De danske havbunde bliver kaldt for en "ørken under vandet." For de seneste årtiers iltsvind har resulteret i mudrede bunde, grumset vand og rådne planter. Og så er de fleste fisk forsvundet.

Derfor har Nationalpark Mols Bjerge i årevis drømt om at genoprette livet på havbunden i Syddjurs Kommune. Men hver gang har der ikke været opbakning og fondsmidler at hente.

Nu har en helt ny og gylden mulighed vist sig: En genopretning af revet udenfor den gamle Natomole.

- Der er rent faktisk stadig en lille smule liv i Ebeltoft Vig i modsætning til Kalø Vig, som er helt død. Det er nok kun en brøkdel af, hvad det var engang, men det er derfor, vi skal sætte ind nu, siger, Thomas Stampe Petersen, der er landskabsforvalter og naturprojektmedarbejder hos Nationalpark Mols Bjerge.

Nationalpark Mols Bjerge vil lave et såkaldt superrev - en helt ny måde at skabe liv på havbunden - og hvis projektet lykkes vil man få uger efter, at det nye rev er etableret, kunne opleve et mylder af liv. På sigt kan der igen komme torsk, sej, hummer, ål, havørred, forskellige tangarter og meget andet. Alt det som levede her engang.

Samtidig skal havbunden gøres tilgængelig for alle gennem en ti meter lang "undervandstunnel", hvor man året rundt kan se det maritime liv udvikle sig. Ligesom når man er i Kattegatcentret - bare helt autentisk.

- Havmiljøet har virkelig brug for en hjælpende hånd. Og samtidig er det vigtigt, at vi formidler det, så vi bliver bedre til at passe på miljøet til de næste generationer, siger Thomas Stampe Petersen.

- Det her er en unik chance, som vi ville være de første i Danmark til at gøre.

Men lige nu er det hele bare en vision. For der skal laves utallige undersøgelser, der skal indsamles et stort tocifret millionbeløb, og vigtigst af alt, så skal lokalbefolkningen med om bord. Og det seneste tid har ideen skabt debat og mødt modstand fra nogle af de omkringliggende sommerhuse, der er bekymrede for trafik, toiletforhold og larm.

Thomas Stampe Petersen er en af dem, der selv hopper i dykkerdragten for at dokumentere livet - eller manglen på samme - på havbunden, og har gennem årene selv set havmiljøet forsvinde. Han har blandt andet samarbejdet med fotojournalist Asger Ladefoged, der for nylig udkom med en gruopvækkende billedserie i Berlingske af de døde danske havbunde. Det satte både himmel og hav i bevægelse og fik eksperter til at råbe op og politikere til at sætte nye mål. Miljøminister Magnus Heunicke udråbte endda sig selv som 'havets minister'.

- Et af billederne er taget lige herude i Kalø Vig. Det er virkelig et sørgerligt syn, siger Thomas Stampe Petersen.

- Men folk ser jo oftest bare havoverfladen oppefra og bliver enige om, at udsigten er smuk. Hvis folk kunne se, hvordan det rent faktisk står til under vandet, ville de være meget bekymrede og insistere på, at vi gør noget.

Natomolen har gennem sit 55 år lange liv været både elsket og hadet. Men gennem årene har det nordatlantiske bolværk skabt liv både over og under vandet, hvor lokale og turister har brugt molen til at nyde udsigten, fiske eller hoppe i en kajak, mens dykkere har udnyttet dybderne til at undersøge det undersøiske liv, der har været omkring molen.

Ideen om en maritim genopretning netop her opstod i 2020, da der begyndte at være snak om at fjerne molen.

- Grundejerne kontaktede os (Nationalpark Mols Bjerge, red.) for at høre, om ikke man kunne lave noget andet, hvis molen engang forsvandt, forklarer Thomas Stampe Petersen.

Og det var Nationalpark Mols Bjerge naturligvis interesserede i og begyndte med det samme at undersøge mulighederne.

