Fodboldspillere i Hornslet og Ebeltoft glæder sig.  Begge steder er der nye kunstgræsbaner på vej.

Men internt er klubberne i dilemma, for der venter nye miljøkrav til banerne lige rundt om hjørnet, så er det etisk forsvarligt at lave baner, der ikke lever op til kommende standarder? Også uden for klubberne giver banerne anledning til rynkede bryn. Nogle finder det urimeligt, at kommunen støtter projekterne med fire millioner, når der samtidig er skåret i ældreplejen.

At banerne vil være et plus for klubberne, det er hævet over enhver diskussion:

- Der er mange fordele ved kunstgræsbaner, siger Heine Skovbak Iversen (R), der er formand for Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget.

- Man kan udnytte en kunstgræsbane langt mere effektivt. Så når en klub får bare én kunstgræsbane, så kan mange hold spille på den, fordi den simpelthen kan holde til mere. Og så er det jo bare megafedt at spille på kunstgræs. Der er ikke buler, huller eller spor fra traktorer.

Heine Skovbak Iversen har i årevis kæmpet for en kunstgræsbane i Ebeltoft, hvor han også sidder i Ebeltoft IF Fodbolds arbejdsgruppe om kunstgræsbaner.

Og nu kan Ebeltoft endelig se frem til en ny bane, ligesom klubben i Hornslet, der hver især har fået tildelt to millioner kroner af kommunen til at anlægge en kunstgræsbane. Nu begynder klubbernes arbejde for at finde de resterende midler og beslutte, hvilken type af bane, de skal anlægge.

Fra verden udenom fodboldklubberne skaber de nye baner dog debat ikke mindst på SyddjursLIVs Facebookside, da vi i denne artikel beskrev, at byrådet havde lavet besparelser for 25 millioner, som blandt andet har ramt ældreområdet. Her sparer man på rengøring og vedligeholdende træning i hjemmet.

Det fik flere læsere til at undre sig: Hvordan man kan finde penge til kunstgræsbaner, når man ikke har råd til ordentlig ældrepleje?

Er det rimeligt at bruge fire millioner på nye kunstgræsbaner, når man har et meget stramt budget og samtidig skærer i ældreplejen?

- Banerne har været til lokalpolitisk debat i årevis, og distriktsrådene og idrætsforeningerne har virkelig haft det som et stort ønske. Jeg synes desværre, at det ofte bliver en kritik af kulturområdet, når vi prioriterer det i budgettet, siger Heine Skovbak Iversen.

Men kan du forstå, at der er borgere, der undrer sig over, om fodboldbanerne vigtigere end ældrepleje? 

- Ja, det kan jeg godt. Men pengene til banerne kommer fra anlægsbudgettet, mens besparelserne, vi skulle finde, var i servicen til borgerne. Vi er stramt styret oppefra og kan ikke bare flytte penge fra den ene pulje til den anden.

Hos Ebeltoft IF Fodbold forstår man godt kritikken, men mener alligevel, at banerne er vigtige:

- Som samfundsborger er jeg selvfølgelig ked af besparelserne på ældreområdet, men når jeg ser det fra fodboldklubbens vinkel, giver det mening, siger Jeppe Hansen, der er formand for klubben.

- Jeg er glad for, at man har prioriteret de unge mennesker, for siden corona har der været nedgang i unge menneskers aktivitetsniveau. Men nu er vi på vej op. Og det er vigtigt, at man har mulighed for at engagere sig i et fællesskab, sådan som man gør i en fodboldklub.

Netop diskussionen om velfærd versus fodboldbaner har fået Henrik Grud Dueholm, der sidder i fodboldbestyrelsen i Hornslet IF Fodbold, til tasterne.

Hos Hornslet IF Fodbold har man oplevet en stor fremgang i medlemstallet - på trods af corona. I 2019 var der 300 medlemmer, i dag er der over 560. Næsten en fordobling. Men ifølge Henrik Grud Dueholm handler det ikke kun om fodboldklubbens behov, men om den nye skole, der er på vej.

- Vi er virkelig udfordret på kapaciteten. Nu er der bygget så meget rundt om stadion, at vi ikke bare kan udvide. Og med den nye skole på vej med 500-600 elever, der sikkert gerne vil ud og bruge noget energi i frikvarteret, vil banerne slet ikke kunne følge med, siger Henrik Grud Dueholm.

I 2020 blev det besluttet, at udbygningen af Hornslet Skole skulle ske ved siden af hallen og altså fodboldbanerne. Første etape med 4500 kvadratmeters nybyggeri for 6.-9. klasse skal efter planen stå færdigt i 2025.

