Det var særdeles godt for sommerhusmarkedet i Danmark, da covid-19 rullede ind over os i starten af 2020. Med restriktioner og forbud mod at rejse til udlandet, var der flere, der fik øjnene op for, hvor fedt det kan være at holde sommerferie herhjemme i Danmark. Og det betød, at sommerhusene nærmest blev flået ud af hænderne på ejendomsmæglerne.

Da coronavirussen kom til Danmark i marts 2020, kostede et dansk sommerhus i gennemsnit 16.500 kroner per kvadratmeter.

To år senere - i april 2022 - var gennemsnitsprisen 21.800 kroner - altså knap en tredjedel højere. Og priserne er ikke faldet siden.

Det viser tal fra Boligsiden.

Samme tendens viser sig lokalt på Djursland. I 2019 var den gennemsnitlige udbudspris per kvadratmeter 16.843 kroner for et sommerhus på Djursland. I 2023 er gennemsnitsprisen 21.798 kroner.

At priserne på sommerhuse er steget, kan Jacob Stensgaard, der er ejendomsmægler i Nybolig med kontor i både Auning, Fjellerup og Grenaa, nikke genkendende til.

- For fem år siden kunne vi ikke have solgt et sommerhus for over fem millioner kroner. Heller ikke hvis det var belagt med guld. Nu er det ikke ualmindeligt, at der bliver solgt sommerhuse for fem, seks eller sågar syv millioner kroner, siger han.

Han peger dog også på, at markedet for sommerhuse er ved at ligne sig selv igen efter flere år med efterdønninger fra covid-19.

- Coronaårene var sindssyge. Folk rev sommerhusene af hylderne. Nu er markedet ved at stabilisere sig selv igen, siger han.

Den samme udvikling har man set i Syddjurs, fortæller Rasmus Bech Petersen, der er indehaver af EDC AROS i Ebeltoft, som især sælger mange sommerhuse omkring Ebeltoft og på Mols.

- I foråret 2020 blev der "makset" helt ud, hvor vi solgte hele 238 sommerhuse i området. Det højeste antal nogensinde. I samme kvartal året efter solgte vi 88, siger han.

Selvom hele boligmarkedet tog et nøk opad under corona, var det helt særligt for sommerhusene. I Ebeltoft var der dog også en slags prisefterslæb, som fik priserne til at stige ekstra hurtigt, fortæller han:

- Ebeltoft var virkelig hårdt ramt under finanskrisen, så priserne havde lurepasset i mange år og der var mange huse, som havde ligget længe. Da folk så ville købe under corona, satte det pludselig også gang i salget af boliger med lang liggetid.

I dag er Ebeltoft dog en meget populær sommerhusdestination, fordi man både får bylivet og naturen. Derudover er Knebel meget populær:

- Det er jo særligt, at man ligger midt i Nationalpark Mols Bjerge og grænser op til Helgenæs. Her er virkelig nogle unikke lokationer med udsigt over havet og midt i naturen.

Under covid-19 så ejendomsmæglerne et fald i antallet af sommerhuse til salg.

- Var man i forvejen ejer af et sommerhus, fik man måske øjnene op for, hvor dejligt det var at have sådan et. Samtidig oplevede vi især mange ældre med et sommerhus, der pludselig så, hvordan den yngre del af familien ville låne det. Derfor blev der ikke sat mange sommerhuse til salg, siger Jacob Stensgaard fra Nybolig i Grenaa.

Nu er antallet af sommerhuse til salg igen ved at stige. Ikke nødvendigvis til det niveau, vi så før covid-19, men som med andre områder er markedet også her ved at stabilisere sig igen.

- Når der er åbnet for, at vi må rejse ud af Danmark og holde vores sommerferie andre steder, så er der flere, der sætter sommerhuset til salg, fordi de ikke bruger det, siger Jacob Stensgaard fra Nybolig i Grenaa.

Ifølge Rasmus Bech Petersen fra EDC i Ebeltoft er der i kølvandet på covid-19 sket et skifte i, hvordan folk benytter deres sommerhuse, som også har indflydelse på salget:

- Folk søger et fristed med godt internet, hvor de kan tage ud og arbejde. Og så skal det gerne være i kørselsafstand til arbejdspladsen, så man kan tage på arbejde fra sommerhuset. Derfor sælger vi til rigtig mange fra Midt- og Østjylland, siger han og tilføjer:

- Vi kan se, at folk generelt bruger deres fritidshus hele året, hvor det tidligere var mest i sommerhalvåret. Nu er det et fristed, der også skal kunne inkluderes i hverdagen og ikke bare et sted, man tager til for at holde ferie.