- Vi har to gange før i samarbejde med lokale ildsjæle i Ebeltoft søgt om penge til at lave et stenrev, som man har lavet 20-30 steder rundt i landet. Men fondene har sagt nej. Så vi vidste godt, at nu skulle der noget andet og noget mere til.

Derfor kom man på ideen om et superrev.

Et superrev er en idé skabt af kunstnergruppen Superflex om at genetablere 55 kvadratkilometer rev rundt i Danmark. Projektet blev i 2021 blev indviet af Kronprins Frederik.

I samarbejde med marinebiologer på Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua), ingeniører på Dansk Teknologisk Institut (DTU) og en række udenlandske universiteter, har de udviklet kunstige formationer, der har en optimeret overflade og skaber en bedre rev for havlivet.

Helt konkret betyder det, at i stedet for at "bare" at dumpe store sten på havbunden, som når man laver et stenrev, så er det kunstige rev lavet formationer, der i sin form er inspireret af blandt andet koraller. Formen er dynamisk og fyldt med huller, revner og tunneller sådan at fisk, snegle og meget andet kan danne huler og tage bolig i revet.

Et superrev er en potentielt langt mere effektiv måde at genoprette havmiljøet på, og hvis visionen lykkedes, vil superrevet ved Ebeltoft Vig være være det første, største og det mest kystnære i hele landet.

Hvad ville der ske, hvis man lod være med at gøre noget, når molen er væk? Kan man ikke lade naturen og biodiversiteten udvikle sig selv?

- Hvis ikke vi gør noget, så kommer havmiljøet i vigen kun til at dø endnu mere. Ligesom vi har set indtil nu. Der har rent faktisk været noget maritimt liv omkring molen, men det kommer til at forsvinde hurtigt efter, at molen er væk. Hvis vi bare lader stå til, bliver det hele snart død sandbund, og der vil aldrig komme fisk og et diverst liv.

En anden vigtig opgave er derfor at vise folk, hvordan det danske havmiljø egentlig er. Hvilke fisk lever der? Hvad lever de af? Hvorfor kommer der alger og tang? Og hvorfor dør det hele?

- Det er en vigtig opgave for os (Nationalpark Mols Bjerge, red.) at lave naturformidling, ligesom vi gør på land, hvor vi inviterer ud og fortæller om biodiversitetsprojekterne eller rejser fugletårne, så folk kan opleve naturen, siger Thomas Stampe Petersen.

Og det er her, den undersøiske tunnel kommer ind i billedet.

- Jeg forestiller mig, at skoleklasser kan få mulighed for at se vores havbund, som den virkelig er og ikke i et kunstigt miljø. Og jeg forestiller mig en bedsteforælder der tager sit barnebarn med i hånden og viser hende havbunden. Det vil blive en unik mulighed for at opleve havmiljøet.

Med kombinationen af det genoprettende superrev og den nytænkende undervandstunnel, håber Nationalpark Mols Bjerge, at projektet vil være attraktivt for fonde at investere i - hvilket er en nødvenighed for, at visionen nogensinde kan blive en realitet.

Men det er dog især undervandstunnellen, der har skabt røre i lokalsamfundet og projektet er blevet beskyldt for at skulle være en turismemagnet.

Flere nærboende borgere bekymrer sig om infrastruktur- og toiletforhold, da der ved den gamle Natomole ikke var parkeringspladser nok og store problemer med, at molens gæster benyttede nærliggende sommerhushaver som toilet. Derfor vil Nationalpark Mols Bjerge lave den gamle pumpegrund om til et grønt område til gavn for områdets beboere med måske legeplads, bål og shelter, hvor der også er toiletfaciliteter og parkering.

- Vi har allerede mødtes med grundejerbestyrelserne, som er meget positive overfor projektet, siger Thomas Stampe Petersen.

- Men sommerhusejere tæt på frygter, at det bliver et kæmpe sted med bomme og betalingsparkering og alt muligt. Det er jo slet ikke det vi vil. Vi vil gerne gøre det tilgængeligt for alle og derfor mener vi, der skal være gratis og at der skal være åbent døgnet og året rundt, så man virkelig kan opleve havbunden forandre sig.

