Midt i det trafikerede knudepunkt mellem Grenåvej, Randersvej og Ryomvej udenfor Rønde ligger en gammel gård. Et smørhul, du måske knap har bemærket, selvom du er kørt forbi tusind gange, men som snart får et nyt liv som Danmarks største gårdbutik.

- Jeg har haft et øje på denne her gård i årevis. Der kører tusindvis af biler forbi på vejene her hver eneste dag, og derfor er placeringen så perfekt for os, siger Mattias la Cour Jonasson, den ene halvdel af parret bag Gartnergaarden, der står bag den kommende gårdbutik.

Med trafikken vil mange naturligt lægge deres vej forbi, enten til og fra arbejde eller på vej i sommerhus på Djursland. Og når denne nye butik om få måneder åbner de første luger, bliver det som en drive-in, hvor man kan købe kaffe og brød om morgenen og pizza senere på dagen.

- Vi satser stort på vores drive-in. For det vi sælger allermest af, er det, vi selv producerer. Så der kommer til at være fire luger, man kan køre hen til.

Gartnergaarden i Aarhus har haft stor succes som en alternativ gårdbutik, hvor oplevelsen med at "besøge den gamle gård", spise hjemmebag og klappe husdyr har været i centrum. Og efter 2,5 års arbejde på den nye gård i Rønde, flytter Gartnergaarden nu hele produktionen ud til den nye Djursland-afdeling, hvor der bliver et endnu større udvalg, endnu flere klappedyr, ture i gamle kreaturvogne og mange tønder jord, hvor konceptet skal udvikle sig endnu mere.

- Det, vi kan lave herude, er det, jeg altid har drømt om, siger Mattias la Cour Jonasson.

Historien om Gartnergaarden begynder imidlertid på en anden lille gård ikke langt herfra.

- Da vi begyndte på Gartnergaarden havde vi en meget romantisk forestilling om, at det vi kunne dyrke i vores køkkenhave og sælge i butikken, kunne holde os kørende, fortæller Pil La Cour Jonasson, den anden halvdel af parret bag Gartnergården.

Året var 2016 da parret slog dørene op på det, der begyndte som et lille gartneri med butik i en enkelt længe af gården. Der var intet stort branding-setup, fortæller hun.

Kun hende selv, der gik rundt med sin nyfødte i barnevognen og delte flyers ud til naboerne.

- Det var meget mund til mund, og vi arbejdede benhårdt. Folk grinte af os i starten og sommetider havde vi jo også lyst til at kaste håndklædet i ringen. De første 3-4 år fik vi hverken løn eller holdt ferie. Det ville have været nemmere bare at få to normale jobs. Men vi blev ved med at tro på det, siger Pil La Cour Jonasson.

Og pludselig tog det fart.

I dag er der knap 70 medarbejdere på lønningslisten, heraf 25 fuldtidsansatte, i den nu firelængede gårdbutik der sælger alt fra friskpresset juice, hjemmelavet bagværk, tøj, brugskunst samt har en velbesøgt café og et stort område med kælegrise, geder, kaniner og fritgående høns.

Men særligt handler det for parret om at skabe en oplevelse.

- Når man kommer ud til os, skal man have følelsen af at komme på besøg på den gamle gård. Det er nærmest en slags scene, vi har lavet her, hvor vi kan give en ægte og autentisk oplevelse, fortæller Pil La Cour Jonasson.

Hun er til dagligt er i butikken i Aarhus, hvor hun ikke er for fin til - i samarbejde med hendes mor, som også arbejder på Gartnergaarden - at begynde morgenen med to timers støvsugning af butikken, for "så kan man jo lige komme ind i alle krogene," som hun siger.

Snart skal hele gårdspladsen pyntes op til Halloween, så de er klar til efterårsferien. Og efter det kommer julen.

- Jeg tænker altid over, hvor vi kan udvikle os. Skal vi have en ny efterårsdrik? Eller en ny kage? Det er klart, at vi skal blive ved at forny os, hvis kunderne skal komme igen, siger Pil La Cour Jonasson.

13 kilometer nordpå er arbejdet i fuld gang. I gårdspladsen kan man ane en snert af den Morten Korch-stil, de forsøger at skabe, som snart forstærkes af en gammel hestevogn, en brønd, man kan pumpe vand op fra og hvide caféborde.

