Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger SyddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Andersen Winery er ved at bygge ny gårdbutik, og den står Mads Andersen selvfølgelig selv for at bygge. Få historien om den driftige iværksætter i dagens nyhedsbrev. Foto: Asbjørn With

Er det ikke bare æblevin?

Selvom han betegner sig selv som en beskeden, jysk dreng fra Tjæreborg, er Mads Andersen ikke bange for at sige, at han er blandt de bedste i verden til det, han laver. Nemlig at lave mousserende vine på blandt andet æble.

Kender du ikke navnet Mads Andersen, så kender du helt sikkert Andersen Winery.

Siden 2015 er drømmen om at producere god, dansk rødvin samt et ønske om at nørde med gær og processer gået fra netop det - en drøm - til at være noget, Mads Andersen rent faktisk lever af. Og med stor succes.

Undervejs fandt han dog ud af, at han ikke ville lave rødvin. Det skulle i stedet være mousserende vin. Og han fandt hurtigt ud af, at han var særdeles god til det - og at det var et produkt, der bestemt er efterspørgsel på.

I dag producerer Andersen Winery mousserende vine i absolut verdensklasse, der kan sælges til Michelinrestauranter, feinschmeckere og vinelskere i både Danmark og udlandet.

Og selvom Mads Andersen i dag ser værdien af sit produkt, var der mange år, hvor han bare ventede på, at nogen ville sige: ''Er det ikke bare æblevin?''

Vi har været på besøg på vineriet og fået historien - fra den spæde begyndelse til nu.

Hvad har jeg ellers med til dig i dag?

🌟 Mulighed for fordybelse. Jeg har nemlig samlet otte af de artikler, vi har udgivet her på SyddjursLIV siden starten af 2023. Fik du dem ikke læst første gang, får du hermed en oplagt mulighed for at fordybe dig i artiklerne i løbet af weekenden.

📰 Du får også ugens nyhedsoverblik, hvor vi zoomer ind på tre nyheder fra den forgange uge.

Det var ordene for mig i dag. Hav det godt, til vi skrives ved igen ✨

Billede af Emma Ahlgreen Haa
Billede af skribentens underskrift Emma Ahlgreen Haa Journalist
  • Andersen Winery er ved at bygge ny gårdbutik, og den står Mads Andersen selvfølgelig selv for at bygge. Få historien om den driftige iværksætter i dagens nyhedsbrev. Foto: Asbjørn With
Vinmager Mads Andersen er ved at bygge ny gårdsalgsbutik ved sit vineri i Vrinners. På væggen har han malet vineriets logo på væggen til ære for SyddjursLIV. Foto: Asbjørn With

Mads Andersen er nok den bedste i verden til det, han laver: - Længe ventede jeg på, at nogen ville sige ''Er det ikke bare æblevin?''

En drøm om at lave dansk rødvin og et ønske om at nørde vin, gær og processer blev i 2015 begyndelsen for Mads Andersens vineventyr.

Undervejs gik han væk fra rødvin, og i dag producerer Mads Andersen mousserende vin på blandt andet æble og andre frugter.

Hans firma - Andersen Winery - har stor succes og har flere gange har høstet både dansk og international anerkendelse. Selv er Mads Andersen ikke bange for at sige, at han er blandt de bedste i verden til det, han laver. Men det er også vigtigt for ham hele tiden at forbedre både sig selv og produktet.

Her får du historien om Andersen Winery fra den spæde begyndelse og til i dag.

På få år er Mads Andersens passion for vin, med gode venners hjælp, gået fra at være nørderi med vindruer, æbler, gær og processer i garagen til at være mousserende vine i absolut verdensklasse, der kan sælges til Michelinrestauranter, feinschmeckere og vinelskere i både Danmark og udlandet.

Livet er for kort til dårlig kaffe. Mads Andersens liv er i hvert fald.

Det første han gør, efter at have givet hånden og sagt goddag, er at beklage den dårlige kaffe, hans kollega hældte op i koppen for tre minutter siden, kort før Mads Andersen selv kom ind i køkkenet.

Ikke fordi kollegaen havde noget valg. Hun smilede og bød velkommen og bød på den eneste kaffe, der var. Og den har ikke imponeret Mads Andersen, siden han og resten af folkene løb tør for "den gode kaffe" for et par uger siden.

Mens han åbner posen med de friske bønner, fylder kaffekværnen op og friskmaler grundsubstansen til en ny kop kaffe, bliver det hurtigt tydeligt, at det ikke kun er dårlig kaffe, Mads Andersens liv er for kort til.

I hvert fald hvis han selv skal beskæftige sig med det.

- Hvorfor nøjes, når man kan få det sublime?

Mads Andersen har klatret i mange år. Det skal både være tilpas svært og tilpas udfordrende til, at det gør ham bedre.

Foto: Asbjørn With

Kaffen er brygget, kopperne står og damper på bordet og roen sænker sig nu, hvor den "gode kaffe" har genoprettet den usynlige ubalance i køkkenet.