En anden bekymring går dog på, at der bliver larm, hvis tunnelen skal være gratis og åbent døgnet rundt.

Kan man lave en model hvor den ikke har døgnåbent eller er gratis, men man skal booke adgang?

- Det kunne man sagtens forestille sig. Alle de ting er slet ikke besluttet endnu. Indtil nu er det bare drømme, og jeg vil sige at vi lige nu har nået 2 procent af planen.

Der er stadig en lang proces og mange år, før superrevet, tunnellen og molen kan blive en realitet. Men en vigtig vej, som ikke bare handler om havbundslivet lige her i Syddjurs, men om at sikre de danske havbunde i fremtiden.

- I eksempelvis Panama er mere end halvdelen af havbunden beskyttet. I Danmark er det under 10 procent. Vi har en helt fejlagtig opfattelse af, at vi er et foregangsland, men det er vi desværre ikke. Lige nu går det stadig den forkerte vej, siger Thomas Stampe Petersen.

Derfor håber Nationalpark Mols Bjerge på at få den lokale opbakning, der skal til for at søsætte projektet.

- Vi vil jo ikke lave et nyt Djurs Sommerland eller et Kattegatcenter, hvor turister vil strømme til i tusindvis. Men vi vil gerne lave et rev, der reelt betyder noget. Vi vil gerne lave noget, der er virkelig ambitiøst for havmiljøet.

Så længe mands minde kan huske, har molen ved Lyngsbæk Strand været et yndet udflugtsmål for lokale og turister.

Der er noget dragende ved at kunne gå ud på molen, nyde solnedgangen, fiske eller bade på molens ydersider, hvor havbunden er hele syv meter under overfladen.

Har man sin daglige gang i området har man næppe undgået at bemærke det gule hegn, som nu omkranser betonmolen, og undertiden lyder der høje drøn fra den store gule kran, som i de seneste uger har været i gang med at pille molen fra hinanden.

- Det skal gøres i den rigtige rækkefølge, ellers begynder der pludselig at vælte ind med vand, fortæller Martin Christensen.

Han er maskinfører og betjener den 65 ton tunge gravemaskine, der nu er fortrop i at fjerne resterne af Natomolen, som den kaldes i folkemunde.

Mens den kolde krig rasede mellem øst og vest, manglede Nato i 1960'erne en sikker havn, hvor alliancens skibe kunne tanke brændstof i sikkerhed samt til ind- og udskibning af dieselolie og forsyninger til primært det danske og vesttyske søværn.

Placeringen blev valgt, fordi der ved Lyngsbæk var så dybt, at søværnenes skibe kunne lægge til i den ellers lavbundede vig.

Nu er der udbrudt krig i Europa med Ruslands overfald på Ukraine, men Lyngsbæk Pier - eller Natomolen - har for længst udspillet sin rolle som militært anlæg, konstaterer Børge Hansen, der er ledende projektleder hos Forsvarets Ejendomsstyrelse.

- Det er Nato som i sin tid byggede molen. Og derfor er det også Nato, der nu sørger for, at molen bliver pillet ned igen. Det har faktisk ligget i aftalen, siden molen blev bygget, at den skulle fjernes igen, når der ikke længere er militært brug for den i Nato, siger Børge Hansen.

På en måde kan man sige, at Nato er kunde hos det danske forsvar, for det er Danmark, som på vegne af Nato står for arbejdet med at fjerne molen.

- Når der lander sådan en opgave på vores bord, så løser vi den. Og det har længe været besluttet, at molen skal fjernes, og det bliver den nu, konstaterer Børge Hansen, som vurderer at de sidste synlige spor af den kolde krig er væk fra Lyngsbæk Strand inden jul.

Det er mildest talt nogle dage siden, at der for alvor var militær aktivitet ved molen, og offentligheden har i årevis brugt molen som udflugtsmål.

Men den klassiske koldkrigskonstruktion i beton og stål har også delt vandende i mere end en forstand og skabt splid og mundhuggeri blandt især sommerhusejerne i baglandet.

