Den ikoniske Kalø Hovedgård lidt uden for Rønde er stadig lige så smuk og dragende, som den altid har været. Også selv om den er helt tom.

For det er den stadig et år efter, at de seneste lejere forlod bindingsværksbygningen.

- Aarhus Universitet kom sådan lidt hu-hej vilde dyr og ville gerne flytte ud af Kalø Hovedgård. Siden sidst i 2022 har det været helt rømmet, siger skovrider Peter Brostrøm fra Naturstyrelsen Kronjylland, der har ansvaret for den statsejede gård fra 1700-tallet.

Da SyddjursLIVs udkom for første gang 11. august 2021 var det med historien om, at Aarhus Universitet efter mere end syv årtier med vildtforskning fra basen på Kalø Hovedgård ville samle det hele på campus i Aarhus.

Universitetet lagde ikke skjul på, at det primært var økonomiske hensyn, der lå bag beslutningen om at rykke vildtforskningen ind til Aarhus.

- Beslutningen har været længe undervejs, og i forbindelse med nogle rokader opstod muligheden for at gennemføre flytningen, fortalte dekan på Faculty of Technical Sciences, Eskild Holm Nielsen dengang.

Dermed var det slut med forskning i de ikoniske bygninger. For trods politisk indsats for at omgøre beslutningen, var den definitiv.

- Beslutningen er truffet endegyldigt. Datoen ligger ikke helt fast, men vi flytter i første kvartal af 2022, sagde leder af Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet Ole Hertel i september 2021 til SyddjursLIV.

Og sådan blev det. Tilbage står de tomme lokale, og det store spørgsmål: Hvad skal der ske med den kendte bygning?

Det er Naturstyrelsen som, på vegne af staten, driver og vedligeholder den ikoniske bygning, og skovrider Peter Brostrøm forsikrer, at den tomme hovedgård får al den kærlighed, udluftning og opvarmning den skal have for at holde sig i god stand.

Det samme gør sig gældende for den lige så ikoniske Kalø Jagtslot, der ligger umiddelbart bag hovedgården med udsigt over Kalø Vig.

Jagtslottet har stået tomt siden sekretariatet for Nationalpark Mols Bjerge flyttede fra slottet og ned i Strandhuset lige overfor Kalø Slotsruin. Ligesom hovedgården er Jagtslottet ejet af staten, siden hele godsejendommen blev taget som krigsskadeserstatning efter anden verdenskrig.

Man træder næppe nogen over tæerne ved at sige, at staten ikke udlejer bygninger ud samme dag, som en lejer smutter. Tværtimod.

Det kan være en stor opgave, og derfor kan det tage lang tid, forklarer skovrider Peter Brostrøm, der løbende er i kontakt med Naturstyrelsens centrale bygningscenter omkring fremtiden for Kalø Hovedgård og Jagtslottet.

- Staten skal først overveje, hvad man vil med bygningerne, før der træffes en beslutning.

- Et scenarie er, at bygningerne skal lejes ud igen. Det vil nok kræve, at der er en lejer, der vil leje såvel hovedgården og Jagtslottet. Vi er ikke et udlejningsbureau, og derfor skal det være samlede lejemål og over en længere periode, fortæller Peter Brostrøm.

Det er også muligt, at der er dele af staten - en styrelse eller andet - som kan bruge de ledige kontorer ved Rønde. Der er mange statslige arbejdspladser fordelt på mange fagområder og ministerier, og derfor kan det også tage sin tid at få undersøgt om, og i givet fald hvem, der kan bruge de to bygninger - og til hvad?

- Et sidste scenarie er, at bygningerne sælges, konstaterer Peter Brostrøm som understreger, at beslutningen langt fra er taget og, at det ikke er ham, der træffer afgørelsen.

Jens Ejler Mikkelsen finder nøglen til den massive trædør frem og åbner døren til en af de mest spektakulære bygninger på Djursland.

Jagtslottet, som det bliver kaldt i folkemunde, er ikke som noget andet. Det er en manifestation af rigdom gennem århundreder kombineret med et stort tilhørsforhold til området omkring Rønde.

Allerede i entréen begynder Jens Ejler Mikkelsen at fortælle om den mageløse bygning og den helt vilde historie, den er en del af.

- Historien om Kalø begynder med mordet på Erik Klipping i Finderup lade 22. november 1286 om natten, hvor kongen blev dræbt med 56 stik.

Jens Ejler Mikkelsen lyder som en, der aldrig bliver træt af at fortælle historier. Han er en af 75 frivillige i Nationalpark Mols Bjerge, og Jens Ejler Mikkelsen tager sig blandt andet af rundvisninger og historiefortælling i Karlsladen, Kalø Hovedgård og ikke mindst Jagtslottet, der sammen med Kalø Slotsruin rummer utallige historier fra middelalderen, stavnsbåndets ophævelse, to verdenskrige, en retssag mod staten og meget, meget mere.

Når historien om Kalø begynder med mordet på Erik Klipping, skyldes det, at marsk Stig Andersen året efter i 1287 var en af syv, der blev dømt for mordet på kongen ved et Danehof på Nyborg slot. Straffen var lovløshed og fratagelsen af al ejendom.