- Inden for klatring skal jeg nå mine mål. Men det skal også være lækkert at klatre, så jeg kan nyde det. Og det kræver noget mere kvalitet. Det kræver, at udstyret er godt, og at jeg er god, siger Mads Andersen.

På mange af klatreturene til blandt andet Frankrig og New Zealand er regnvejrsdage blevet brugt på en anden passion. Vin.

- Vinmarker ligger tit op ad bjerge, der er gode at klatre i, så når vejret ikke er til at klatre, er jagten gået ind på gode vinhuse og gode vine, fortæller Mads Andersen.

Han er født og opvokset i vestjyske Tjæreborg mellem Ribe og Esbjerg, der mest er på landkortet på grund af rejsebureauet af samme navn.

Her fik han god, almindelig, dansk mad og en god, dansk, almindelig familie. Men det var ikke hjemme i stuen i Tjæreborg, begejstringen for vin er opstået.

- Jeg tog tit pis på mine forældre, når de havde været over grænsen. Så kørte jeg vin rundt i mit glas og fortalte så om toner og noter i smagen på den vin, de nu lige havde købt 12 flasker af på tilbud, siger Mads Andersen.

Foto: Asbjørn With

Anderledes var det på vinerierne ude i verden. Det var en verden af smag, teknik, processer, håndværk og knowhow, der allerede i en tidlig alder fik fat i Mads Andersen på den nørdede måde.

- Jeg gik simpelthen i gang fra en ende af. Først med Amarone-vine. Der tog jeg et område af ad gangen, indtil jeg havde smagt alt og læst alt om alle vinhuse i Italien. Det tager et par år, konstaterer Mads Andersen

Vin er siden vokset fra interesse til livsværk, og her i køkkenet til Andersen Winery i Vrinners, hvor han i dag brygger verdens nok bedste mousserende vin på frugter og bær, har han for alvor fået lov til at nørde igennem.

- Vi bryder hele tiden nyt land her. Der er aldrig nogen, der har gjort de ting, som vi gør, konstaterer Mads Andersen, og det er store ord at sige om sig selv og egne bedrifter fra en jysk knægt fra Tjæreborg.

Ikke desto mindre er de enige på trestjernede Michelinrestauranter i hele verden.

- På en af klatreturene til New Zealand gik det op for mig, at jeg selv kunne lave vin i Danmark. Hvis de kunne lave en god Pinot Noir i Ottawa, New Zealand, så kunne jeg også, fortæller Mads Andersen.

Og så blev snøren med det langsigtede mål smidt i vandet.

- Om 10 år skal der stå en flaske rødvin her, som jeg har lyst til at drikke, fordi den smager godt, siger Mads Andersen, og former med sine hænder en flaske i luften, der hviler på køkkenbordet.

Foto: Asbjørn With

Det er processen, der tænder Mads Andersen og gør ham nysgerrig efter at forstå, hvordan alting hele tiden kan optimeres og blive bedre. Det handlede om at eksperimentere sig frem år efter år.

Hjemme i garagen voksede mængden af vinudstyr eksplosivt. Der blev plantet en vinmark og Mads Andersen var klar-parat til vin.

- Mit problem var, at det tager lang tid at plante en vinmark. Og det tager endnu længere tid, når der ikke skal mere end to dages frost i maj til at ødelægge hele årets høst af druer, konstaterer Mads Andersen.

Derfor brugte hobbyvinmageren sin tid på at øve sig på andre frugter, mens vindruerne langsomt voksede til. Simpelthen ved at lege, at et æble er en vindrue.

Ved at fryse æblemost og tø det op igen, kan man skille vand fra mosten, så sukker og syrer i mosten minder om druer.

Mads Andersen var i gang med træningen med udstyr hentet i store dele af Jylland.

- Det handlede om at selektere. Finde det bedste og arbejde videre med det. Hele tiden. Det handler altid om kvaliteten. Aldrig om kvantitet. Kun om kvalitet, slår Mads Andersen fast.

Ligesom med kaffe. Og klatring.

Foto: Asbjørn With

For at optimere forholdene på sin mark har Mads Andersen eksperimenteret med frostsikring, jordvarme og drænrør til solvarme for at holde vinen frostfri. Han har taget et par kurser, læst op på forskellige processer og gæringer, selekteret sine æbleeksperimenter, taget et par kurser, læst, selekteret ...

På sin mark havde Mads Andersen plantet druesorten rondo, som egner sig til det danske klima.

Men personligt bryder han sig ikke specielt meget om smagen af den drue, og pludselig en dag gik det op for ham, at det slet ikke var rødvin, han skulle lave.

- Det, jeg står og laver, er det, jeg kan, fortæller Mads Andersen om det øjeblik, hvor vinprojektet første gang tog en drejning.

- Jeg lavede en mousserende rosé. Det var totalt wow. Det lykkedes nærmest i første forsøg, og det smagte helt suverænt.