- Vores drøm er, at cafeen bliver mere integreret i butikken i det nye. Så den ikke bliver adskilt, men hvor man kan sidde rundt omkring, siger Pil La Cour Jonasson, der kommer til at stå for driften i den nye butik, når den åbner.

Selve gårdbutikken bliver stor. Sandsynligvis Danmarks største gårdbutik, mener parret, i den gamle grisestald med flere etager og store vinduer med fantastisk udsigt mod markerne.

I en anden længe er de i gang med at bygge det nye bageri, hvor der skal være fire fuldtidsansatte bagere, og hvor de i øjeblikket venter på en særlig italiensk ovn, som eftersigende skulle være verdens bedste af sin slags, og som bestemmer datoen for, hvornår den nye drive-in kan åbnes. Bageriet er bygget i gamle køkkencontainere fra boreplatforme, der vejer 25 tons.

- Det var dyrere at få containeren fragtet hertil end at købe den, smiler Mattias La Cour Jonasson.

- Men til gengæld er det genbrug, og så kan den holde til de 20 tons jord, vi putter ovenpå, hvor der skal sås blomster og grønt, som man kan se fra vejen når man kommer kørende langt væk fra.

Derudover vil han lave en plantetunnel, som bilerne kører ind igennem, når de skal betjenes gennem en af de fire nye drive-in-luger.

- Vi ligger jo ud til nogle trafikerede veje. Så vi skal selv sørge for at skabe landidyllen. Og det gør vi gennem en masse plantevækst og et stort drivhus, der lukker lidt af. Men der skal heller ikke lukkes for meget af, for folk skulle gerne kunne se os fra vejen.

Landidyllen fortsætter udenfor gården.

- Her har vi mere end 1.500 frugttræer. Primært æbler og pærer. Vi plantede dem sidste år, så vi regner med, at de er klar til at blive høstet næste år, siger Mattias La Cour Jonasson og peger ud over de 14 hektar land, som hører til det nye Gartnergaarden, hvor de allerede dyrker tusindvis af bærbuske, et mix af forskellige typer af nødder, over 40.000 græskar og alle tænkelige slags grøntsager.

Selvom den nye afdeling af Gartnergaarden kommer til at sælge mange af de samme produkter, som den gamle, bliver det også noget andet. Og noget større.

- Det har været min drøm at dyrke meget mere selv, forklarer Mattias La Cour Jonasson, som selv er opvokset på et nedlagt landbrug ved Bønnerup i Norddjurs, hvor han som ung hjalp til på flere af de omkringliggende landbrug.

Han drømmer dog om, at Gartnergaarden skal gøre det på en anden måde, end man gør i det konventionelle landbrug.

- Det er helt klart et ideologisk projekt for os. For vi vil gerne lave et bæredygtigt landbrug, hvor alt vokser naturligt og uden gift, og hvor dyrene har det godt.

Derfor har Gartnergaarden lavet et samarbejde med Aarhus Universitet, som forsker i at bruge skovmyrer til at holde sygdomme væk fra frugttræerne for at undgå sprøjtegift.

- Og det er den fortælling, vi gerne vil give videre til dem, der kommer og besøger os. De skal forstå, hvor produkterne kommer fra.

På den nye gård vil de derfor lave rundture med en gammel kreaturvogn, hvor man kan blive klogere på produktionen af frugttræer, grøntsagsdyrkning og de skotske højlandskvæg.

- Jeg vil ikke lægge mig ud med det konventionelle landbrug, men jeg vil gerne udfordre den måde vi tænker natur og landbrug på. Og jeg håber, at vi vil begynde at udvikle vores fødevareproduktion i den her retning. For i dag kommer alting fra storproduktioner og fabrikker, men det har også en omkostning, for det er vores natur, dyr og klima, det handler om, siger Mattias La Cour Jonasson.

For enden af marken går 600 høns rundt i en stor indhegning.

- Der er ikke mange høns, der har det lige så godt som disse. De har et stort areal og så rykker vi deres hegn rundt, så de hele tiden kan spise frisk græs. Det betyder også, at æggene er propfyldt med vitaminer, forklarer Mattias La Cour Jonasson.

Æggene bruges både i Gartnergaardens bageri, café og sælges som løssalg. Men æg, der er propfyldte med vitaminer, har også en pris. Man må nemlig punge 38 kroner for 10 æg.

