Livet er for kort til dårlig kaffe. Mads Andersens liv er i hvert fald.

Det første han gør, efter at have givet hånden og sagt goddag, er at beklage den dårlige kaffe, hans kollega hældte op i koppen for tre minutter siden, kort før Mads Andersen selv kom ind i køkkenet.

Ikke fordi kollegaen havde noget valg. Hun smilede og bød velkommen og bød på den eneste kaffe, der var. Og den har ikke imponeret Mads Andersen, siden han og resten af folkene løb tør for "den gode kaffe" for et par uger siden.

Mens han åbner posen med de friske bønner, fylder kaffekværnen op og friskmaler grundsubstansen til en ny kop kaffe, bliver det hurtigt tydeligt, at det ikke kun er dårlig kaffe, Mads Andersens liv er for kort til.

I hvert fald hvis han selv skal beskæftige sig med det.

- Hvorfor nøjes, når man kan få det sublime?

Mads Andersen har klatret i mange år. Det skal både være tilpas svært og tilpas udfordrende til, at det gør ham bedre.

Kaffen er brygget, kopperne står og damper på bordet og roen sænker sig nu, hvor den "gode kaffe" har genoprettet den usynlige ubalance i køkkenet.

- Inden for klatring skal jeg nå mine mål. Men det skal også være lækkert at klatre, så jeg kan nyde det. Og det kræver noget mere kvalitet. Det kræver, at udstyret er godt, og at jeg er god, siger Mads Andersen.

På mange af klatreturene til blandt andet Frankrig og New Zealand er regnvejrsdage blevet brugt på en anden passion. Vin.

- Vinmarker ligger tit op ad bjerge, der er gode at klatre i, så når vejret ikke er til at klatre, er jagten gået ind på gode vinhuse og gode vine, fortæller Mads Andersen.

Han er født og opvokset i vestjyske Tjæreborg mellem Ribe og Esbjerg, der mest er på landkortet på grund af rejsebureauet af samme navn.

Her fik han god, almindelig, dansk mad og en god, dansk, almindelig familie. Men det var ikke hjemme i stuen i Tjæreborg, begejstringen for vin er opstået.

- Jeg tog tit pis på mine forældre, når de havde været over grænsen. Så kørte jeg vin rundt i mit glas og fortalte så om toner og noter i smagen på den vin, de nu lige havde købt 12 flasker af på tilbud, siger Mads Andersen.

Anderledes var det på vinerierne ude i verden. Det var en verden af smag, teknik, processer, håndværk og knowhow, der allerede i en tidlig alder fik fat i Mads Andersen på den nørdede måde.

- Jeg gik simpelthen i gang fra en ende af. Først med Amarone-vine. Der tog jeg et område af ad gangen, indtil jeg havde smagt alt og læst alt om alle vinhuse i Italien. Det tager et par år, konstaterer Mads Andersen

Vin er siden vokset fra interesse til livsværk, og her i køkkenet til Andersen Winery i Vrinners, hvor han i dag brygger verdens nok bedste mousserende vin på frugter og bær, har han for alvor fået lov til at nørde igennem.

- Vi bryder hele tiden nyt land her. Der er aldrig nogen, der har gjort de ting, som vi gør, konstaterer Mads Andersen, og det er store ord at sige om sig selv og egne bedrifter fra en jysk knægt fra Tjæreborg.

Ikke desto mindre er de enige på trestjernede Michelinrestauranter i hele verden.

- På en af klatreturene til New Zealand gik det op for mig, at jeg selv kunne lave vin i Danmark. Hvis de kunne lave en god Pinot Noir i Ottawa, New Zealand, så kunne jeg også, fortæller Mads Andersen.

Og så blev snøren med det langsigtede mål smidt i vandet.

- Om 10 år skal der stå en flaske rødvin her, som jeg har lyst til at drikke, fordi den smager godt, siger Mads Andersen, og former med sine hænder en flaske i luften, der hviler på køkkenbordet.

Det er processen, der tænder Mads Andersen og gør ham nysgerrig efter at forstå, hvordan alting hele tiden kan optimeres og blive bedre. Det handlede om at eksperimentere sig frem år efter år.

Hjemme i garagen voksede mængden af vinudstyr eksplosivt. Der blev plantet en vinmark og Mads Andersen var klar-parat til vin.

- Mit problem var, at det tager lang tid at plante en vinmark. Og det tager endnu længere tid, når der ikke skal mere end to dages frost i maj til at ødelægge hele årets høst af druer, konstaterer Mads Andersen.