Mousserende vine af danske bær og frugt

Champagnemetoden er udviklet og forfinet siden starten af 1700-tallet. Men én ting er metode, en anden er ingrediens. Hos Andersen Winery bruger vi det, der giver mest mening. Danske frugter og bær har nemlig en perfekt syreprofil, når det kommer til mousserende vine. Derfor bruger vi selvfølgelig de æbler, stikkelsbær, solbær og jordbær, der findes lige udenfor døren til at fremstille mousserende vine i verdensklasse!

Ved at kombinere den traditionelle metode med de fineste danskproducerede råvarer skaber vi innovative produkter, som forener det bedste af det bedste.

andersenwinery.dk

Blæst helt bagover af smagen, skulle hjernen lige arbejde en postgang mere med at gennemtænke det næste skridt.

- Så skulle jeg lige forlige mig med, at det var den mousserende vej, jeg skulle, husker Mads Andersen.

En af dem, der også hjalp den mousserende vin godt på vej, var Mads Andersens gamle ven fra Tjæreborg Morten Rinder Stengaard.

Han er langt fra så nørdet som Mads Andersen, til gengæld er han langt mere entreprenant og forstår at gribe en god mulighed, når den glider forbi under næsen på ham.

- Morten kom forbi af og til og smagte på det, jeg gik og lavede. Han havde meget svært ved at se, at det skulle blive ved med at være et hobbyprojekt.

Foto: Asbjørn With

- En dag bakkede han ud af min indkørsel, kiggede over på vinmarken og spurgte: "Kan man plante flere?" Så kørte han, og inden han nåede hjem, havde han nærmest sendt en forretningsplan på sms, konstaterer Mads Andersen, og smiler lidt ved tanken om sin ven, som på den gode måde mangler den tålmodighed, Mads Andersen selv har, når det kommer til vin.

Morten Rinder Stengaard kunne ikke vente på, at de der druer på marken var klar en gang til næste år.  Så starten gik med de ting, der allerede var: Mads Andersen og æbler.

Tredje mand i ligningen er madspecialist Frantz Maurice Scott Lundby, som Morten kendte fra et højskoleophold.

Han er connaisseur, uddannet kok og arbejder med at udvikle mad og smag.

Sammen tog de tre på rundtur i Danmark for at besøge vinhuse og smage på vin.

- Det blev lysten ikke mindre af, forsikrer Mads Andersen, og da der var et lokale godkendt til fødevareproduktion ledigt tæt på Frantz' hjem i Vrinners, slog trekløveret til.

Først købte de 400 kilo æbler, men efter tre uger købte de yderligere syv ton æbler og lejede 250 kvadratmeter.

Få måneder efter rundturen i landet var alt klar og alle godkendelser i hus 1. december 2015.

Det første år gav 3.000 flasker mousserende æblevin. År to gav 12.000 flasker.

- Det var mange flasker at have liggende. Vi havde ikke solgt en eneste flaske. I mit jyske sind tænkte jeg, at den lokale købmand måske ville hjælpe med at prøve at sælge vores vin.

Men hverken Morten eller Frantz var indstillet på at begynde der.

- Morten og Frantz var enige om, at ingen nogensinde havde lavet noget, der smagte så godt. Så de ville begynde med trestjernede Michelinrestauranter. Geranium i København blev den første kunde, fortæller Mads Andersen.

Den dag, Geranium som de første i verden købte mousserende æblevin fra Andersen Winery i Vrinners, vandt han også titlen som Danmarks bedste mousserende vin.

Håndholdt håndværk

Høj kvalitet kommer ikke af sig selv. Hverken når det gælder champagne af franske druer eller mousserende vine af danske frugter, druer og bær. Det er et krævende håndværk.

Først tester og sammensætter vi de mest vinøse sorter. Syre, sødme, aroma og bitterstoffer skal mødes i et samlet udtryk. Så håndsorteres frugten, før vi presser mosten. Flaskerne placeres i kælder, hvorefter vi med håndkraft drejer hver eneste flaske i 21 dage. Efter degorgering tilsættes selve dosagen, hvor sødmegraden bestemmes.

andersenwinery.dk

Og et år senere leverede Andersen Winery fem faste produkter til fem Michelinrestauranter.

- Jeg gik i lang tid og tænkte 'fake it til you make it' og lige om lidt er der en, der siger "Er det ikke bare æblevin?"

- Og så tænkte jeg, at der ville dukke konkurrenter op alle vegne, men det gjorde der ikke, siger Mads Andersen.

I dag har han for længst sagt sit lærerjob op. Der er lige ansat endnu en vinmager - Anna -, og sidste år blev der sat prop i intet mindre end 110.000 flasker.

Foto: Asbjørn With

- Hun bringer også alle sine erfaringer til bordet, og så bliver vi ved med at udvikle. Der er ingen, der har brugt så mange penge og så meget tid på at lave vin på æbler.

- Det bliver bedre og bedre, og der er ingen der ved, hvad topniveauet er, for det flytter sig hele tiden, siger Mads Andersen.

Han nyder kun at have ét job, så der er mere tid til at holde fri med familien. Og han nyder, at han hele tiden er herre over sin tid.