Som SyddjursLIV fortalte for snart to år siden i september 2021 har der længe været mindst tre holdninger til molen.

- Molen giver anledning til lidt gnidninger. For der er rigtig mange forskellige holdninger til den. Og de er alle sammen fornuftige at lytte til og fuldt forståelige, fortalte Ole Bering dengang.

Han er pensioneret oberst og havde sat sig for at forsøge at mæle i konflikten om molen.

- Dem, der bor tæt på molen, ønsker den i udgangspunktet hen, hvor peberet gror. De bryder sig overhovedet ikke hverken molen eller om luftgenerne fra det stillestående vand på indersiden af molen, og allerhelst vil de gerne have revet molen ned, så de får deres udsigt, deres strand og deres friske havluft tilbage, forklarede Ole Bering, inden han fortsatte med de såkaldte moleromantikeres ønske.

- Det er en gruppe, som elsker molen i den nuværende form og udseende. De ser molen som en vigtig del af historien og som et stort aktiv for området, hvor der gås ture, hygges, bades, fiskes, dykkes og meget mere. Denne løsning kræver en større restaurering, som der skal findes "ret mange penge til", som Ole Bering udtrykte det.

- I midten af de to holdning er den gruppe, som har erkendt, at molen skal fjernes, men som samtidig ønsker, at der skal skabes noget i stedet for. De ønsker, at de mange aktiviteter stadig skal være en del af livet i området, forklarede Ole Bering.

Der findes også en gruppe på Facebook, som i årevis har kæmpet for, at molen skal blive stående.

Der har været mange forskellige forslag, sonderinger og diskussioner om molens fremtid, men ingen er kommet op med den plan, der sikrer en overtagelse af molen fra Nato med alle de vedligeholdelsesforpligtelser, der hører med.

- Der er ikke nogen, der vil overtage molen. Og hvis man gjorde, vil der følge en masse forpligtigelser med, som det nok umiddelbart kan være lidt svært at få det samlede overblik over.

- Vi har haft Østjyllands Museum ude og kigge, og de synes også, at det er ærgerligt, at den nu bliver fjernet, men sådan er det, siger ledende projektleder Børge Hansen fra Forsvarets Ejendomsstyrelse.

Siden det blev besluttet i Nato, at der endegyldigt ikke længere er brug for molen, er forsvaret også holdt op med at vedligeholde molen, ligesom der heller ikke bliver renset op i den lille indsø på indersiden af molen, som giver anledning til lugtgener på især varme dage.

- Processen med at rive molen ned har været i udbud efter reglerne for den slags, og nu er arbejdet så endelig gået i gang. Herefter trækker forsvaret og Nato sig tilbage fra området og så er det det, siger Børge Hansen.

Morten Led er entrepriseleder hos P. Olesen som i 50 år har levet af- og specialiseret sig i nedbrydnings- og miljøsaneringsopgaver i hele landet.

- Vi laver ikke andet end nedbrydning. Det laver vi til gengæld i alle afskygninger, fortæller Morten Led.

- Vi har erfaring med lignende opgaver, hvor vi har brudt moler ned i Skagen og Aarhus og så ser vi på, hvor lang tid det tog, når vi byder på en opgave som den her, fortæller han.

Morten Led står dybt inde i det, der engang var Natomolens kerne. Dengang hang olieledningerne oppe under molens dæk og førte dieselolie fra de enorme siloer i Handrup Bakker og ned til de store og små skibe, der så kunne tanke, losse eller læsse ved molen.

Arbejdet med at rive molen ned er i fuld gang, og der er synlige tegn på, at den kolde krig er ved at tage afsked med Ebeltoft Vig.

- Inden den store gravemaskine kan komme til, har vi haft et hold til at strippe molen for installationer, og så har det været nødvendigt at slibe det farlige maling fyldt med tungmetaller og spunsene, som er de metalkonstruktioner, der udgør molen yderside, fortæller Morten Led.

En stor opgave, som har krævet både heldragter og åndedrætsværn.