Da marsk Stig Andersen var herre på Kalø, overgik hele herligheden til kronen, mens marsk Stig flygtede. Først til Norge og senere til øen Hjelm, men det er en helt anden historie.

- Mange tror, at Kalø Borgen blev bygget for at bekæmpe fjender udefra, men det er faktisk ikke tilfældet, fortæller Jens Ejler Mikkelsen.

- Den er bygget i 1314 af kongen som en af fire borge i Jylland, der skulle holde de jyske bønder nede efter bondeoprøret i 1313.

En imponerende fæstning, som nærmest var uindtagelig. Men det er også lidt en anden historie.

Kort fortalt var Kalø en magtbastion frem til indførelsen af enevælden i 1660. Herefter mistede borgen sin strategiske værdi.

Kongen forærede borgen til sin søn Gyldenløve til venstre side i 1672, og da denne mest var optaget af livet på de bonede gulve i København, lod han borgen brække ned, og stenene blev sejlet til hovedstaden, hvor Charlottenborg blev opført med stenene.

Kalø Slotsruin har siden været et landmærke i området, men der blev i 1727 bygget en ny hovedgård, som omdrejningspunkt for den enorme produktion af fødevare og dyr på det enorme gods.

Godsejer Benedicte Margrethe Brockdorff, gift "Reventlow", havde sit liv andre steder langt fra Kalø, så godsinspektøren boede med sin familie og tyende på den imponerende hovedgård.

- I 1813 havde kong Frederik d. 6 mistet hele den danske flåde og kongeriget var gået bankerot. I håb om at kradse lidt penge ind, tvang han godserne til at betale seks procent af alt, hvilket kostede mange godsejerfamilier livet, fortæller Jens Ejler Mikkelsen.

Også godsejerne på Kalø, som hurtigt opbyggede en gæld til kronen på 80.000 rigsdaler. Et enormt beløb, selv om godset besad 1100 hektar land.

Den tyske rigmand Martin Johan Jenisch kommer i 1824 Kalø til undsætning. Han køber godset for de 80.000 rigsdaler, man skylder kongen, og så bruger han yderligere 40.000 rigsdaler på at bringe godset tilbage til sine velmagtsdage.

- Det er noget, der skaber glæde på egnen. Godset har jo været arbejdsplads for rigtig mange, som også har mistet deres arbejde på grund af de trange tider. Med Jenisch blomstrer det hele igen på Kalø, og det betyder virkelig noget, fortæller Jens Ejler Mikkelsen.

Godset dækkede nu over 99 gårde, et par møller og et par kirker. Det var en kæmpe arbejdsplads, som alene i Karlsladen beskæftigede 24 mand at slæbe korn fra de 18 vogne, der var i gang ad gangen.

Med Jenisch-familiens ankomst stiger godsets popularitet til nye højder, og det bliver begyndelsen til en stærk samhørighed mellem godset og lokalområdet og lokalbefolkningen.

Ikke nok med at arbejdspladserne vender tilbage, så er den nye godsejer også moderne og progressiv i sit syn på, hvordan sådan et gods skal drives.

Stavnsbåndet var for længst ophævet - i 1788 - men bønderne lejede stadig deres gårde af godset og betalte med deres arbejdskraft.

- Det mindede jo noget om slaveri, og Jenisch fandt det gammeldags. Så han afskaffede det simpelthen på Kalø. Bønderne fik mere tid til at arbejde på deres egne jorde, og der skulle ansættes endnu flere folk på godset, fortæller Jens Ejler Mikkelsen.

I de første årtier drev Jenisch godset fra sit hjem i Hamborg via godsinspektøren på Kalø men med jernbanen i 1880'erne fik en ny generation Jenisch øjnene op for den vidunderlige perle, Kalø er.

Igen og igen kom de på besøg med deres børn og holdt sommerferie i hovedgården. Hvilket betød, at godsbestyrer med familie og tyende på op til 23 mennesker i alt måttes stuves sammen i hovedgårdens ene ende, mens godsejeren og hans familie var på besøg.

- Ikke særlig belejligt eller prangende for nogle af parterne, og derfor besluttede man at bygge et "lille" jagt- og sommerhus bag hovedgården, som familien Jenisch kunne bo i, når de var på Kalø, fortæller Jens Ejler Mikkelsen.

Det skulle være i fire etager. Køkken i kælderen, pragtstuer, privatbolig på første sal og plads til tyende på loftet.

- Det skulle naturligvis tegnes af datidens førende danske arkitekt Hack Kampmann, som har tegnet Jagtslottet, som sommerhuset siden har heddet i folkemunde.

- Der blev ikke sparet på noget som helst, og huset er bygget af de bedste. Der blev hentet træskærere til Danmark fra Norge, og Kampmanns faste samarbejdspartner maler og dekoratør, Karl Hansen Reistrup, fik til opgave at pryde husets fineste rum med natur, nordisk mytologi og glans.

Familien nyder somrene på Djursland, hvor sommerferier og jagtselskaber giver liv og glade dage i jagtslottet, mens hovedgården giver arbejde i massevis til flittige, lokale hænder.

- Når der var jagtselskaber, fik de lokale skolebørn fri fra skole, så de kunne agere klappere, og drive vildtet i retning mod jægerne, fortæller Jens Ejler Mikkelsen.

Den stenrige familie Jenisch, som gjorde meget for at bidrage til lokalsamfundet omkring Rønde og Kalø, kommer fra Hamborg i det, der nu er Nordtyskland. Da familien overtog Kalø, var Holsten dansk, og det samme var derfor familien.

Men da Danmark tabte Holsten efter krigen i 1864, blev familien Jenisch tvangstyske. Ikke umiddelbart et problem for deres relation til Kalø i første omgang.

Heller ikke da den tyske kejser i 1906 adlede Jenisch, så de nu blev von Jenisch.

Men da anden verdens krig brød ud, blev familiens tre sønner Wilhelm - opkaldt efter kejseren - Martin og Johan tvangsindkaldt som adelige til Hitlers hær.

Wilhelm, der som ældste søn ejede godset ved Kalø, faldt på Kreta, og sorgen brød ud i egnen omkring Kalø, hvor godsets ansatte og lokale samlede ind til en mindesten.

Den mellemste søn Martin faldt ved Østfronten, og for at sikre blodsbåndet i familien blev Johan "fredet" og sendt til Silkeborg som kommandant.

- Herfra besøgte han indimellem Kalø. Altid uden uniform. Ingen har mistænkt familien Jenisch for at være nazister. Det var de ikke, fortæller jens Ejler Mikkelsen.

Efter krigen ville den overlevende søn, Johan, gerne tilbage til sine besiddelser på Kalø. Men den danske stat konfiskerede i 1946 al tysk ejendom i Danmark som krigsskadeserstatning, og dermed sluttede Jenisch-familiens æra på godset.

- Johan von Jenisch lagde sag an mod staten, men tabte. Og da staten i 1989 forsøgte at sælge Kalø bød Johan, men fik det ikke. Det viser noget om familiens forhold til Kalø og området, men det blev altså på statens hænder, fortæller Jens Ejler Mikkelsen.

Efter overtagelsen driver staten Kalø Hovedgård videre som tyrestation med otte avlslinjer, da det gik højst, og i 1949 flyttede Landbrugsministeriets biologer ind på Jagtslottet, og en ny æra kunne begynde.

- Biologerne skulle holde øje med vildtet. Hvor mange dyrearter, der var og hvor mange eksemplarer, der var i samarbejde med områdets jægere, fortæller Jens Ejler Mikkelsen.

I godt 40 år kunne biologerne nyde den vidunderlige udsigt fra jagtslottet. Der blev bygget ud med nye kontorer og barakker, og der var gang i arbejdet, frem til 1989, hvor biologerne pakkede reolerne ned og flyttede over i hovedgården, hvor det senere blev lagt ind under Aarhus Universitet.

Herefter stod slottet tomt med undtagelse af en enkel biolog, der boede til leje øverst i jagtslottet. Sådan gik der 20 år mere, inden Nationalpark Mols Bjerge blev indviet i 2009, hvor parkens sekretariat flyttede ind i Jagtslottet.

Her boede de, indtil Aarhus Universitet besluttede at flytte fra Kalø for at samle aktiviteterne inde i Aarhus, og da Nationalparken lejede sig ind hos universitetet, måtte de også flytte. Sekretariatet har i dag hjemme i Strandhuset med udsigt til slotsruinen og lige der, hvor der planlægges et nyt besøgscenter.

- Mens jeg læste på seminariet i 1970'erne arbejde jeg for biologerne på jagtslottet, så jeg har været her meget. Og da jeg gik på pension i 2016, meldte jeg mig hurtigt som frivillig i nationalparken, fortæller Jens Ejler Mikkelsen, som siden har fortalt historier og anekdoter om stedet og de mennesker, der har levet her.

- Jeg kan godt lide at vise rundt. Det er en spændende bygning, og nogle spændende historier, som knytter sig hertil. Og så er det nogle bygninger som betyder rigtig meget for rigtig mange her i området, konstaterer Jens Ejler Mikkelsen.

Han konstaterer også, at både hovedgården og Jagtslottet nu står tomme og har gjort det i et stykke tid. Han konstaterer også, at der ikke er en nogen aktuelle planer for, hvad der skal ske med det fredede, dårligt isolerede Jagtslot, der koster en formue at vedligeholde.

- Der er ikke nogen planer. Men det har jeg, siger Jens Ejler Mikkelsen.

- Jeg drømmer om et museum, der skal formidle jagt- og godshistorien i Danmark. Meget gerne under et af de lokale museer, for så kan vi søge fondsmidler til vedligeholdet.

- Museet kunne også formidle biodiversitet og arbejdet i nationalparken og naturnationalparken. Det kunne drives af frivillige som mig selv og have begrænset åbningstid, foreslår Jens Ejler Mikkelsen.

Han er ved at lave nogle sonderinger, men mere vil han ikke sige for nuværende, konstaterer han en smule hemmelighedsfuldt.