Som skolelærer var alt lagt til rette efter klokken. Sådan er det ikke mere. Men passionen for vinen og glæden ved at blive bedre er stadig intakt.

Sortimentet spænder i dag over flere end 20 forskellige mousserende vine, og æblerne har fået følgeskab af blandt andet solbær, ribs, stikkelsbær og rabarber.

- Jo mere du ved, jo mere viden er der at holde styr på. Jo mere vin, jo flere gærprocesser og jo sværere bliver det. Og vi er slet, slet ikke i mål. Den næste årgang smager sindssygt godt. Det er ikke så tit, jeg siger det, men det gør den.

- Og næste år laver jeg det om, for der er altid noget, jeg vil lave bedre.

Selvom Mads Andersen nu rejser rundt i hele verden med sine mousserende frugtvine og høster anerkendelse og beundrende blikke blandt sommeliers, hvor end han kommer frem, er der altid forbedringspotentiale.

- Vi bryder hele tiden nyt land, og vi opdager hele tiden nye ting om frugterne og processerne. På den måde er det stadig sjovt og udfordrende, selvom opgaverne er lidt nogle andre nu.

Der skal ansatte til at holde et vineri med flere end 110.000 årlige flasker kørende. Og samtidig er der altid mulighed for at komme ind fra gaden og smage på vinen.

- Det skal vi prioritere. Og det vil vi gerne prioritere.

- Jeg tror på vigtigheden af motivation gennem ansvar og tillid som de bærende kræfter. For det vi laver, kræver passion hver dag. Det kan man ikke købe. Men det er helt afgørende. Det, der driver Andersen Winery, er den faglige stolthed. Ren faglig stolthed, siger Mads Andersen, inden vi rejser os.

Kaffen er drukket, og han skal tilbage til arbejdet. Ikke i vineriet, for der skal bygges en ny butik, og med hænderne rigtigt sat på og en fortid som møbelsnedker oven i alt det andet fra fortiden, gør Mads Andersen da den slags selv.

  • Vinmager Mads Andersen er ved at bygge ny gårdsalgsbutik ved sit vineri i Vrinners. På væggen har han malet vineriets logo på væggen til ære for SyddjursLIV. Foto: Asbjørn With
  • Foto: Asbjørn With
  • Foto: Asbjørn With
  • Foto: Asbjørn With
  • Foto: Asbjørn With
  • Foto: Asbjørn With
  • Foto: Asbjørn With
Fra planerne om et storstilet turismeprojekt til planerne om et kvindehjem ved Møllerup Gods. Historier om driftige iværksættere og en kok, der har store ambitioner for Molskroen. Folk, der arbejder for og i vores kommune og gør sig store tanker herom. Vi har samlet otte artikler fra SyddjursLIV, som du måske ikke fik læst. Fotos: Emma Ahlgreen Haa, Asbjørn With, Maria Neergaard Lorentsen, Axel Schütt og Jesper Reis.

Driftige iværksættere, stort turismeprojekt og en dansk/ukrainsk venskabsfamilie: Her er otte gode historier, som du kan læse eller genlæse

Vi har samlet otte af de - i vores optik - bedste artikler, som vi siden årsskiftet har skrevet her på SyddjursLIV. Som abonnent har du netop mulighed for altid at gå tilbage i arkivet og læse vores artikler - helt tilbage til mediets spæde begyndelse for to år siden.

I dag zoomer vi dog ind på nogle af dem, det indtil videre er blevet til her i 2023. Vi skal blandt andet tilbage til historien om et stort turismeprojekt i Syddjurs, vi skal høre nærmere om nogle af de iværksættere, der bor og lever i kommunen, og så får du også den gode historie om et venskab og en dansk/ukrainsk venskabsfamilie.

God læselyst!

Vi har udgivet masser af artikler i første halvdel af 2023. Her har vi udvalgt nogle af de bedste, som du kan læse eller genlæse.

Siden årsskiftet er det blevet til et væld af artikler her på SyddjursLIV. Artikler om blandt andet politik, kultur, iværksætteri, samhørighed og alt det andet, der foregår lige her i vores kommune.

Måske fik du dem ikke læst i første omgang, eller måske var du ikke abonnent på SyddjursLIV, da artiklerne første gang blev udgivet. Men som abonnent har du netop mulighed for altid at gå tilbage i arkivet og læse vores artikler - helt tilbage til mediets spæde begyndelse for to år siden.

Vi har her samlet de bedste artikler, vi har udgivet i første halvdel af 2023, og flere af dem er gode, længere fortællinger om interessante mennesker i vores lokalområde. Folk, der lever på en anden måde end de fleste af os gør, eller har opnået noget særligt gennem hårdt arbejde. Der er også historier om mental sundhed, Molslaboratoriet og kulturplaner for Syddjurs.

Så grib en kop kaffe og dyk ned i noget af det læsestof om dit lokalområde, som vi her har samlet til dig.

Listen starter med den ældste artikel først. God fornøjelse!

