I løbet af de syv år, der er gået, siden Moment i 2016 slog dørene op, har restauranten modtaget utrolige mængder af hæder for deres nytænkende tilgang til bæredygtighed inden for gastronomi.

I 2019 blev den af Michelin udnævnt som en Bib Gourmand, og siden har den vundet prisen som Årets bæredygtige restaurant i White Guide i 2020, mens den i 2021 fik tildelt den grønne Michelin-kløver og i 2022 vandt den belgiske pris ’Discovery of the year’, for bare at nævne få af de efterhånden mange priser.

Også journalister og madanmeldere har flittigt lagt vejen forbi, og Politiken har givet maden fem hjerter, mens madanmelderen ville "anbefale Moment til alle. Ikke som i hvis ’du lige kommer forbi’, for det gør du ikke, men som et besøg, der er hele (om)vejen værd," og Euroman har beskrevet det som en oplevelse af "at spise fremtiden" på en restaurant der var "momentvis genial". Så sent som i sommer var The Guardian på besøg, der beskrev "hver ret som ligeså utrolig delikat og smuk som den næste".

Den næsten selvforsynende restaurant, der ligger ved Friland i Feldballe, har været på noget af en rejse, siden den startede, fortæller ejerne.

- Det er en helt anden verden i dag, end da vi åbnede restauranten. Dengang var der ikke ret meget fokus på bæredygtighed, og det var også svært for os at navigere rundt i. Vi vidste nærmest ikke, hvad vi skulle gøre udover at købe økologisk i supermarkedet, fortæller Morten Storm Overgaard, den ene del af ejerparret, der i dag dyrker alle grøntsager til restauranten på deres eget landbrug ved Horsens.

- Da vi åbnede, var det chokerende for folk, at maden var vegetarisk. Folk blev overraskede over, at de kunne blive mætte, og det var mest kvinder, der kom, for de var helt sikre på, at deres mænd ikke ville overleve en aften uden kød, fortæller den anden halvdel af parret, Rikke Storm Overgaard.

- Vi oplevede sommetider, at gæsterne blev så overraskede over, hvordan grøntsager egentlig kan smage, at de sad og græd ved bordet. Det var helt vildt.

Moment blev ikke det lokale samlingspunkt, som parret troede det ville blive. I stedet blev de bæredygtigheds-frontløbere på den gastronomiske scene og skrev sig selv ind i fine dining-historien. Ikke kun i Danmark, men i hele verden.

- At vi blev så store - og så kendte - det kom lidt bag på os, siger Rikke Storm Overgaard.

- I starten var det jo mig og Morten, der var på gulvet og serverede. Men da vi kom i Michelin-guiden i 2019, begyndte det at tage fart. Og nu får vi jobansøgninger, både til gulvet og køkkenet, flere gange om ugen. Og det er jobansøgninger fra hele verden.

De fleste fra Djursland ved sikkert, hvor restaurant Moment ligger. Men kommer man langvejs fra - som mange af gæsterne gør - så vil man nemt kunne overse den og undre sig over, om der virkelig kan ligge så fin en restaurant midt ude i ingenting. Midt på Syddjurs.

- Det var godt, vi ikke vidste, hvad vi lavede og ikke vidste ret meget om området, for så havde vi nok tænkt, at det var super urealistisk at åbne en fine dining-restaurant, der var vegetarisk. Havde vi læst statistikker og fulgt folks råd, havde vi nok aldrig turdet. Men vi troede fuldt og fast på ideen, siger Morten Storm Overgaard.

Selv flyttede Rikke og Morten Storm Overgaard fra Vesterbro til Djursland i 2003, hvor de lejede sig ind i halvdelen af et gammelt hovedhus i Tøstrup.

- Vi har begge to altid har haft en drøm om en dag at flytte på landet og leve mere i naturen. Men vi var virkelig to københavnere i Jylland, griner Rikke Storm Overgaard.

- Vi havde masser af praktiske udfordringer. Hvordan får vi handlet ind? Vi havde ingen bil i starten. Jeg kan huske vores første storm, hvor et træ væltede, så strømmen gik og vi kunne ikke komme ud. Det var noget helt andet, end vi var vant til fra København.

Alligevel forelskede de sig fra begyndelsen. I de enorme mennesketomme strande, der strakte sig så langt, øjet rakte. I naturen og bakkerne. I vildskaben.

- Jeg er opvokset på Amager med en enlig mor i en boligblok med tætklippede græsplæner i mellem. Hun lavede meget traditionel mad. Det var kød, kartofler og margarinesovs. For dengang spiste man man ikke smør, fortæller Rikke Storm Overgaard.

- Men til gengæld besøgte jeg tit min onkel, der boede i forskellige kollektiver, hvor de havde dyr, dyrkede deres egne grøntsager og gjorde tingene på en helt anden måde. Det var jeg enormt fascineret af, for vi fik ikke ret mange grøntsager derhjemme.

Også i Morten Storm Overgaards barndomshjem, en toværelses lejlighed i Rødovre, blev der primært spist traditionel mad. Men han var ikke et af de børn, der elskede pølser og pasta med kødsovs.

- Jeg syntes, at kød smagte forfærdeligt. Og tanken om at spise dyr var mig imod, fra jeg var to-tre år gammel, fortæller han.

- Så jeg foreslog mine forældre at lave mere mad med grøntsager i stedet for kød, og det var de egentlig klar på. Og de blev så glade for det, at de selv blevet vegetarer siden.

Lommepengene donerede Morten Storm Overgaard til truede dyrearter, mens han skældte sine forældre ud, hvis de glemte at slukke lyset efter sig i lejligheden. Med den grad af tænksomhed virkede det helt naturligt at uddanne sig indenfor neuroscience, hvor han blandt andet forsker i menneskets bevidsthed og i dag er professor på Aarhus Universitet.

Det var også i Københavns universitetsverden i år 2000, han mødte Rikke, som dengang læste en kandidat i geologi.

- Mine venner og jeg tog rundt til alle mulige foredrag på andre fakulteter, smiler Rikke Storm Overgaard og ser på sin mand.

En af foredragsholderne var Morten.

- Det var meget naturligt. Det slog vel nærmest klik, siger Rikke Storm Overgaard.

- Vi har jo begge to altid været nysgerrige. Vi har stillet mange spørgsmål og forfulgt svarene, tilføjer Morten Storm Overgaard.

Netop nysgerrigheden fik dem til at flytte til Friland i 2011, og i 2016 åbnede de Moment, som dengang var en helt anden restaurant end den, vi læser om i alverdens medier i dag.

- I begyndelsen ville vi gerne favne alt. Vi havde en menu med 17 retter for 500 kroner, men man kunne også bestille a la carte med retter helt ned til 55 kroner. Og så havde vi sådan lidt en caféfunktion, hvor man kunne komme og få en kop kaffe og kage, forklarer Rikke Storm Overgaard.

- Da vi startede, havde vi en forkert idé om, at strategien skulle være, at vi først skulle appellere til lokalmiljøet og så langsomt vokse. Jeg havde faktisk forventet, at vi ville få mange stamgæster fra Friland. Men sådan blev det slet ikke. Det var faktisk få, der dukkede op, siger Morten Storm Overgaard.

Hvordan tog lokalmiljøet imod jer?

- Jeg tror mange gange, jeg har følt, at lokalsamfundet ikke har taget imod os. De har heller ikke taget afstand. Men bare ignoreret det lidt, siger han.

De stødte også på en anden udfordring. En udfordring med at nå ud til folk, som ikke allerede gik meget op i bæredygtighed.

- Vi blev hurtigt opmærksomme på, at mange, der kom på Friland, var den samme gruppe mennesker, som kunne bekræfte hinanden i, at det her var den rigtige måde at gøre tingene på. Men vi ville jo faktisk gerne have fat i nogle andre mennesker, som tænkte lidt anderledes, og som vi havde mulighed for at rykke på, siger Morten Storm Overgaard.

- Generelt fungerede det bare ikke. For så sad der nogle forretningsfolk og spiste en frokost, mens der var andre, der kom med deres børn, som legede på gulvet. Vi konstaterede, at man ikke kunne begge dele samtidig. Så vi var nødt at vælge side, siger Rikke Storm Overgaard.

- Så vi valgte det med størst succes. Og det, folk efterspurgte, var 'fine dining'. Folk efterspurgte større og større oplevelser.

Ved at træde ind på fine dining-scenen rakte de også ud til et andet segment. De gastronomisk interesserede.

- Folk, der går op i fine dining, er sjældent de samme, som går op i bæredygtighed, siger Morten Storm Overgaard.

- I sidste ende kan man sige, at det, vi ønskede, var at gøre en forskel inden for bæredygtighedsområdet. Og jeg tror faktisk, vi har større impact i dag, hvor restauranten får opmærksomhed fra hele verden. Vi har statueret et eksempel. Ikke kun for de gæster, der besøger os, men ligeså meget for dem, der følger os rundt i resten af verden, siger han og fortsætter.

- Der er grænser for, hvad du kan som en hyggelig café. Du får nok ikke så meget omtale. Så ville det bare være en lille plet på kortet.

Uden for restaurant Moment findes deres sprudlende køkkenhave, hvor der engang lå en p-plads. Der vokser japansk kvæde, italienske jordbær, spiselige kastanjer, vinbær og frugter, som de færreste af os nogensinde har hørt om. Der vokser endda verdens dyreste krydderi, pollen fra bronzefennikel, og hver dag går kokke og tjenere ud i haven og friskplukker det, de skal bruge til aftenens serveringer. Men de plukker aldrig mere, end at der altid er nok til, at bier, insekter og sommerfugle kan leve godt i haven.

- Da vi startede, skulle vi finde ud af, hvad bæredygtig gastronomi er, og det var virkelig svært. Men der var én ting, man ikke kunne skyde igennem, og det var, at vi var nødt til at spise mere grøntsagsbaseret, hvis vi skulle tænke bæredygtigt, siger Morten Storm Overgaard.

Det skabte også helt nye krav til de kokke, der blev ansat på Moment:

- En kok bliver uddannet til at tænke en ret i sit hoved, og så vender han sig mod virkeligheden, og så finder han det, han skal bruge. Det kan være, man bestiller 20 forskellige slags rabarbersorter hjem for at finde den helt rigtige. Det er ikke en særlig bæredygtig måde at gøre tingene på, siger Morten Storm Overgaard.

- På Moment gør vi det omvendt. Vi ser på, hvad vi rent faktisk har, og så går vi ind i køkkenet og eksperimenterer, siger Rikke Storm Overgaard, der selv er hovedkokken bag restaurantens juice- og saftmenuer.

- Moment laver ikke mad efter sæsonen, men efter råvarerne. Det er to forskellige ting, siger Morten Storm Overgaard, der dog ikke selv laver meget mad - slet ikke noget, han ville servere for andre, som han siger.

- Når man gør, som vi gør, kommer man helt tæt på råvarerne. Og så bliver man opmærksom på, hvordan små ting påvirker resultatet. I år smager vores frugter og bær for eksempel helt anderledes, end de gjorde sidste år, fordi vi har haft meget færre solskinsstimer i juli, siger Rikke Storm Overgaard.

Hvad har I lært om bæredygtighed siden i begyndte?

- Vi har jo undervejs fundet ud af, at det ikke nødvendigvis redder verden, at alle bliver vegetarer og veganere. Det er ikke bæredygtigt at være vegetarer, hvis du efterspørger noget forkert, som hvis man kun spiser avokado, mandler, kokosnødder og mango. Men i sidste ende handler det ikke engang om produktet. Det er jo spørgsmålet om, hvordan det er blevet til. For der findes helt sikkert måder at producere mango og avokado bæredygtigt, siger Morten Storm Overgaard og forsætter.

- Jeg tror ikke på en verden, hvor alle kun spiser grøntsager hele tiden. Men jeg tror på en fremtid, hvor kød er nødt til at være et sjældent luksusprodukt.

Og netop derfor flyttede Rikke og Morten Storm Overgaard sidste år på en landejendom ved Horsens, som de opkøbte i 2020 med henblik på at blive selvforsyndende på restauranten.

- Det handler også om, at luksusråvarer kan defineres på en anden måde. Eksempelvis har vi helt særlige bær, som skal spises samme dag eller friskhøstet pollen fra vores egne bier. Smagsuniverset inden for grøntsager er jo meget, meget mere diverst end inden for kød, siger Rikke Storm Overgaard.

I har flere gange nævnt, at I går efter en michelinstjerne, men aldrig fået en. Er det sværere at få en michelinstjerne, når man vil være bæredygtig?

- Stjernen er selvfølgelig ikke et mål i sig selv, men et middel til målet. Men det er helt sikkert sværere, for den verden er så langt bagud på det område og tænker helt anderledes. Der er enormt meget fokus på den smag og konsistens, som man laver med kød, og man tænker i råvarer på en helt anden måde. Og så tror jeg simpelthen også, at vi er for billige, siger Rikke Storm Overgaard.

Bliver I aldrig frustrerede over, hvor langsomt det går med bæredygtighedsdagsordenen og klimaet, der hele tiden bliver værre?

- Man kan da godt blive lidt opgivende, når man ser, at vi ikke spiser mindre kød, end vi gjorde for fem år siden, siger Rikke Storm Overgaard og slår ud med armene.

- I starten var havde jeg nok en frustration over ikke selv at vide, hvad jeg kunne gøre. Men jeg tror nærmere, at frustration kan få en til at blive lidt træt. Så jeg forsøger ikke at få den frustration, men hele tiden fokusere på det positive, siger Morten Storm Overgaard.

- Vi har jo fra starten taget en beslutning om, at alternativet skal præsenteres attraktivt. At vi ikke ville pege fingre ad dem, der gerne vil spise kød, men i stedet vise dem, at grøntsager og bæredygtig mad også kan være enormt lækkert. For ellers vil det bare skubbe folk væk. Hvis de ikke er parate til at tage skridtet i forvejen, så vil de jo sikkert synes, at man bare irriterende høre på, hvis man er belærende, siger Rikke Storm Overgaard.

- Det interessante er jo det skisma, at de fleste tænker, at klimaforandringerne er forfærdeligt, men så fortsætter de med at gøre, hvad de plejer, siger Morten Storm Overgaard og fortsætter.

- Hvis det virkede at pege fingre, så ville jeg meget gerne pege fingre. Jeg har ingen problemer med at pege fingre ad folk, som jeg ikke synes lever bæredygtigt nok. Men det virker bare ikke, og så bliver man jo nødt til at gøre noget andet.

- Elisabeth, du er taget hele vejen fra Ryomgård i Syddjurs for at komme til gallataffel, siger en reporter fra Danmarks Radio, der er på besøg på Andersen Boutique Hotel, hvor Elisabeth Wongsaprom Friis Olsson er ved at gøre sig klar til gallataffel på Christiansborg.

Smilet fylder hele hendes ansigt, da hun sidder med hænderne samlet på hotelsengen, og hun har i dagens anledning iført sig perleøreringe og en lang lilla kjole fra Ralph Lauren, selvom hun ikke normalt går med kjole. Hun indrømmer, at hun er meget nervøs og ikke føler sig sikker på, hvordan hun skal tiltale de kongelige.

I den anden ende af lokalet sidder hendes forældre og farmor. Foran dem er der skænket fire glas med champagne og et fad med de franske små kager macarons.

- Det er helt vildt surrealistisk. Vi er jo helt almindelige mennesker, og det tænker man jo aldrig nogensinde, at vi skal opleve. Jeg håber, at min datter får en fantastisk oplevelse, som hun kan tage med sig resten af livet, siger Morten Olsson og ser på sin datter.

Og det var netop, hvad det blev. En oplevelse hun vil huske resten af livet, fortæller Elisabeth Wongsaprom Friis Olsson, der den seneste tid har skullet vænnet sig til at blive kontakte af utallige medier, fra DR til SyddjursLIV, der vil høre om hendes oplevelse som en af gæsterne til Prins Christians 18-års fødselsdag.

- Jeg er meget taknemmelig for, at jeg fik lov til at komme med. Det har været vildt at få et indblik i en anden verden. Det har også været vildt at prøve at blive kontaktet af så mange medier, der vil tale med én, siger Elisabeth Wongsaprom Friis Olsson.

- Og jeg synes virkelig, det er en god idé af kongehuset at invitere os ind. Især vores generation, for jeg tror ikke, der er ret mange af os, der har et særlig stærkt bånd til kongehuset.

Noget tid forinden havde Elisabeth Wongsaprom Friis Olsson - ligesom mange af hendes venner - sendt en mail til sin rektor på Syddjurs Gymnasium, som havde præsenteret muligheden for alle 18-årige 3.g'ere om at komme med til fødselsdagen. Under to uger efter modtog hun et opkald fra et ukendt nummer.

- Jeg var til fællesspil, da jeg så min telefon ringe. Jeg havde helt ærligt glemt alt om fødselsdagen, for jeg havde jo slet ikke tænkt, at det ville blive mig, siger hun.

Derfor kom det som en kæmpe overraskelse, da hun ringede tilbage og fik nyheden om, at hun ved lodtrækning var blevet udvalgt som kommunens repræsentant.

- Jeg troede slet ikke på det. Det var helt vildt. Jeg ringede til min far med det samme, som var helt oppe at køre og virkelig stolt, smiler hun.

Endelig kom dagen, hvor Elisabeth Wongsaprom Friis Olsson blandt 199 andre 18-årige danskere skulle gøre sig klar til fest.

Hun tog en taxa fra hotellet til Christiansborg, hvor hun gik frysende rundt i blæsevejret og ikke turde gå ind, før hun kunne genkende nogle fra Aftenshowet, der stod klar til at dække begivenheden.

- Jeg var virkelig spændt. Men ret hurtigt faldt jeg i snak med en af de andre unge piger om de kjoler, vi havde valgt - og vi endte også med at tale sammen i løbet af aftenen og udveksle snapchat.

Alle unge gæster blev samlet i Slotskirken til en briefing om, hvad der skulle ske. For efterfølgende var der mulighed for at hilse på de kongelige, hvor Dronningen, Kronprins Frederik, Kronprinsesse Mary og fødselaren Prins Christian stod klar.

- Det var det tidspunkt, hvor jeg var allermest nervøs. Især da jeg skulle hilse på Dronning Margrethe. Men det gik så stærkt, at det nærmest først gik op for mig, hvad der egentlig var sket, før jeg var forbi dem alle, fortæller hun.

I festsalen var bordplanen blandet, så royale sad side om side med de 18-årige gæster. Foruden at sidde sammen med Jeppe Granzau Støve, der var den anden deltager fra Syddjurs, sad Elisabeth Wongsaprom Friis Olsson til bords med en biskop som havde konfirmeret flere af de royale børn.

- Han var meget venlig. Han havde været til gallataffel mange gange før, så han kunne fortælle os, at vi nok ikke fik vildt lang tid til at spise hver ret, fortæller hun og tilføjer at maden smagte fantastisk.

Undervejs i løbet af aftenen var der taler fra Dronning Margrethe, Prins Christian og Kronprins Frederik.

- Det var især sjovt at høre Dronningens tale. For man er jo vant til at høre hendes nytårstale i tv, fortæller Elisabeth Wongsaprom Friis Olsson og fortsætter.

- Og jeg synes virkelig, Christians tale var god. Man kunne relatere til det, han sagde og at han var nervøs. Der fik jeg virkelig en følelse af, at de jo også bare er almindelige mennesker.

I løbet af aftenen fik Elisabeth Wongsaprom Friis Olsson også udvekslet et par ord med Prinsesse Benedikte, Dronning Margrethes lillesøster, om hvordan aftenen gik. Og så fik hun et smil fra Mary.

Der var dog hele tiden kø til at tale med Prins Christian, især fra alle de 18-årige gæster. Måske også med et lille skjult motiv.

- Blandt pigerne rundt omkring blev der talt meget om, at det ville være sjovt at blive prinsesse af Danmark, griner Elisabeth Wongsaprom Friis Olsson.

- Selv drengene talte om, hvordan de kunne score ham.

I denne uge skal vi høre endnu mere om restaurant Moment. Så skal vi forbi Hospice Djursland og Strandbakkehuset, hvor bekymrede medarbejdere har sendt et brev til regionen. Og så skal vi et smut til nabokommunen, der ikke vil være med i en aftale om bundtrawling.