Flere tilflyttere, flere ældre og flere diagnoser: Derfor stiger kommunens udgifter
Der bliver flere ældre, flere med særlige diagnoser og behov og flere af de eftertragtede tilflyttere. Det betyder, at kommunens udgifter stiger, og hvert år synes det at være sværere at få enderne til at mødes.
Men det er faktisk ikke negativt, forklarer kommunaldirektøren. For de stigende udgifter er et udtryk for, at der bliver brugt flere penge på velfærd. At flere får den hjælp, de har brug for, og at der er flere, som vil bo i vores kommune. Og så får kommunen kompensation for staten, når den får flere ældre eller flere børn, så over den lange bane er de mange tilflyttere kun positivt for kommunen.
Det er efterhånden blevet normalt, at politikere sukker dybt og siger noget i retningen af "Ja, det bliver svært at nå i mål i år, " når man spørger dem til kommunens budget.
Allerede sidste år var det tydeligt, at det (igen) i år ville blive stramt i Syddjurs, og man har samlet set skullet finde besparelser for 25 millioner kroner.
- Det er særligt på ældreområdet og det specialiserede socialområde, at udgifterne stiger. Og der er vi samlet set gået 65 millioner i minus i år, forklarer Rasmus Møller, kommunaldirektør i Syddjurs Kommune.
Men stigende udgifter er faktisk ikke nødvendigvis negativt, forklarer han.
- At vi bruger flere penge, er også et tegn på, at vi yder en større velfærdsindsats. Eksempelvis at der er flere, som får hjælp til svære problemstillinger, og at der er tilflyttere til kommunen. Og det er jo positivt.
For trods stigende priser og flere tilflyttere, skal man i Syddjurs Kommune stadig kunne forvente det samme serviceniveau.
De eftertragtede - men dyre - tilflyttere
Syddjurs Kommune vokser, og kommunen forventer en befolkningstilvækst på knap 10 procent frem til 2034. Tilflytterne er typisk i 30'erne - ofte småbørnsfamilier - eller mellem 55-70 år.
Det er selvfølgelig en positiv udvikling. Men de eftertragtede tilflyttere koster penge.
- Børnefamilierne koster selvfølgelig penge i de år, hvor man har børn, der går i institutioner og skole, siger Rasmus Møller.
Er der nogle tilflyttere, man hellere vil have end andre?
- Det er ikke vores job at definere. Og over tid ændrer sammensætningen sig jo, så dem, der i en periode koster ekstra, giver mere senere, eller omvendt.
Syddjurs er ikke kun populær blandt børnefamilierne, men også blandt såkaldte seniorer. Det er folk over 60 år, som er gået på pension - måske har man et dejligt sommerhus i Syddjurs, og med det afsæt vælger at flytte til permanent - og som typisk både har tid til at engagere sig i samfundet og penge at spendere.
Ser man på befolkningsvæksten i Syddjurs, stiger den totale vækst langt mere, end væksten i den erhvervsaktive gruppe. Der bliver altså relativt færre til at betale den skat, som skal finansiere de fælles ydelser.
Men ifølge Rasmus Møller er det - set på den lange bane - ikke et problem.
- Over tid kompenseres vi i store træk af staten for den befolkningssammensætning, vi har, som måske skaber flere udgifter. Men fra år til år kan det selvfølgelig skabe udfordringer i forhold til at få budgettet til at gå op, når der flytter flere børn eller ældre til kommunen.
Ældreområdet koster mere end nødvendigt
Der bliver flere og flere ældre. Både i Syddjurs og på landsplan.
Allerede i dag har Syddjurs en langt større andel af ældre borgere end landsgennemsnittet. Faktisk forventer man, at antallet af mennesker over 85 år i Syddjurs er fordoblet i år 2034. Det skyldes til dels de mange seniorer, der flytter til kommunen i disse år, som med tiden bliver ældre, og dels at vi som befolkning generelt bliver ældre, som det gælder for hele landet.