- Vi kan ikke konkurrere med supermarkederne, og det skal vi heller ikke. For det koster mere at producere ting på en bæredygtig måde. Men så får man også det bedste af det bedste.

Foruden høns har den nye Gartnergaard 15 skotske højlandskvæg, som går og græsser og som de slagter 4-5 af om året. Derudover kommer de også til at have kælegrise, som der også slagtes af, og heste, æsler, får, kalkuner og kaniner, som man kan klappe og kæle med.

- Vi producerer ting efter sæson, for vi vil virkelig gerne bruge vores egne råvarer. Så det betyder også, at når vi slagter en gris så bruger vi det hele, både i vores café og på vores pizzaer. Og når vi har en stor høst af squash, så bliver der lavet både squash-pizza, squashtærte, squashkage og alt hvad vi kan finde på med squash, smiler han.

Telefonen i Mattias La Cour Jonassens lomme ringer ofte, når der lige skal holdes styr på nogle griseunger eller ællinger, eller der skal træffes beslutning om en udgravning. Mattias La Cour Jonasson har en finger med i spillet i alle dele af den nye Gartnergaarden. Samtidig er han hver morgen inde på gården i Aarhus, hvor han stadig passer alle dyrene.

- Det er svært at afgive ansvaret. Men i dag har vi heldigvis fået ansat en masse dygtige ledere i de forskellige afdelinger, som tænker ligesom os. Så nu er jeg sjældent en del af det daglige salg længere. Lige udover når der skal brændes mandler til jul, for det er jeg altså den bedste til, griner Mattias La Cour Jonasson.

Der er ingen tvivl om, at La Cour Jonasson er et driftigt par: Sideløbende med erhvervseventyret har de fået to børn og istandsat - og solgt - to huse. I dag bor familien med børnene på 8 og 11 ved Kongsgårde på Helgenæs. Så hvad bliver det næste store projekt for dem?

- Vi skal ikke åbne Gartnergaarden flere steder, slår begge parter fast.

- Men vi kommer til at nytænke, om vi kan lave endnu flere events. Måske skal vi lave noget yoga over i laden eller have selskaber inde i hovedhuset, siger Pil La Cour Jonasson.

- Nu skal vi først og fremmest have åbnet hele den nye Djurslandsafdeling, hvor vi begynder med drive-in'en. Og så håber vi på at kunne åbne gårdbutikken måske næste sommer, og derefter vil der komme klappedyr, rundture og alt det andet. Men jeg drømmer da om, at vi kan få endnu mere jord, så vi kan dyrke endnu mere frugt og grønt på bæredygtig vis, siger Mattias La Cour Jonasson.

På en grå briks i Blodbanken Djursland sidder en kvinde, der netop har givet blod, og drikker kakaomælk af en karton med sugerør.

Ved siden af er bioanalytiker Maria Johanson Press ved at klargøre blodet fra tapningen, så det kan sendes til Skejby.

- Hver dag bliver blodet fra vores tapninger sendt til behandling i blodbanken i Skejby, og efterfølgende får vi de mængder tilbage, vi selv bruger på sygehuset her i Grenaa, siger Maria Johanson Press.

Selvom blodbanken fysisk holder til i Grenaa, dækker den hele Djursland, og mange kommer faktisk fra Syddjurs for at donere blod.

Danmark er selvforsynende på blod, og det betyder, at vi - på grund af mængden af bloddonorerne - stort set får det blod, vi har brug for, gennem året.

- Men det betyder ikke, at vi bare kan læne os tilbage. Vi er nødt til stadig at hverve bloddonorer, fordi der hele tiden falder folk fra, og fordi det ikke skader at have for mange, siger Pia Vendelbo Nielsen, der er bioanalytiker og ansat i blodbanken.

Konkret drømmer Pia Vendelbo Nielsen og hendes to kollegaer Maria Johanson Press og Camilla von Lillienskjold om i hvert fald 200 nye bloddonorer inden året er omme.

- Det er ambitiøst, men det er det antal, der skal til, for at holde vores blodbank kørende, siger Pia Vendelbo Nielsen.

I dag er der tilknyttet knap 2.000 bloddonorer i blodbanken.

- Hos os må man give blod hver tredje måned, og så er der altid nogen, der er på pause eller i karantæne på grund af eksempelvis ferie i udlandet eller fordi de har fået en tatovering. Så der skal også mange bloddonorer til, hvis vi skal dække behovet, siger Maria Johanson Press.