- Allerede da det blev besluttet, at skolen skulle ligge ved hallen, søgte vi om tilskud til en ny kunstgræsbane. For jordbundsforholdene er så dårlige på de almindelige baner, at hvis eleverne fra skolen løber ud og bruger dem i hvert frikvarter, vil de blive helt ødelagte, forklarer Henrik Grud Dueholm.

I Hornslet har man allerede én kunstgræsbane. Men den må man kun bruge med fodboldstøvler. Løber skolebørnene rundt på den med deres gummisko, vil græsstråene blive trådt flade og på sigt ødelagt. Den nye miljøvenlige bane, man vil lave, vil derimod kunne tåle både gummisko, fodboldstøvler og uendelig spilletid fra både skoleelever og fodboldklubben.

- Skolen kommer jo til at have et behov. Hvis ikke vi løser det, så kommer banerne til at blive så slidte, at fodboldklubben ikke kan bruge dem. Så banen vil jo også komme skolen til gavn, påpeger Henrik Grud Dueholm.

I Ebeltoft har man de sidste fire-fem år arbejdet på at få en kunstgræsbane.

Men siden klubberne begyndte deres arbejde, har EU-Kommissionen overhalet dem indenom. I april vedtog den nemlig et forbud mod mikroplast som det gummigranulat, der kommer fra gamle bildæk, der er i kunstgræsplænerne. Den er nemlig til stor skade for miljøet. Forbuddet træder dog først i kraft i 2030.

I Hornslet forsikrer man, at den nye bane skal anlægges bæredygtigt, og der findes allerede nye typer af bæredygtige alternativer som i Lystrup, hvor banens bund er lavet af en blanding af sand, olivenkerner og kork eller i Stavtrup, hvor man har erstattet granulatet med sukkerør.

Men i sidstnævnte klub har man problemer med, at banen fryser og bliver meget glat, når temperaturen bliver under nul grader.

Derfor er man i Ebeltoft IF Fodbold endnu ikke sikre på, hvilken vej man vil gå, siger Heine Skovbak Iversen, der sidder i klubbens arbejdsgruppe og har besøgt utallige både gamle og nye, bæredygtige baner.

- Det er svært med de alternativer, der er lige nu. Eksempelvis er kork nedbrydeligt, og vil det så rådne med årene? Nogle steder har man puttet sand i, men det resulterer i, at de små grønne græsstrå kommer til at hvirvle omkring, og det er også forurenende. Og CO2-belastningen ved at anlægge en korkbane er dobbelt så stor som at anlægge en med gummigranulat, forklarer han og påpeger muligheden for at anlægge en bane med gummigranulat inden forbuddet træder i kraft.

- Flere steder gør man forsøg med, om man kan indkapsle banen og lave et område udenfor, hvor man kan børste granulatet af, så det ikke bliver spredt rundt omkring. Kan det så gøre forureningen mindre?

Ville det ikke være uetisk at anlægge en type af bane, som er ved at blive udfaset på grund af forurening? Det er vel borgerne i Ebeltoft, det vil gå udover?

- Jeg siger ikke, at vi skal anlægge gummibaner, men vi må godt gøre det, som lovgivningen er nu. Vi skal være meget klogere på, hvad udledningen egentlig er og hvilken mulighed, der er den bedste. Og så kan det jo være, at vi i mellemtiden kan forsøge at mindske udledningen fra de kunstgræsbaner med gummigranulat, vi allerede har rundt i kommunen, siger formanden for Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget.

Onsdag den 26. april skal EU-kommissionen stemme om et forslag om forbud mod bevidst tilsat mikroplast, og det kan få store konsekvenser for de århusianske fodboldklubber.

Mange af dem har nemlig kunstgræsbaner med gummigranulat, og bliver forslaget vedtaget, bliver salget af granulat forbudt om otte år. Det betyder, at det er slut med de traditionelle kunstgræsbaner, hvor det løse gummigranulat i mange tilfælde ender i naturen, vaskemaskinen og i sidste ende spildevandet.

Men Lystrup IF Fodbold er ikke bekymret. Foreningen indviede sin nye kunstgræsbane i sommeren sidste år, og den består – modsat mange andre kunstbaner – ikke af gummigranulat.

I stedet for er banens bund lavet af en blanding af sand, olivenkerner og kork, og ifølge Peter Dyhr, som er formand for Lystrup IF Fodbold, har det vist sig at være en hensigtsmæssig blanding.

- Alle de ting, der er i banen, kan opløse sig selv. Det er ting, der kan findes i naturen, så hvis der skulle slippe noget ud, er det ikke det værste, der kan ske. Banen er god at spille på. Den er lige så hurtig som en våd græsplæne. Vi er rigtig glade for den, og vi har bestemt ikke fortrudt, at vi er gået den vej, siger han.

Kunstbanen har kostet lige knap seks millioner kroner at anlægge og har på mange måder gjort fodboldklubben til en helårsklub. Hvor de tidligere lejede sig ind på andre kunstgræsbaner i vintersæsonen, kan de nu træne og spille kampe på hjemmebane.

Og ifølge Peter Dyhr er banen i Lystrup mindst lige så god som baner med gummigranulat.

- Personligt synes jeg, at vores bane er en lille smule blødere at spille på, end mange af dem vi har oplevet andre steder. Bolden har en mere realistisk bevægelse på banen. Den er rigtig fin at spille på, siger han og fortsætter:

- Jeg ved også, at nogle hold er så glade for den, at de hellere vil spille på den end på græs, selvom græsbanerne er klippet og klar til brug.

Fodboldforeningen i Lystrup besluttede allerede tidligt i processen, at den nye kunstgræsbane skulle være uden granulat og pege i en mere bæredygtig retning. Og hvis klubben med tiden får brug for endnu en kunstgræsbane, bliver det en magen til, understreger Peter Dyhr:

- Med de ulemper, det har, kan vi ikke være bekendt at lave flere baner med gummigranulat. Vi har desværre en multibane med gummigranulat, og vi kan jo se, at det er overalt omkring banen.

Problemet med granulatet er, at det sætter sig i både sko, strømper og tøj, og at det i mange tilfælde bliver spredt til naturen omkring banerne og ryger med hjem i vaskemaskinen.

Også fodboldklubben i Stavtrup har en bæredygtig kunstgræsbane. Her er granulatet erstattet med sukkerrør, og selvom idéen er god, har det ført problemer med sig. Ifølge lokalmediet Viby-StavtrupLIV bliver banen nemlig meget glat i frostvejr.

Det problem har de dog ikke i Lystrup.

- Deres problem er, at banen fryser nede i bunden, og så bliver den som en skøjtebane. Det gør vores ikke, for sammensætningen af fyld gør, at det ikke fryser sammen, og heller ikke fryser sammen med plasticgræsset, siger Peter Dyhr, men understreger, at banen ved snefald har været frossen på overfladen.

Han forstår godt behovet for at udfase gummigranulat, men han mener, at man bør give foreningerne god tid til at ændre banerne, og at man i første omgang bør sætte en stopper for opførslen af nye kunstgræsbaner med gummigranulat.

- Foreninger har ikke den store økonomi, og at man lige pludselig skal skifte banerne ud, er ikke så optimalt. Det er meget få klubber, som kan finde en halv million til at skifte fyldet på en kunstgræsbane, siger Peter Dyhr og fortsætter:

- Man er altid velkommen til at komme og besøge os og se, hvordan vores bane ser ud og fungerer.

Syddjurs er spækket med muligheder for at få en helt særlig gastronomisk oplevelse - og måske endda en, du sjældent vil glemme.

SyddjursLIV har besøgt en række af de toneangivende restauranter, bryggerier, røgerier og andre gode steder, som vi vil anbefale dig at lægge vejen forbi, hvis ikke du har gjort det endnu.

For udover den særlige smag af gourmetmad, frisk fisk eller øl, så gemmer der sig bag de store successer en række af særlige mennesker med fascinerende historier. Det er mennesker, der brænder for det de laver og driver det med deres hjerteblod.

Såsom Thomas Bork, der stadig står bag disken i Mols Røgeri trods en ulykke og en sjælden sygdoms diagnose. Eller Joel Prudhomme, der er rejst den lange vej over atlanten for at blive brygmester på Maltfabrikken. Eller Mads Andersen, der nærmest har opfundet sin egen slags vin og er blevet den bedste til at lave det i måske hele verden. Eller Rikke og Morten Storm Overgaard, der trodsede alle odds, da de åbnede Moment og i dag er et internationalt forbillede.

Der er mange grunde til at være stolt af Syddjurs. Herunder får nu ni af dem.

Vi bliver nok aldrig færdig med at portrættere de driftige og inspirerende gastronomiske iværksættere i Syddjurs - så er der nogen, du mener, vi skal besøge, er du velkommen til at skrive til os!

Denne uges nyhedsoverblik handler en del om kommunen, hvor der desværre er flere trælse nyheder. Det handler blandt andet om en række datalæk og en sørgelig rekord. Til gengæld er der en god nyhed fra Feldballe, hvor der til nytår kommer en ny surdejsbager.