Og med ældreområdet følger store udgifter, fordi man med alderen får behov for mere og mere hjælp gennem hjemmepleje, hjælpemidler og måske en plads på et plejehjem. Men denne arbejdskraft er ikke lige til at få fat på, og det øger omkostninger yderligere.
- Det er en stor udfordring, at vi pt. ikke kan rekruttere nok personale til ældreområdet. I stedet bliver vi nødt til at benytte os af vikarer, som koster mere at hyre ind. Så derfor koster servicen på ældreområdet i øjeblikket mere, end den egentlig behøver, forklarer Rasmus Møller.
I 2024 må der derfor tilføres 10 millioner kroner ekstra til området. Ikke som ekstra midler, men udelukkende som en buffer, så man kan opretholde servicen på området, hvis udgifterne stiger.
- Udgifterne på ældreområdet stiger meget forventeligt. Vi kan rimelig præcist regne os frem til hvor mange flere, der får behov for hjælp. Det er sværere på socialområdet.
Flere får diagnoser
For det specialiserede socialområde er det andet område, hvor udgifter bliver ved med at stige.
- Der bliver flere og flere, der har brug for hjælp, forklarer Rasmus Møller.
- Og samtidig stiger priserne på den hjælp, de har brug for.
Området inkluderer både børn og voksne med diagnoser, som har brug for hjælp, aflastning eller anbringelser, bostøtte og botilbud. Og det er steget i hele landet. Siden 2018 har kommunerne landet over skullet finde 4,3 milliarder kroner ekstra til det specialiserede område.
- Det handler blandt andet om, at der er kommet flere anbringelser, som koster en del. Der er også blevet flere med specialiserede behov. Så nu koster enkeltsager ofte mere, end vi tidligere har budgetteret med. Og så er der også kommet mere fokus på forebyggelse, så vi tror selvfølgelig også, at de stigende udgifter handler om, at vi yder en bedre velfærdsservice ved at flere får hjælp, forklarer Rasmus Møller.
Og som nævnt bliver de fleste folk i dag ældre end tidligere. Det betyder også, at folk med diagnoser skal have hjælp fra det offentlige i flere år.
- Men det er klart, at når et område koster mere, så skal vi finde pengene et andet sted. Og det er politikernes opgave at prioritere. For det skal selvfølgelig ikke være økonomien, der dikterer, om en person får den hjælp, man har krav på og brug for.
Udgifterne på det specialiserede socialområde er steget i årevis, og i år forventer Syddjurs at budgettet overskrides med i alt ca. 45 millioner kroner. Derfor har man nu beregnet fremtidens udgifter på en ny måde.
- I stedet for at regne de kommende udgifter ud fra en gennemsnitspris, så har vi beregnet helt ned i detaljen for alle de enkelte borgere i kommunen, der får hjælp. Vi har regnet det ud fra, hvilken hjælp de er visiteret til i dag og hvilke faglige vurderinger, der ligger bag.
Derfor skal der tilføres i alt cika 40 millioner kroner til det specialiserede område næste år, som altså ikke giver ekstra service, men blot opretholder det nuværende serviceniveau.
Mere fokus på børns trivsel
Hvad bliver den største udfordring i de næste 10 år?
- Vi kommer nok til at skulle budgettere med en vækst på socialområdet, som kan være svær at forudse, siger Rasmus Møller.
- Derudover kommer vi til at skulle holde mere øje med børns trivsel. Vi ser allerede nu et stigende behov for specialundervisning.
Det mærkes allerede nu på Pindstrupskolen, der er et særligt tilbud for børn med blandt andet ADHD, autisme og andre udfordringer.
- Der er kommet langt flere elever til skolen, end vi havde forventet.
Skolen har egentlig plads til 80 elever, men har i dag 96.
- Det hænger selvfølgelig også sammen med de stigende antal af børn og unge, som har brug for hjælp på andre punkter, siger kommunaldirektøren.