Selvom de i blodbanken er glade og taknemmelige for de donorer, de har, er der altså behov for flere.

- Det kræver ikke noget specielt at blive bloddonor, og de fleste mellem 17 og 65 år kan blive det, fortæller Camilla von Lillienskjold.

Der er visse former for medicin, der gør, at du ikke må give blod, ligesom gravide eller folk, der lige har fået en tatovering heller ikke må.

- Men langt de fleste vil være i stand til at give blod på et tidspunkt i deres liv, siger Camilla von Lillienskjold.

Melder man sig som bloddonor, behøver det heller ikke betyde, at det er noget, man skal være resten af sit liv.

- Hver en tapning tæller, siger Maria Johanson Press.

- Faktisk siger man, at hvis hver eneste dansker gav to portioner blod i sit liv, ville vi aldrig nogensinde mangle blod i Danmark, supplerer Pia Vendelbo Nielsen.

Er du bange for nåle, er det heller ikke en hindring for at give blod.

- Vi har plads til alle - også dem, der er bange for nåle, siger Pia Vendelbo Nielsen.

Faktisk er det ikke unormalt, at bloddonorerne er bange for nåle eller utilpasse ved tanken om at give blod.

- Det sker tit, at der kommer folk, som synes det er meget ubehageligt at blive stukket. Men så gør vi hvad vi kan for at berolige dem, og vi sidder også gerne ved siden af og snakker i den tid, tapningen varer, siger Pia Vendelbo Nielsen.

Blodbanken i Grenaa holder åbent fra klokken 14.30 til 20 om mandagen og fra klokken 9 til 14.30 tirsdag, onsdag og torsdag. I åbningstiden er blodbanken bemandet af de tre bioanalytikere, der også agerer som stedets sekretærer på skift.

Når du kommer i blodbanken, skal du udfylde et spørgeskema, der sikrer, at din bloddonation ikke risikerer at skade modtageren af blodet eller dig selv. Har du eksempelvis været på en rejse til udlandet eller er begyndt på en ny form for medicin, er det ikke sikkert, du kan give blod den dag.

Efterfølgende gennemgår en af de tre bioanalytikere svarene med dig, og så går selve tapningen i gang.

- Et menneske har cirka fem liter blod i kroppen, og vi tapper knap en halv liter, siger Pia Vendelbo Nielsen.

Samtidig med tapningen tages der en blodprøve, der blandt andet bruges til at undersøge for hiv og hepatitis. Desuden måles din blodprocent.

- Vi tager kun overskuddet, og derfor skal vi sikre os, at der rent faktisk er overskud. Er din blodprocent for lav, så duer det ikke, at vi tapper knap en halv liter, siger Pia Vendelbo Nielsen.

Selve tapningen tager maksimalt ti minutter, og bagefter er der mulighed for at få et stykke chokolade eller frugt og noget at drikke.

- Når folk går herfra, er det altid med et smil på læben. Selvom tanken om at få tappet blod måske ikke er den rareste, så er vores erfaring, at folk altid synes det er fedt, når det er overstået, for så har de gjort en god gerning, siger Maria Johanson Press.

De tre bioanalytikere oplever tit, at folk kommer fra Syddjurs for at donere blod.

- Vi har en gruppe, der sørger for at bestille tid sammen, og så fylder de en bil og kører herop hver tredje måned. De er langt fra de eneste, for alternativt skal du til Skejby eller Randers. Og vi er glade for, at folk har lyst til at tage turen hertil, selvom den for nogle er længere end for andre, siger Camilla von Lillienskjold.

Pia Vendelbo Nielsen supplerer:

- Bloddonationen i Danmark er noget af det fineste, vi har. Folk gør det frivilligt, uden der er penge eller andet involveret. Og blodet kan vi bruge til at gøre en forskel for andre mennesker. Den tanke er fantastisk.

I ugens overblik er der diskussioner om placeringen af flere vedvarende energianlæg. Blandt andet fortsætter debatten om det nye biogasanlæg, mens der sydligere i kommunen er utilfredshed om tre potentielle vindmøller ved Vosnæs. Derudover skal vi forbi Kolind, hvor den nyåbnede bistro var ved at sejre sig selv ihjel, mens Letbanen godt kan bruge lidt af samme medvind, når de snart vil forsøge at nedbringe antallet af forsinkede tog.