Hvordan har vi det egentlig i Syddjurs, spørger Anne Agerbo: - Tænk, hvis man kunne gå til liv hver torsdag aften

Anne Agerbo vil gerne begynde en samtale om, hvordan vi i Syddjurs kan hjælpe hinanden til et bedre mentalt helbred og dermed til bedre liv . Foto: Asbjørn With

Da året begyndte, startede vi med at spørge: Hvordan har vi det egentligt her i Syddjurs?

Spørgsmålet var foranlediget af Anne Agerbo fra Hornslet.

Hun har interesseret sig for mental sundhed siden midten af 1990'erne, og hun ville gerne komme med sit bidrag til, hvordan menneskelivet i Syddjurs og særligt de udfordringer og mentale problemer, der følger med, kan blive en mere naturlig del af vores samtale med hinanden.

Det kan måske godt lyde abstrakt og højtravende, men det er det ikke. Tværtimod handler om på daglig basis og i de daglige relationer at komme hinanden i møde som mennesker og sætte ord på det, vi alle har tilfælles.

Artiklen kan du læse - eller genlæse - ved at klikke her.

Djursland skal være førende i hele Norden: Stor europæisk aktør, milliarder af kroner og hundredetusindevis af nye overnatninger på vej

Mathias Meldgaard, landskabsarkitekt, har gennem det seneste år arbejdet med at gøre en flere end 10 år gammel vision synlig. Foto: Asbjørn With

I mere end et årti har fremsynede mennesker set perspektiverne i området mellem Lübker Golf & Spa Resort og Djurs Sommerland lige på kommunegrænsen og lige i hjertet af Djursland.

Der er en stor europæisk aktør på trappen, et budget i milliardklassen og udsigt til godt 300 nye arbejdspladser.

I samarbejde med Norddjurs, Aarhus, VisitAarhus, Dansk Kyst- og Naturturisme, tegnestuen Gustin Landskab og Realdania har Syddjurs Kommune gjort alt klar til en investering i international skala, der skal gøre Djursland førende i turisme.

Vi fortalte om det storstilede planer i en artikel, som du finder ved at klikke her.

Et børne- og ungehospice er ikke bare et sted, hvor børn kommer for at dø: - Her handler livet om andet end sygdom

I hele sin karriere har Dorit Simonsen arbejdet med meget syge og døende patienter. Først på kræftafdelinger og senere på hospicer. I 2020 var hun med til at opstarte Strandbakkehuset, som det andet hospice for børn og unge i Danmark. Ideen møder modstand fra flere fronter. Men på et hospice er man nødt til at anerkende døden som et vilkår. Også for børn. Foto: Maria Neergaard Lorentsen

Hvordan kan man arbejde med uhelbredeligt syge og døende børn?

Et spørgsmål, flere af os nok har stillet os selv, når snakken falder på hospitalernes børneafdelinger eller Strandbakkehuset, som er et børn- og ungehospice.

I slutningen af februar inviterede SyddjursLIV os selv på besøg på netop Strandbakkehuset. 

Her er der plads til, at hele familien kan være samlet, mens den syge får lindring for sine symptomer. Og det viste sig, at børnene - i modsætning til et voksenhospice, hvor de fleste er indlagt i få uger og derefter dør - er indlagt på børne- og ungeafdelingen i typisk et par måneder, hvorefter de tager hjem igen. 

Dorit Simonsen, der på det tidspunkt var daglig leder af Strandbakkehuset, fortalte blandt andet, at selvom det er meningsløst, at børn skal dø, så er det døden, der giver livet mening. Det oplever man, når man arbejder med den hver eneste dag.

Bliv klogere på hvad et børne- og ungehospice er for en størrelse, og hvordan man kan arbejde sådan et sted, uden at miste sig selv, i artiklen, som du finder ved at klikke her. 

Hejdi Rasmussen dyrker mikrogrønt fra Verdens Ende, og efterspørgslen er stor: - Det er vigtigt for mig at have hjertet med

Hejdi Rasmussen dyrker økologisk mikrogrønt fra sit hjem på Helgenæs. For hende er det vigtigt at have hjertet med og fingrene nede i produktionen selv. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Rundt omkring i Syddjurs findes der iværksættere, der har taget springet fra det klassiske 8-16-job og nu har en hverdag, hvor de selv bestemmer.

En af dem er Hejdi Rasmussen.

På spidsen af Syddjurs med udsigt over smukke Helgenæs dyrker hun økologisk mikrogrønt og grøntsager til blandt andet restauranter, kantiner og gårdbutikker.

Interessen for landbrug og natur har hun altid haft, og hun elsker idéen om at være selvforsynende. Selvom hun drømmer om, at firmaet vokser sig stort, er det også vigtigt for Hejdi, at hun har fingrene nede i mulden og hjertet med.

Få den inspirerende historie om Hejdi ved at klikke her.