- Det går efter tidsplanen, og jeg regner med, at vi godt kan være færdige inden jul, konstaterer Morten Led.

Han stopper op på behørig afstand af den 65 ton tunge gravemaskine, der konstant arbejder helt ude i spidsen af molen og venter på at få øjenkontakt med maskinfører Martin Christensen, som er fuldt optaget af arbejdet.

Da han ser chefen, slukker han bæstet, åbner døren til førerhuset, stiller sine træsko frem og lader sine strømpesokker glide hjemmevant på plads i træskoene uden hælkappe.

- Ville du ikke også tage skoene af hjemme i stuen? Det er det samme her. Det førerhus er mit andet hjem, og så må der godt være lidt pænt og rent, siger Martin Christensen.

Han har mange års erfaring med at håndtere kranen, og nedbrydning af Natomolen er et job, han har styr på.

- Det er faktisk Martin selv, der styrer pladsen herud til dagligt. Det er jo ham, der ved, hvornår lastbilerne skal komme, og hvornår der er brug for mere brændstof. Det er han langt bedre til end mig, konstaterer entrepriseleder Thomas Led.

Selv om nedbrydningen ved første øjekast ligner kaos, så er der styr på selv den mindste detalje. Arbejdet skal gøres i den rigtige rækkefølge, og der skal være en god plan, så arbejdet skrider så effektivt som muligt fremad.

- Først skal alt betonen brydes ned helt ud til spunsene. Så skal der ryddes op, så skærer manden kan komme til at skærer spunsene ned, forklarer Martin Christensen.

På den måde fjerner han så at sige indmaden i molen ned til havoverfladen.

- Derefter skal jeg arbejde mig baglæns fra spidsen af molen og ind til land. Det handler om at få gravet hele fundamentet op og kørt væk.

- Og når først vandet kommer frem, så kan jeg ikke køre tilbage igen. Det hele skal med første gang, konstaterer Martin Christensen.

Fra gravemaskinens førerhus har han en vidunderlig udsigt til Ebeltoft Vig, og selv om han selvfølgelig koncentrerer sig om arbejdet, glæder han sig over udsigten hver eneste gang han kravler op i førerhuset eller ned.

- Det kræver lidt planlægning at få det hele med, for der er ikke to moler, der er ens. Eller to nedbrydningsopgaver for den sags skyld.

- Til sidst er det kun spunsene, der står tilbage. Det er de jernplader, der er banket ned i havbunden, som molens yderste belægning. De skal fjernes fra havsiden med en skibskran. Når de til sidst bliver trukket op, er der ikke mere tilbage, og så er vi færdige, siger Martin Christensen, inden han igen sætter sig tilbage i førerhuset, tager skoene af og tænder op under gravemaskinens mange kræfter.

I bunden af den smukke Ebeltoft Vig rager en mole ud i vandet som en rusten finger. Det har den gjort siden 1968.

Den gang var molen en vigtig del af den nordatlantiske forsvarsalliance Natos bolværk mod kommunismen mod øst. I dag deler den vandene i mere end en forstand.

Molen er et yndet udflugtsmål og et fremragende fiskested på grund af vanddybden på molens ydersider. Af samme grund springer tusindevis af badegæster i vandet fra molen om sommeren. På den måde er molen og den aktivitet, der er omkring den, et stort aktiv for mange i området.

Men i baglandet blandt sommerhus- og husejerne i grundejerforeningen Femmøller Strand og naboforeningen Østervang har der længe været lidt muren i krogene og meget delte holdninger.

- Molen giver anledning til lidt gnidninger. For der er rigtig mange forskellige holdninger til den. Og de er alle sammen fornuftige at lytte til og fuldt forståelige, siger Ole Bering.

- Dem, der bor tæt på molen ønsker den i udgangspunktet hen, hvor peberet gror. De bryder sig overhovedet ikke hverken molen eller om luftgenerne, og allerhelst vil de gerne have revet molen ned, så de får deres udsigt, deres strand og deres friske havluft tilbage, fortæller Ole Bering, inden han fortsætter med de såkaldte moleromantikeres ønske.