Efter covid-19 har Jacob Stensgaard fra Nybolig i Grenaa oplevet, at det er blevet nemmere at sælge sommerhuse i den dyrere prisklasse - også i Norddjurs.

- Særligt sommerhuse i første række helt nede ved vandet har vi nemt ved at sælge - også til mange penge. Men der er heller ikke mange af dem til salg, siger han.

Under covid-19 oplevede han - som så mange andre ejendomsmæglere - at det var nemt at komme af med et sommerhus næsten uanset prisen.

- Folk var måske ikke desperate, men i hvert fald villige til at betale mange penge for et sommerhus. Der ser vi nu, at priserne er for nedadgående - især for almindelige sommerhuse. Men de nærmer sig stadig ikke det niveau, vi så før covid-19, siger han.

Også i Syddjurs er de dyreste sommerhuse blevet endnu dyrere.

- I dag sælger vi sommerhuse helt op til syv-otte millioner kroner, der for få år siden var røget til måske tre millioner mindre, fortæller Rasmus Bech Petersen.

Et af de områder, der procentuelt har fået et voldsomt løft af priserne, er i omkring Fuglslev, fortæller han:

- Vi har solgt sommerhuse op til tre millioner kroner i området. Det havde aldrig været muligt for fem år siden. Generelt kan vi se, at flere af de steder, hvor man tidligere kunne få et billigere sommerhus - måske helt ned til 7-800.000 kroner - der koster de i dag et par millioner.

Den første lørdag i september kunne de morgenfriske stå op til strømafbrydelse over det meste af Djursland. Strømafbrydelsen ramte borgere i både Knebel, Mørke, Ebeltoft, Rønde, Balle, Ryomgård, Auning, Kolind, Nimtofte, Trustrup, Grenaa, Glesborg og Ørum.

Faktisk er det noget ganske simpelt og ikke mindst almindeligt, der har udløst fejlen i første omgang.

- Det, der nok får udløst fejlen, er, at der sidder fugle og decideret skider ned ad vores isolatorer. Det ser vi af og til. Det kan være en fugl, det kan være et træ, det kan være mange ting. Det er en ganske normal situation, at så sker der en udkobling, siger Bent Myllerup, der er senior director i Energinets kontrolcenter.

- Men det er nogle relativt avancerede systemer, der sidder og passer på vores højspændingsledninger, og det er jo sådan, at hvis der for eksempel kører en landbrugsmaskine ind i vores ledninger, så udkobler vi dem relativt hurtigt af sikkerhedsmæssige årsager for, at ingen mennesker kommer til skade. Men i den her situation er der noget af vores sikkerhedsudstyr, der har mistolket det, der er sket på linjen, og derfor er der blevet koblet en linje mere ud - og det gør så, at der bliver mørkt i et stort område, siger han.

Netop som ejeren af elnettet, Energinet, troede, at man havde fået styr på fejlen, gik strømmen på Djursland igen natten til onsdag i den efterfølgende uge. Nu bør fejlen dog være løst - tror man i hvert fald.

- Efter den første store strømafbrydelse, lavede vi en masse tiltag, og vi troede sådan set, at vi havde fundet fejlen, så vi satte det hele i drift igen. Men få dage senere kommer samme fejl igen, så nu har vi siden da brugt kæmpe ressourcer på at finde ud af, hvad der er galt, og vi har fået fikset noget af det udstyr, hvor vi tror, fejlen er sket, siger Bent Myllerup.

Selvom tekniske eksperter har gjort deres arbejde grundigt, er der dog intet, der er fuldstændig sikkert, fortæller han.

- Vi kan ikke andet end at tro, men vi har en indikation af, at vi har fundet fejlen, og vi har fået sat tingene i drift igen. Der er jo altid en risiko for, at tingene kan koble ud, men jeg tror, at vi har løst den her fejl nu, siger han.

Dermed er den midlertidige konklusion, at borgere på Djursland nu ikke er mere udsatte for strømafbrydelser, end man er alle mulige andre steder i Danmark.

I denne uges overblik er der nyt fra det meste af kommunen. Der er blandt andet en spændende og længeventet butiksnyhed i Ebeltoft. Der er en ny - og positiv - erhvervsmåling for hele kommunen, en spirende forsker fra Ryomgård, mulighed for gratis museumsbesøg for unge og endelig en særlig bygning, der snart sættes til salg.