Godsejerpar vil forvandle gammel gård til et naturskønt bosted for voldsramte kvinder: - Det her er en chance for at tage et socialt ansvar

Alexander Gamborg er femtegenerations godsejer på Møllerup. Han arbejder til dagligt i Vestas, mens hans hustru Josephine tager sig af godsets daglige drift. Parret vil omdanne Møllegården, der ligger i udkanten på godsets grund, til et kvindehjem.Foto: Maria Neergaard Lorentsen

Der er stor mangel til bosteder for voldsramte kvinder i Danmark. Derfor ender flere af kvinderne på hoteller uden den nødvendige sociale- og psykologiske hjælp til at komme videre.

Det vil det nye godsejerpar på Møllerup Gods, Alexander og Josephine Gamborg, lave om på. De vil bruge 25 millioner kroner på at renovere Møllegården, så det bliver et naturskønt sted, hvor kvinderne kan bo med deres børn, indtil de igen kommer på fode.

For som Alexander Gamborg sagde, da SyddjursLIV i maj mødtes med ham ved godset: "Rammerne forpligter."

Når man har de rammer og er så stor en lokal spiller, som Møllerup Gods er, så har man et ansvar for at give noget tilbage til samfundet. Til at hjælpe dem man kan og til at støtte lokalt.

Men hvordan finansieres driften af sådan et hjem? Hvor lang tid kan kvinderne bo der? Og hvilken hjælp kan de få?

Bliv klogere her.

Bo Skaarup om Molslaboratoriet: - Hvis jeg skulle starte forfra med projektet i dag, ville jeg gøre noget anderledes

At tage hestene ud af Molslaboratoriet ville være et knæfald for en lille skare af mennesker, der baserer deres argumenter på holdninger frem for videnskab. Og det ville udfordre den danske tradition for den uafhængige forskning, lyder det fra museumsdirektør Bo Skaarup. Men alligevel ville han have gjort det anderledes, hvis han skulle starte forfra med projektet i dag. Arkivfoto: Axel Schütt

De første fem år efter, at Molslaboratoriet i 2016 havde sat gang i dets rewilding-projekt, græssede heste og kvæg i ro og mag. Der var ingen vild offentlig debat eller mediebevågenhed.

Indtil 2021. For da skete flere ting, som satte spot på projektet. Derefter begyndte ulovlige fodringer af dyrene i området, mens projektet fik stor opmærksomhed på sociale medier. Det var begyndelsen på en stadigt mere og mere giftig debat, ikke bare i Syddjurs men på nationalt plan.

SyddjursLIV talte i maj med museumsdirektør Bo Skaarup om, hvornår og hvorfor debatten begyndte, og om hvorfor de ikke bare lukker den ned ved at imødekomme aktivisternes krav.

I dag står museet overfor en stor opgave. For udover at redde trådene ud i den indviklede debat, skal det oplyse om, hvad projektet egentlig handler om: Nemlig biodiversitet og at redde den danske natur.

Læs eller genlæs interviewet her.

Mathilde hjalp ukrainske Inna med at falde til i Syddjurs: - Det føles som at have familie her i Danmark

Inna Skrynnyk og Mathilde Kaan har skabt en venskab på trods af den barriere det er, når man slet ikke kan tale med hinanden. Foto: Maria Neergaard Lorentsen

Kulturer mødes og venskaber opstår.

Det handler denne historie om.

For selvom kommunen hjælper ukrainske flygtninge med bosætning, danskundervisning og forskellige økonomiske ydelser, kan det alligevel både svært og ensomt at flytte til Danmark. For hvordan får man venner, når man ikke kan sproget?

Her tager civilsamfundet tager en kæmpe tørn, hvor blandt andre frivillige venskabsfamilier tager i mod ukrainske indvandrere og bygger bro til den danske kultur. Det er Inna og Mathildes historie et solstråle-eksempel på - men at opbygge et venskab på tværs af kulturer er ikke nemt, fortæller de.

Få historien ved at klikke her.

Molskroens nye køkkenchef har én ambition: - Det vigtigste er fortsat at give gæsterne en god oplevelse

1. april tiltrådte Kristoffer Ringsing som køkkenchef på Molskroen. En stilling, han går til med en vis ærefrygt, men også en spændende udfordring, som han kalder det. Foto: Jesper Rais

Fra Slagelse til Syddjurs.

Den tur tog Kristoffer Ringsing, da han tidligere på året tiltrådte som køkkenchef på Molskroen. 

En opgave, han går til med både stolthed og ydmyghed. Med sig i bagagen har han erfaring fra blandt andet Falsled Kro og Michelin-restauranten Ti Trin Ned, og på Molskroen fortsætter han sin nordiske madstil, hvor enkelthed er vigtig og råvarerne er i fokus.

I portrættet kan du møde Molskroens nye køkkenchef, hvis vigtigste ambition fortsat er at give gæsterne i restauranten en god oplevelse. Han fortæller ærligt om sin opvækst, sin rejse som kok og sine ambitioner for Molskroen.

Læs eller genlæs portrættet, som du finder ved at klikke her.