Derfor brugte hobbyvinmageren sin tid på at øve sig på andre frugter, mens vindruerne langsomt voksede til. Simpelthen ved at lege, at et æble er en vindrue.

Ved at fryse æblemost og tø det op igen, kan man skille vand fra mosten, så sukker og syrer i mosten minder om druer.

Mads Andersen var i gang med træningen med udstyr hentet i store dele af Jylland.

- Det handlede om at selektere. Finde det bedste og arbejde videre med det. Hele tiden. Det handler altid om kvaliteten. Aldrig om kvantitet. Kun om kvalitet, slår Mads Andersen fast.

Ligesom med kaffe. Og klatring.

For at optimere forholdene på sin mark har Mads Andersen eksperimenteret med frostsikring, jordvarme og drænrør til solvarme for at holde vinen frostfri. Han har taget et par kurser, læst op på forskellige processer og gæringer, selekteret sine æbleeksperimenter, taget et par kurser, læst, selekteret ...

På sin mark havde Mads Andersen plantet druesorten rondo, som egner sig til det danske klima.

Men personligt bryder han sig ikke specielt meget om smagen af den drue, og pludselig en dag gik det op for ham, at det slet ikke var rødvin, han skulle lave.

- Det, jeg står og laver, er det, jeg kan, fortæller Mads Andersen om det øjeblik, hvor vinprojektet første gang tog en drejning.

- Jeg lavede en mousserende rosé. Det var totalt wow. Det lykkedes nærmest i første forsøg, og det smagte helt suverænt.

Blæst helt bagover af smagen, skulle hjernen lige arbejde en postgang mere med at gennemtænke det næste skridt.

- Så skulle jeg lige forlige mig med, at det var den mousserende vej, jeg skulle, husker Mads Andersen.

En af dem, der også hjalp den mousserende vin godt på vej, var Mads Andersens gamle ven fra Tjæreborg Morten Rinder Stengaard.

Han er langt fra så nørdet som Mads Andersen, til gengæld er han langt mere entreprenant og forstår at gribe en god mulighed, når den glider forbi under næsen på ham.

- Morten kom forbi af og til og smagte på det, jeg gik og lavede. Han havde meget svært ved at se, at det skulle blive ved med at være et hobbyprojekt.

- En dag bakkede han ud af min indkørsel, kiggede over på vinmarken og spurgte: "Kan man plante flere?" Så kørte han, og inden han nåede hjem, havde han nærmest sendt en forretningsplan på sms, konstaterer Mads Andersen, og smiler lidt ved tanken om sin ven, som på den gode måde mangler den tålmodighed, Mads Andersen selv har, når det kommer til vin.

Morten Rinder Stengaard kunne ikke vente på, at de der druer på marken var klar en gang til næste år.  Så starten gik med de ting, der allerede var: Mads Andersen og æbler.

Tredje mand i ligningen er madspecialist Frantz Maurice Scott Lundby, som Morten kendte fra et højskoleophold.

Han er connaisseur, uddannet kok og arbejder med at udvikle mad og smag.

Sammen tog de tre på rundtur i Danmark for at besøge vinhuse og smage på vin.

- Det blev lysten ikke mindre af, forsikrer Mads Andersen, og da der var et lokale godkendt til fødevareproduktion ledigt tæt på Frantz' hjem i Vrinners, slog trekløveret til.

Først købte de 400 kilo æbler, men efter tre uger købte de yderligere syv ton æbler og lejede 250 kvadratmeter.

Få måneder efter rundturen i landet var alt klar og alle godkendelser i hus 1. december 2015.

Det første år gav 3.000 flasker mousserende æblevin. År to gav 12.000 flasker.

- Det var mange flasker at have liggende. Vi havde ikke solgt en eneste flaske. I mit jyske sind tænkte jeg, at den lokale købmand måske ville hjælpe med at prøve at sælge vores vin.

Men hverken Morten eller Frantz var indstillet på at begynde der.

- Morten og Frantz var enige om, at ingen nogensinde havde lavet noget, der smagte så godt. Så de ville begynde med trestjernede Michelinrestauranter. Geranium i København blev den første kunde, fortæller Mads Andersen.

Den dag, Geranium som de første i verden købte mousserende æblevin fra Andersen Winery i Vrinners, vandt han også titlen som Danmarks bedste mousserende vin.