Det er en gruppe, som elsker molen i den nuværende form og udseende. De ser molen som en vigtig del af historien og som et stort aktiv for området, hvor der gås ture, hygges, bades, fiskes, dykkes og meget mere. Denne løsning kræver en større restaurering, som der skal findes "ret mange penge til", som Ole Bering udtrykker det.

- I midten af de to holdning er den gruppe, som har erkendt, at molen skal fjernes, men som samtidig ønsker, at der skal skabes noget i stedet for. De ønsker, at de mange aktiviteter stadig skal være en del af livet i området, forklarer Ole Bering.

Han er pensioneret oberst med hus i bakkerne ned til molen, og så er han næstformand og "molemand" i grundejerforeningen Femmøller Strand, som tæller godt 475 betalende medlemmer.

I mange år har molens fremtid været et fast emne på grundejerforenings generalforsamling.

- Og år efter år hørte vi på generalforsamlingen, at der var en dialog i gang, men det dækkede reelt over, at der ikke skete noget, fortæller Ole Bering, som i 2019 stillede op til bestyrelsen i håb om at kunne bringe sagen et skridt videre.

- Jeg tror, at alle har en mening om molen og om, hvad der skal ske. Jeg vil meget gerne være med til at skabe en rigtig god løsning for så mange som muligt. Sammen med gode folk, har jeg derfor prøvet at lytte til de forskellige holdninger, der er, fortæller Ole Bering.

Forhistorien er lang, men i den helt korte version er der to fundamentale problemer med molen.

For det første så har molen ændret strømforholdene og dermed den naturlige iltning af vandet på indersiden af molen. Det betyder, at der har samlet sig store aflejringer af sand, og at der gennem årene er skabt en lille lagune, hvor vandet stort set står stille. Sammen med den tang, der trives i det stillestående vand, opstår der en "ganske ildeluftende duft", som Ole Bering diplomatisk formulerer det.

- Det kan give nogle ret kraftige lugtgener. For sommerhusene helt nede ved vandet er det meget slemt, og så aftager lugten gradvist efterhånden, som man kommer længere væk, fortæller Ole Bering.

Selv bor han små 10 minutters gang fra vandet, og hver sommer bliver mindst et par svømmeture aflyst, fordi lugten simpelthen er for kraftig.

For det andet betyder de ændrede strømforhold omkring molen, at vandet nu graver sig ind i kysten på molens østlige side (til højre for molen på billedet nedenfor) ud for grundejerforeningen Østervang.

- Alle grundejere på den østlige side af molen og hele vejen rundt oplever gener fra molen, siger Anna-Kathrina Hansen.

Som formand for grundejerforeningen Østervangs 200 parceller kender hun kun alt for godt til luftgener.

- Da vinden ofte er fra vest, så oplever vi generne kraftigt. Derudover, så eroderer kysten. Under normale omstændigheder vil strømmen i vigen fordele sand rundt langs stranden. Men det ophobes jo bagved molen nu, konstaterer Anna-Kathrina Hansen.

- Siden det strategiske behov for molen er blevet mindre og helt er forsvundet, så har vi drømt om at slippe af med den, konstaterer hun.

Gennem årene har mange ting været forsøgt. Da molen blev genåbnet for offentligheden omkring 2011, så de syddjurske politikere et stort potentiale i at udvikle området til en sand attraktion.

I løbet af 2014, 2015 og 2016 var der workshops om, hvordan området kunne udvikles. Flere outdoor-aktører, Mols Bjerge og mange flere var med i idéudviklingen, men det fik en ende, da en rapport fra søværnet slog fast, at molen var i så dårlig stand, at det ville koste op imod 20 millioner kroner at sikre den for fremtiden.

I 2017 var byrådets interesse for at overtage molen frosset til is, og nu lød beskeden, at kommunen på ingen måde ønskede at overtage noget som helst.

Så skete der ikke rigtig mere. Luften var gået ud af initiativerne og virkelysten, og frem til 2019, hvor Ole Bering blev valgt ind i bestyrelsen lå molen og forfaldt, hvor den altid har ligget.

- Vi arbejder videre med den løsning der hedder, at molen skal væk, og at der skal være et eller andet her bagefter, fortæller Ole Bering som i 2019 var med til at få skub i sagerne igen.

Med en fortid i forsvaret trykkede den tidligere oberst processen venligt på maven, og nu begynder arbejdet med at fjerne molen, lover Christian Walter, som har den mundrette titel af chef for Ejendomssektionen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, som ligger i Hjørring.

- Det er Nato, der ejer molen, og derfor er det også Nato som finansierer, at den bliver taget ned, og at området bliver reetableret. Det arbejde går i gang inden året løber ud, og vi regner med, at det fortsætter et stykke ind i det nye år, oplyser Christian Walter.

Han oplyser, at Nato ikke er interesseret i at indgå i planerne om en eventuel udvikling af området, når molen er fjernet.

- Jeg synes, at de planer som blandt andre Ole Bering taler om er meget beundringsværdige og rigtig gode idéer, men vi kan ikke spille nogen rolle i det arbejde, konstaterer Christian Walter.

Nu bliver molen altså fjernet, og og så er vi tilbage ved den spørgeskemaundersøgelse, som grundejerforeningen Femmøller Strand har sendt ud til sine små 500 medlemmer.

Drømmene er store både for området omkring den nuværende mole men også for en fremtidig sammenhæng med de arealer, hvor der lige nu ligger en pumpestation og tre gigantiske brændstoftanke. Men lige nu slås der koldt vand i blodet.

- Vi spørger medlemmerne om, hvad de drømmer om, at området skal kunne, når molen er væk. På den måde håber vi at kunne finde den rigtige balance. Både for dem, der ønsker sig fred og ro og dem, der godt kan lide, at der sket lidt i vores område, forklarer Ole Bering.

To arkitekter har tilbudt at hjælpe med de indledende streger til skitseforslag, som senere kan præsenteres for Syddjurs Kommune.

- Det er helt afgørende, at kommunen kan se mulighederne i at være med. Vi har ikke mange hundrede tusinde kroner til at lave skitseforslag for. Vi forstiller os og håber på, at kommunen vil være med til at skabe noget, som de i udgangspunktet ejer, og som vi så faciliterer og måske driver. Vi har også kræfter til at hjælpe med at søge fonde og andre former for finansiering, lover Ole Bering.

Hos naboerne i Østervang er Anna-Kathrine Hansen indforstået med, at den nuværende mole kan erstattes af noget andet i nogenlunde samme omfang, som molen har i dag.

- Så længe det sikres, at der bliver en naturlig gennemstrømning af vand og materialer rundt i vigen, så er det i orden med os, siger hun.

Alle, uanset hvem det er, er enige om, at et nyt projekt skal have ordentlig parkeringsforhold og ikke mindst toiletfaciliteter, hvis der overhovedet skal etableres noget som helst.

Og måske er der håb forude. For i kommunen er interessen vokset ved udsigten til, at den gamle mole bliver fjernet.

- Vi er meget interesserede at indgå i en dialog om, hvad der skal ske i området. Både med hensyn til muligheden for at fastholde aktiviteterne, men også i forhold til de øvrige arealer, som forsvaret har i området, siger kommunens teknik- og miljøchef Rune Asmussen.

Han henviser til arealet hvor pumpestationen i dag ligger og til området, hvor de store brændstoftanke er besluttet. Dermed er der måske udsigt til, at kommunen og forsvaret kan mødes og se om, der kan findes en løsning.

En løsning som måske betyder, at Ole Bering og hans fæller også kan finde en løsning, hvor enderne i Ebeltoft Vig kan nå hinanden.

- Hvis det sker, så vil det glæde mig meget. Jeg er langt fra den eneste, som arbejder for det her, men det vil glæde mig, hvis det sker på min vagt, siger den pensionerede oberst og "molemand".