  • Fra planerne om et storstilet turismeprojekt til planerne om et kvindehjem ved Møllerup Gods. Historier om driftige iværksættere og en kok, der har store ambitioner for Molskroen. Folk, der arbejder for og i vores kommune og gør sig store tanker herom. Vi har samlet otte artikler fra SyddjursLIV, som du måske ikke fik læst. Fotos: Emma Ahlgreen Haa, Asbjørn With, Maria Neergaard Lorentsen, Axel Schütt og Jesper Reis.
  • Anne Agerbo vil gerne begynde en samtale om, hvordan vi i Syddjurs kan hjælpe hinanden til et bedre mentalt helbred og dermed til bedre liv . Foto: Asbjørn With
  • Mathias Meldgaard, landskabsarkitekt, har gennem det seneste år arbejdet med at gøre en flere end 10 år gammel vision synlig. Foto: Asbjørn With
  • I hele sin karriere har Dorit Simonsen arbejdet med meget syge og døende patienter. Først på kræftafdelinger og senere på hospicer. I 2020 var hun med til at opstarte Strandbakkehuset, som det andet hospice for børn og unge i Danmark. Ideen møder modstand fra flere fronter. Men på et hospice er man nødt til at anerkende døden som et vilkår. Også for børn. Foto: Maria Neergaard Lorentsen
  • Hejdi Rasmussen dyrker økologisk mikrogrønt fra sit hjem på Helgenæs. For hende er det vigtigt at have hjertet med og fingrene nede i produktionen selv. Foto: Emma Ahlgreen Haa
  • Alexander Gamborg er femtegenerations godsejer på Møllerup. Han arbejder til dagligt i Vestas, mens hans hustru Josephine tager sig af godsets daglige drift. Parret vil omdanne Møllegården, der ligger i udkanten på godsets grund, til et kvindehjem.Foto: Maria Neergaard Lorentsen
  • At tage hestene ud af Molslaboratoriet ville være et knæfald for en lille skare af mennesker, der baserer deres argumenter på holdninger frem for videnskab. Og det ville udfordre den danske tradition for den uafhængige forskning, lyder det fra museumsdirektør Bo Skaarup. Men alligevel ville han have gjort det anderledes, hvis han skulle starte forfra med projektet i dag. Arkivfoto: Axel Schütt
  • Inna Skrynnyk og Mathilde Kaan har skabt en venskab på trods af den barriere det er, når man slet ikke kan tale med hinanden. Foto: Maria Neergaard Lorentsen
  • 1. april tiltrådte Kristoffer Ringsing som køkkenchef på Molskroen. En stilling, han går til med en vis ærefrygt, men også en spændende udfordring, som han kalder det. Foto: Jesper Rais
Simons Brød i Feldballe lukker, når september bliver til oktober, hvis ikke Simon og Emma Lodberg Skov finder nogen til at overtage surdejsbageriet. Selv vil de bruge mere tid med familien, og det harmonerer ikke med en tilværelse som selvstændige bagere. Foto: Asbjørn With

Jobcentret har problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Ejere trækker sig fra populært bageri i Feldballe. Fortsat kogepåbud i Hornslet

Her får du tre andre nyheder fra ugen, der gik, i Syddjurs.

Vi runder tre nyheder fra Syddjurs i den forgangne uge: Bor du i Hornslet, skal du fortsætte koge din vand inden brug. På grund af problemer med det psykiske arbejdsmiljø, har jobcentret fået et påbud. Og så er der dårligt nyt til os, der elsker Simons Brød i Feldballe.

Mere om det hele længere nede.

Jobcentret i Syddjurs har fået påbud på grund af problemer med det psykiske arbejdsmiljø

Katrine Axél, direktør for Job og Velfærd, ser på sagen med arbejdsmiljøet i kommunens jobcenter med stor alvor. Pressefoto

Voksenskældud, mobning og rullen med øjnene. Det er tilsyneladende hverdag på jobcentret i Syddjurs Kommune, der nu har fået påbud fra Arbejdstilsynet om at jobcentret skal have undersøgt forholdene nærmere af en ekstern aktør.

Det skriver TV2 Østjylland, der har fået aktindsigt i rapporten. 

Ifølge mediet beskriver rapporten, hvordan en række ansatte dagligt oplever krænkende handlinger i form af blandt andet bagtalelser, sårende bemærkninger samt en generel hård omgangstone med alvorlige stresssymptomer til følge.

Rapporten tegner også et billede af en ledelse, der ikke er på bølgelængde med medarbejderne samt at medarbejderne ikke tør sige fra over for de krænkende handlinger. 

Katrine Axél, der som direktør for Job og Velfærd er ansvarlig for jobcentret, ser på sagen med stor alvor. 

- Det skal være trygt at gå på arbejde, og det arbejder vi hårdt på at få rettet op på, siger hun til TV2 Østjylland. 

Hun har ifølge mediet haft kendskab til problemet siden starten og maj, og hun fortæller, at der straks blev iværksat tiltag for at komme problemet til livs. 