Og et år senere leverede Andersen Winery fem faste produkter til fem Michelinrestauranter.

- Jeg gik i lang tid og tænkte 'fake it til you make it' og lige om lidt er der en, der siger "Er det ikke bare æblevin?"

- Og så tænkte jeg, at der ville dukke konkurrenter op alle vegne, men det gjorde der ikke, siger Mads Andersen.

I dag har han for længst sagt sit lærerjob op. Der er lige ansat endnu en vinmager - Anna -, og sidste år blev der sat prop i intet mindre end 110.000 flasker.

- Hun bringer også alle sine erfaringer til bordet, og så bliver vi ved med at udvikle. Der er ingen, der har brugt så mange penge og så meget tid på at lave vin på æbler.

- Det bliver bedre og bedre, og der er ingen der ved, hvad topniveauet er, for det flytter sig hele tiden, siger Mads Andersen.

Han nyder kun at have ét job, så der er mere tid til at holde fri med familien. Og han nyder, at han hele tiden er herre over sin tid.

Som skolelærer var alt lagt til rette efter klokken. Sådan er det ikke mere. Men passionen for vinen og glæden ved at blive bedre er stadig intakt.

Sortimentet spænder i dag over flere end 20 forskellige mousserende vine, og æblerne har fået følgeskab af blandt andet solbær, ribs, stikkelsbær og rabarber.

- Jo mere du ved, jo mere viden er der at holde styr på. Jo mere vin, jo flere gærprocesser og jo sværere bliver det. Og vi er slet, slet ikke i mål. Den næste årgang smager sindssygt godt. Det er ikke så tit, jeg siger det, men det gør den.

- Og næste år laver jeg det om, for der er altid noget, jeg vil lave bedre.

Selvom Mads Andersen nu rejser rundt i hele verden med sine mousserende frugtvine og høster anerkendelse og beundrende blikke blandt sommeliers, hvor end han kommer frem, er der altid forbedringspotentiale.

- Vi bryder hele tiden nyt land, og vi opdager hele tiden nye ting om frugterne og processerne. På den måde er det stadig sjovt og udfordrende, selvom opgaverne er lidt nogle andre nu.

Der skal ansatte til at holde et vineri med flere end 110.000 årlige flasker kørende. Og samtidig er der altid mulighed for at komme ind fra gaden og smage på vinen.

- Det skal vi prioritere. Og det vil vi gerne prioritere.

- Jeg tror på vigtigheden af motivation gennem ansvar og tillid som de bærende kræfter. For det vi laver, kræver passion hver dag. Det kan man ikke købe. Men det er helt afgørende. Det, der driver Andersen Winery, er den faglige stolthed. Ren faglig stolthed, siger Mads Andersen, inden vi rejser os.

Kaffen er drukket, og han skal tilbage til arbejdet. Ikke i vineriet, for der skal bygges en ny butik, og med hænderne rigtigt sat på og en fortid som møbelsnedker oven i alt det andet fra fortiden, gør Mads Andersen da den slags selv.

Siden årsskiftet er det blevet til et væld af artikler her på SyddjursLIV. Artikler om blandt andet politik, kultur, iværksætteri, samhørighed og alt det andet, der foregår lige her i vores kommune.

Måske fik du dem ikke læst i første omgang, eller måske var du ikke abonnent på SyddjursLIV, da artiklerne første gang blev udgivet. Men som abonnent har du netop mulighed for altid at gå tilbage i arkivet og læse vores artikler - helt tilbage til mediets spæde begyndelse for to år siden.

Vi har her samlet de bedste artikler, vi har udgivet i første halvdel af 2023, og flere af dem er gode, længere fortællinger om interessante mennesker i vores lokalområde. Folk, der lever på en anden måde end de fleste af os gør, eller har opnået noget særligt gennem hårdt arbejde. Der er også historier om mental sundhed, Molslaboratoriet og kulturplaner for Syddjurs.

Så grib en kop kaffe og dyk ned i noget af det læsestof om dit lokalområde, som vi her har samlet til dig.

Listen starter med den ældste artikel først. God fornøjelse!

Vi runder tre nyheder fra Syddjurs i den forgangne uge: Bor du i Hornslet, skal du fortsætte koge din vand inden brug. På grund af problemer med det psykiske arbejdsmiljø, har jobcentret fået et påbud. Og så er der dårligt nyt til os, der elsker Simons Brød i Feldballe.

Mere om det hele længere nede.