stor pris på at være kok.

- For mig er det unikt, at jeg gennem min karriere kan være med til at give folk gode oplevelser. Og ikke bare gode oplevelser, men også unikke oplevelser, siger Kristoffer Ringsing.

Personligt håber Kristoffer Ringsing også, at han kan fortsætte med at dygtiggøre sig.

- Det gælder egentligt både for mig selv, men også for mit personale. At jeg som køkkenchef kan være med til at dygtiggøre de andre kokke. Det er en stor ambition for mig, siger han.

I de næste uger tager vi rundt i det gastronomiske landskab på Syddjurs. Først besøger vi Ebeltoft Gårdbryggeri, hvilket du kan læse om i næste uge, dernæst skal vi forbi Brewpubben på Maltfabrikken og endelig slutter vi ved til Andersen Winery.

Hvor får man Djurslands bedste is?

Det spurgte vi jer om, og der er kommet mange gode forslag. Faktisk hele 16 af slagsen!

Derfor er tiden nu kommet til, at vi skal have fundet en vinder.

Så stem på din favorit herunder:

Afstemningen løber frem til 21. juli og du kan stemme én gang per IP-adresse.

I ugens nyhedsoverblik skal vi både forbi Kolind, Nimtofte og Syddjurs som populær turisme destination.