Slut med surdejsbrød og kardemommesnurrer: Simon og Emma lukker kendt bageri i Feldballe

For tre et halvt år siden begyndte Simon Lodberg Skov at bage og sælge økologisk surdejsbrød under navnet Simons Brød fra lokaler i den gule gård i Skårup ved Feldballe i Syddjurs. For to et halvt år siden flyttede Simons Brød  i større og mere synlige lokaler i Feldballe tæt ved Kooperativet. Her blev Simon Lodberg Skovs hustru, Emma, også en del af bageriet. Foto: Asbjørn With

Det er vel de færreste, der jævnligt kommer i eller omkring Feldballe, der ikke kender Simons Brød. 

Sammen med sin hustru, Emma, har Simon Lodberg Skov siden 2020 drevet det lille surdejsbageri ved siden af Kooperativet i Feldballe, men nu er det snart slut.

Det skriver parret selv på Facebook. 

- For snart 2 år siden blev vi forældre til Karl, og det har ændret vores prioriteter i livet og også de vilkår vi har som selvstændige, der samtidig er forældre til et lille barn. Derfor har vi valgt, at vi må lukke Simons Brød, for at vi kan leve det liv, vi ønsker os som familie, skriver de. 

Planen er, at parret bager videre i august og september, men fra oktober har de tænkt sig at hellige sig familien. 

De håber dog, at de kan finde en, der har lyst til at overtage bageriet. 

- Det er vores store håb at finde nogen, der har lyst til at tage tråden op, hvor vi slipper, skriver parret på Facebook.

Til Randers Amtsavis fortæller Emma Lodberg Skov, at der har været flere interessante henvendelser. 

- Vi har allerede fået nogle henvendelser, som virker seriøse, og det er samme koncept som os med økologisk surdej, siger hun til avisen. 

Siden bageriets start for tre et halvt år siden, har interessen været overvældene og parret har tidligere fortalt, hvordan de oplever stor opbakning og interesse fra lokalsamfundet. 

- Vi er virkelig kede af at måtte skuffe alle jer, som er vores gode og dejlige kunder, som vi har nydt at se i butikken! Vi har det svært med at lokalsamfundet nu kommer til at mangle sit bageri, at skulle sige farvel til vores skønne medarbejdere og til samarbejdet med lokale erhvervsdrivende. Samtidig er vi ikke i tvivl om, at det er det rigtige for os og for vores barn, og på den måde er beslutningen alligevel ikke så svær, slutter parret deres opslag på Facebook.

Vi har tidligere besøgt Simon Lodberg Skov og bageriet. Læs - eller genlæs - den artikel her.

Der er fortsat kogepåbud i Hornslet

Bor du i Hornslet, skal du fortsat koge dit vand inden brug. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen

Styrelsen for Patientsikkerhed har valgt at fastholde påbuddet om kogeanbefaling af vandet fra Hornslet Vandværk efter de seneste vandprøver.

Styrelsen og Syddjurs Kommune tager igen stilling til kogeanbefalingen, når resultaterne af et nyt sæt vandprøver udtaget onsdag foreligger senere på ugen.

Det oplyser Hornslet Vandværk.

Siden udsendelsen af anbefalingen om at koge drikkevandet kom i midten af juli, har Hornslet Vandværk fået foretaget flere vandprøveanalyser af et certificeret prøvetagnings- og analysefirma. Prøverne undersøges for forskellige bakterietyper - heriblandt coliforme, e-coli og enterokokker.

E-coli og enterokokker er bakterier, der kan knyttes til tarmkanalen hos dyr og mennesker. Det er kutyme, at der udsendes kogeanbefaling, så snart der kan måles e-coli eller enterokokker i drikkevandet.

I vandprøverne, der oprindeligt var årsag til anbefalingen om kogning af drikkevandet udsendt 15. juli, blev der fundet det mindst mulige målbare koncentration af enterokokker på tre forbruger-adresser i vandværkets forsyningsområde.

Alt vand bør koges inden brug - også det, der efterfølgende bruges til madlavning fastslår Hornslet Vandværk på sin hjemmeside.

  • Simons Brød i Feldballe lukker, når september bliver til oktober, hvis ikke Simon og Emma Lodberg Skov finder nogen til at overtage surdejsbageriet. Selv vil de bruge mere tid med familien, og det harmonerer ikke med en tilværelse som selvstændige bagere. Foto: Asbjørn With
  • Katrine Axél, direktør for Job og Velfærd, ser på sagen med arbejdsmiljøet i kommunens jobcenter med stor alvor. Pressefoto
  • For tre et halvt år siden begyndte Simon Lodberg Skov at bage og sælge økologisk surdejsbrød under navnet Simons Brød fra lokaler i den gule gård i Skårup ved Feldballe i Syddjurs. For to et halvt år siden flyttede Simons Brød  i større og mere synlige lokaler i Feldballe tæt ved Kooperativet. Her blev Simon Lodberg Skovs hustru, Emma, også en del af bageriet. Foto: Asbjørn With
  • Bor du i Hornslet, skal du fortsat koge dit vand inden brug. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen